#43 Dr. Imran Rashid: Den gode læring: Om at mestre indlæring, være i flow og lykkes med nye gode vaner

Derfor skal du lytte:

I dette afsnit af Rollemodellerne får du værktøjerne til at lykkes, lærer hemmeligheden til at sætte fart på din indlæring og nøglen til at skabe gode sunde vaner i dit liv. Imran Rashid er om nogen et multitalent og i denne vidtrækkende samtale får du en lang række strategier og annekdoter, til at styrke dit tankesæt og den rummer samtidig en masse gode råd til at få succes som iværksætter.


Episode 43: Rollemodellerne podcast med Imran Rashid

Den gode læring: Om at mestre indlæring, være i flow og lykkes med nye, gode vaner

Sponsor

Rollemodellerne er sponsoreret af Danmarks største streamingtjeneste for bøger og lydbøger Mofibo. Hvis du vil have gratis adgang til mere end 250.000 forskellige bøger, og samtidig støtte Rollemodellerne, så kan du få 30 dage gratis som ny kunde på Mofibo. Du skal bare bruge bonuskoden ROLLEMODELLERNE når du opretter din konto.

Hvem er Imran Rashid?

Dr. Imran Rashid er lidt af en tusindkunstner. Han er læge, forfatter, iværksætter og debattør. Han er uddannet speciallæge i almen medicin og tidligere direktør på Hamlet, men har forladt lægegerningen til fordel en karriere som forfatter og klummeskribent, rådgiver og iværksætter.

Tidligere har Imran været elitesportsudøver, da han har været mangeårig landsholdskæmper i Taekwondo.

Han er desuden “Network director” i F5, medlem af DJØFs TechDK Kommission og sundhedspartner og konsulent hos PFA. Han er også medstifter af kreakassen.dk og en lang række andre virksomheder – foruden en særdeles populær foredragsholder om bl.a. emnet digital forurening. Imran opnåede i 2020 den store hæder at blive optaget i “Den Blå Bog”

Han står bag flere bøger som “SLUK – kunsten at overleve i en digital verden”, “Off-line” og “Sunde vaner – skabt med vilje”.

Hvorfor er Imran Rashid gæst i Rollemodellerne?

Jeg føler at jeg kunne have lavet mindst 10 gode podcasts med Imran fordi hans faglighed spænder over alt fra psykologi og adfærdsdesign til konkret erfaring med at stifte en række forskellige virksomheder – det er altsammen kernen af Rollemodellernes DNA. Når du samtidig tilføjer hans erfaring som elitesportsudøver indenfor Taekwondo, så har Imran bare rigtigt meget visdom at dele med dig kære lytter.

Derfor var Imran også en oplagt gæst at invitere med i podcasten og da han samtidig er en markant personlighed med en vigtig agenda var det nemt for mig at invitere ham med.
Det kom der en rigtig god podcast ud af, som er spækket med erfaringer og guldkorn.

I denne episode vil du blandt andet høre om:

– Hvordan Imran kom til at lave en podcast
– Hvorfor det er så svært at at lære nye vaner – vi har to slags hjerne
– Hvorfor familien er den største rollemodel
– At som iværksætter er det bedst at være sin egen kunde og løse sit eget behov
– Hvorfor du ikke sælger gennem tanker, men gennem følelser

Nyd sommerferien – og hør masser af podcasts!

Bjørn

 

Rollemodellerne Episode 43 – Imran Rashid


Notat og tidlinje:

01:20 Hvordan en Corona-krise gik hen og blev til en podcast på 50 afsnit
04:10 Podcasten hedder “Lægens ord” – det er den måde jeg lærer ting på, ved at kaste mig ud i det
05:05 Den emoji der beskriver min mentale tilstand efter jeg har skrevet under på en bogkontrakt, er altid den der “facepalm” – ikke igen, Imram!!
05:30 Du var på Seedster i Spanien med Jesper Buch den 11. marts – hvordan reagerede en samling iværksættere i sådan en krise?
06:40 Iværksættere har nogle specielle gener – så fed stemning, trods bekymringerne
07:50 Jesper Buch har prøvet at stå i lort til halsen før… og deltagerne var meget langt fra mentaliteten på en DJØF-kongres!
08:40 Skillshaping – hvordan guider din nysgerrighed dig når du kaster dig ud på dybt vand?

Jeg opdagede at jeg er i stand til at påvirke mig selv – jo mere indsats jeg lægger, jo mere former jeg mig selv.

10:30 Mine brødre, der kom på landsholdet i taekwondo, var mine rollemodeller. Jeg kom selv på landsholdet i 9 år og var blandt de bedste i verden, men fandt ud af det ikke var det jeg ville bruge mit liv på.
12:20 Det vi skal lære vores børn er…
13:00 Ligger der nogen historie bag taekwondoen – hvordan blev 3 brødre så gode?
14:25 Det var det fedeste fællesskab og vennerne hænger ved, og dem der har det bedste liv er dem med nære og dybe relationer.
16:25 Du er din egen lykkes smed, men det er hårdt arbejde
17:00 Hvis du skulle fremhæve en rollemodel i dit eget liv, hvem vil du nævne?

Familien har vist hinanden at vi kan sprænge grænserne og ingen kan skal sætte grænser for os.

21:25 En rollemodel er en der ser dig i et andet lys end du ser dig selv i, og som kan få dig til at tro på det.
22:25 Har du altid været intellektuel på den måde, at du har ladet din nysgerrighed definere den vej du gik?

Det at få lov at “snacke” af et andet menneskes intellektuelle tankegods synes jeg er super fedt!

24:15 Min næste bog handler om, at prøve at få en forståelse af hvad der foregår i verden i dag.
25:45 Har du taget nogle af de ting med fra hele elitesporten som du har overført til andre felter?
27:20 At give mennesker tiltroen til sig selv er en sindssyg vigtig komponent, som f.eks. eliteidræt handler om. Der er fire elementer der spiller ind: Feedback (ros er bedre bedre end ris), at man kan spejle sig i andre, erfaringer og at man bliver guidet.
30:20 Hvad betyder flow for dig?

Flow bliver en slags medie hvor dine samlede kompetencer de strømmer ud og skaber en forandring i verden.

Flow handler om at være i proces hvor jeg er i sync med det jeg kan.
34:10 Vi er to slags mennesker – homo sapiens og homo habitus, altså vanemennesket.
36:25 Sunde Vaner, din seneste bog, er fundamentet for et godt liv? Hvornår har du sidst “installeret” en sund vane og hvad vil du råde andre til?

Man kan skillshape sig selv virkeligt effektivt ved at bygge sin adfærd op ved at lære sin krop at man godt kan. Der er fire trin til at implementere nye vaner – bum, så har man en ny vane!
48:25 Hvordan har din rejse været, fra 9. klasse og til nu?

Spændende – for mig handler det om at forstå mennesker bedst muligt, hvorfor gør vi som vi gør, hvorfor gør vi ikke det vi burde og hvordan ændrer vi på de strukturer?
52:50 Det, der går galt for mange iværksættere er, at de ser perspektivet ud fra deres eget synspunkt. Sælger du løsninger eller løser du problemer?
55:50 Hvis du nu skulle hoppe tilbage Imran, da han skulle starte sin første virksomhed, og give ham et par gode råd – hvad ville du så sige?

Jeg har lavet mange fuck up’s, men jeg har lært af det hele og brugt det til noget.

Mærk folks problemer på din egen krop før du i gang, ellers er det ikke sikkert du kan løse problemet på den rigtige måde. Selvom det kan være svært når man er mand og laver en app til p-piller!

01:02:30 Du sælger ikke igennem tanker, du sælger gennem følelser. Så hvis din virksomhed løser dit eget problem er du allerede nået langt.
01:05:25 Har du selv en morgenrutine?

Nærvær er noget man skal kæmpe for. Man er benhårdt nødt til at være opmærksom på de mennesker der betyder mest for dig: Ved de godt, at du elsker dem, eller kan de mærke det? Hvis ikke de kan mærke det, så er det ligegyldigt om de ved det.

01:07:20 Spørgsmål fra Mofibo: Har du en speciel bog som du ofte har givet i gave eller anbefalet?
01:09:55 Hvis du har mulighed for at sende en sms til alle mennesker i hele verden, hvad skal der så stå?
01:13:57 Hvad er det bedste råd du nogensinde har fået? Man skal gå efter at gøre andre mennesker til en succes, på en autentisk måde. Lad være med at sælg noget til nogen, men prøv at forstå hvad de har brug for – og hjælp dem med at finde en løsning.


Links:

 

 

#42 Tue Mantoni: Grib de karrieredefinerende chancer: Om stoisk filosofi og Samfundskontrakten

Derfor skal du lytte:

Tue Mantoni er kendt for sin kometkariere, hvilket betød han allerede som 28 årig blev topchef i Triumph og CEO i B&O som 36 årig. Bag succesen ligger der dog også en en historie, der handler om at gribe de muligheder der kommer og at lære at kunne lede virksomheder igennem modgang. Hvis du vil høre de vigtigste erfaringer fra den rejse, hvilke chancer han tog på vejen, samt om Tues nye bog Samfundskontrakten – så lyt til dette afsnit.


Episode 42: Rollemodellerne podcast med Tue Mantoni

Grib de karrieredefinerende chancer: Tue Mantoni om stoiske principper og Samfundskontrakten

Sponsor

Rollemodellerne er sponsoreret af Danmarks største streamingtjeneste for bøger og lydbøger Mofibo. Hvis du vil have gratis adgang til mere end 250.000 forskellige bøger, og samtidig støtte Rollemodellerne, så kan du få 30 dage gratis som ny kunde på Mofibo. Du skal bare bruge bonuskoden ROLLEMODELLERNE når du opretter din konto.

Hvem er Tue Mantoni?

Tue Mantoni er en erfaren mand i det danske erhvervsliv. Han har tidligere haft en karriere som konsulent i McKinsey og han blev CEO for Triumph – i en alder af blot 28, og været bosat i USA, England og Frankrig. Han kom hjem til Danmark og blev administrerende direktør hos B&O. I dag rådgiver og udvikler han unge iværksættere. Tue sidder i en lang række bestyrelser, eksempelvis hos Lakrids by Bülow, Joe & the Juice og Soundboks. Han får også tid til at være bestyrelsesmedlem i Vækstfonden.

Derudover er Tue en flittig brugt foredragsholder, og han har netop skrevet bogen “Samfundskontrakten – en danmarksrejse på jagt efter fremtiden”. Bogens kapitler foregår gennem en række besøg hos danske iværksættere. For de er, siger han selv, vores helte.

Hvorfor er Tue gæst i Rollemodellerne?

For mig er Tue en helt oplagt deltager i Rollemodellerne. Alene det faktum at han har haft en kometkarriere i erhvervslivet gør ham i min optik til en rollemodel. Det er de færreste der klarer at blive topchef for Triumph som 28 årige, og efterfølgende blive CEO for hæderkronede B&O inden han fyldte 40, og på den post modtog en masse tæsk – de erfaringer, og læringer, som han har fået på den rejse, vidste jeg ville kunne være materiale nok til en hel podcast..

Dernæst er Tue netop udkommet med sin seneste bog Samfundskontrakten, som debatterer et enormt vigtigt emne, der måske er endnu mere relevant end nogensinde før efter corona-krisen: Hvor vigtigt det synergiske forhold er mellem samfundet og erhvervslivet, og hvordan begge er gensidige afhængige af at skabe de rigtige forudsætninger for hinanden.

Det kom der en rigtig god podcast ud af.

I denne episode vil du blandt andet høre om:

– Hvorfor du er nødt til at geare ned for at kunne løbe hurtigere
– Hvorfor en konsulent ikke er et “rigtigt job”
– Hvorfor det er spændende at være med i frontlinjen og produktionen
– At mit arbejde er som et spil, hvor den hånd man har fået tildelt skal spilles rigtigt
– At hvis du skal blive god til noget, så skal du knokle – så vælg noget du synes er sjovt

Nyd sommerferien – og hør masser af podcasts!

Bjørn

 

Rollemodellerne Episode 42 – Tue Mantoni


Notat og tidlinje:

04:00 Velkomst og intro – tillykke med den nye bog! 6 stjerner i Børsen, og den er god!
05.15 De to måneders tur til New Zealand – hvad var baggrunden for turen. Og hvorfor tog du sådan et hårdt “mobilstop”?
06:00 Farvel til Triumph motorcyckles – det var 8 ret hårde år, og vi havde barn nr 3 på vej. Så vi skulle flytte hjem til Danmark, men der var lige plads til en time out og så kørte vi…
07:55 Det kræver tilvænning at slippe mobiltelefonen! Man slapper bedst af når man får lov at slå helt fra.
08:27 Det fede ved at være i en autocamper i New Zealand er…
10:21 Hvem har været de vigtigste rollemodeller i dit eget liv?
11:05 John, der ejer Triumphs motorcycles, kommer fra en fattig minearbejder familie – i dag er han blandt de 50 rigeste i England.
12:21 Jeg kom ind i Triumph som konsulent for McKinsey i London, men det at være konsulent var ikke et “rigtigt” arbejde, mente John
13:35 Han lærte mig nogle ting jeg aldrig kunne have lært af andre mennesker, for eksempel…
14.20 Der er noget med en abe? De gyldne ord fra John “The higher the monkey climbs in the tree, the more people can see its ass”
15:25 Når man gør det rigtigt godt, kigger folk efter bagsiden af medaljen – men man skal stadigt stikke hovedet frem
16:49 Hvis du arbejder for noget og synes du gør det godt, så fortæl det til hele verden! Fortæl om succeserne og sæt ansigter på dem i erhvervslivet.
19:17 Der er mange tidligere ansatte hos McKinsey der har succes med iværksætteri – hvad er din holdning til at din karriere i det firma har haft indflydelse på hvor du er endt der i dag?
19.45 McKinsey arbejder man ikke med “rigtige” mennesker der ikke alle sammen har tårnhøje ambitioner – man er heller ikke vant til at arbejde på den lange bane. Det tog mig et helt år at blive en rigtig “almindelig leder” af en organisation.
20:36 Typen af iværksættere i Danmark har ændret sig – det er gået fra opfinderen i kælderrummet til at det nu er iværksættere, som er trænede i at bygge en forretning, kan se hvor markedet er på vej hen osv. Vi er på vej til at have et stærkt øko-system af iværksættere.
22:14 Du blev lidt udråbt som “golden boy” i Triumph – men da du kom i B&O så vendte offentligheden – hvordan var den proces?
23:35 Nu kan jeg jo grine af at blive kaldt “fra raket til fuser” – men der svært, når man er midt i det. Heldigvis pakker man jo fisk ind i de her aviser i morgen!
25:41 Dem der bliver udsat for dårlig omtale, dem skal man hjælpe videre og fokusere på opgaven. Den første ridse gør ondt, men man bliver mere afslappet bagefter.
26:50 Hvordan holder man sig i ro når man er midt i det?
27:11 Der var en situation hvor vi havde fået tæsk af aktiemarkedet… det er nødvendigt at holde humøret højt. Tine hun elsker mig, mine børn de er sunde og raske, og alle de andre problemer dem løser vi sammen!
28:41 Mit arbejde er som et spil: Der skal optimeres, få flest point og få salget til at stige. Men det er ikke det vigtigste i livet! Din hånd skal spilles så godt som muligt. Ens liv og arbejde smelter sammen, men det er et spil det her.
30.05 Hvis ikke du gør det, så bliver du ædt op af det… hvis ikke du kan stille dig lidt udenfor, så brænder du ud.
32:15 Jeg råder iværksættere til at falde tilbage til deres gamle venner, glemme arbejdet og lad som om det er et spil.
33:00 Er der andre ting du råder de virksomheder til?
En virksomhed kan forsvinde mellem hænderne – den lukker, den bliver solgt og man skal finde balancen – hvor godt er det for virksomheden i forhold til hvad der er godt for mig?
33:15 Vækstfonden har lavet en stor analyse – hvad er det for nogle virksomheder der bliver succesfulde i Danmark? Og det vigtigste kriterium er at iværksætteren har selvindsigt. Det betyder ikke bare at kigge på firmaet men også på sit eget liv.
34:11 En artikel i Børsen beskriver dig som god til timing og tilrettelæggelse?
Hvilke gode råd vil du give til dine børn?
35:55 Slap mere af end jeg selv har gjort – jeg var ekstremt drevet, og hvis jeg skulle gøre det om ville jeg slappe mere af. Gå efter hjertet og passionen – fremtiden er alligevel usikker. Passionen gør tit at man bliver god til det. Det starter med at man synes det er sjovt, men man skal knokle.
37:02 Hvis du vil blive god til noget, så skal du også knokle. Sådan er det bare! Så find noget du elsker og brænder for.
37.47 Det er tilfældigheder der har gjort hvor jeg er endt… man kan altid vælge en anden retning. Få det bedste ud af den situation du er i. Spil din hånd så godt du kan!
40:12 Et af de bedste leveråd er at fokusere på de ting man har indflydelse på, og så slip resten. Man kan ikke ændre på alt, så fokuser på det du har indflydelse på. Det betyder ikke at man lader stå til. Brug energien effektivt? Corona-krisens vindere er dem der bruger energien positivt.
43:04 Er du dygtig til at lave en plan og følge den – er det rigtigt? Og hvordan er det lykkedes? Jeg var god til at planlægge min karriere i starten, men så kom der en motorcykel forbi.
45:05 Det var lidt af en chance jeg tog, så der røg forudsigeligheden – og B&O var også impulsivt. Men hvis du får en mulighed, så hop på den!
46:55 Jeg savnede fleksibiliteten med at kunne hente børn og løbe en tur i skoven. Fleksibiliteten med selv at kunne bestemme hvor og hvornår jeg kan arbejde har jeg skullet vænne mig til. Jeg fik næsten dårlig samvittighed over at løbe en onsdag formiddag.
48:28 Forhåbentligt har Coronaen fået rusket godt og grundigt op i det med faste tider – og nu måler vi vores medarbejdere på det de leverer, og ikke på om de er på arbejde.
48:54 Din nye bog Samfundskontrakten er skrevet på baggrund af en snak med verdens rigeste mænd, Jack Ma, stifter af Alibaba.
50:54 Danmark er et af de lande i verden der har den bedste balance – de uskrevne regler og dynamik der er mellem erhvervslivet og samfundet, levering af værdi fra erhvervslivet hvor samfundet så leverer talent, en offentligt sektor der supporterer virksomhederne osv.Men vi har set nogle lande hvor det går galt, Brexit er et godt eksempel. Samfund og virksomheder har arbejdet sammen under Corona i Danmark – men på et tidspunkt skal regningen betales. Der er den gensidige forståelse vigtig.
52:45 Hvad er tanken bag at det skulle være en debatbog?
53.50 Et begreb som “samfundskontrakten” er et diffust begreb, så jeg valgte vinklen hvor jeg kigger gennem nogle af de virksomheder der er blevet succesfulde. Iværksættervirksomheder der er blevet store – jobskabelsen, værdiskabelsen, finansieringen af vores velfærdssamfund.
55:23 Danmark har ændret sig ekstremt meget. Der er bygget nogle virksomheder som forlod landet tidligere, men vi forsøger trods alt at sørge for at de kan blive i Danmark, og vokse i Danmark.
57:00 Vi skal kigge på at skaffe kapital til dem, og dygtige til at få det rigtige talent. Vi har ikke så mange der har det kommercielle skaleringstalent, så måske vi skal importere.
57:50 Har du en specifik morgenrutine? Jeg står op kl. 5:30 og så arbejder eller løber jeg – og så spiser vi sammen kl. 7.
59:10 Jeg vil gerne, sammen med vores sponsor Mofibo, spørge om der er en speciel bog du har anbefalet meget til andre?
1:00 En ny bog om de stoiske principper – Niels Overgård har skrevet en bog “Det hele handler ikke om dig” er fabelagtig!
01:00:55 Hvis du havde mulighed for at sende en sms til hele verden, hvad skal der så stå?01:02:35 Hvad er det bedste råd du nogensinde har fået?


Links:

Shoe Dog som lydbog (på engelsk)
Shoe Dog E-bog
Det hele handler ikke om dig
Samfundskontrakten
LinkedIn er det bedste sted at følge mig, her deler jeg nyheder.

 

#41 Jacob Risgaard – Lykken er målet: Jacob Risgaard om at leve vildere, hjælpe andre, opnå store målsætninger og Løvens Hule

Derfor skal du lytte til denne podcast:

Du kender måske Jacob Risgaard som succesfuld iværksætter med Coolshop.dk eller fra TV i 365 dage til succes eller Løvens Hule. Men kender du Jacobs historie? Har du hørt om hvad han har gjort for at bygge succesen, og hvad han gør for at forblive positiv og optimistisk? Det kan du lære i dette afsnit af Rollemodellerne som er blandt de bedste i programmets levetid


Afsnit 41: Rollemodellerne podcast med Jacob Risgaard

#41 Lykken er målet: Jacob Risgaard om at leve vildere, hjælpe andre, opnå store målsætninger og Løvens Hule

Sponsor

Rollemodellerne er sponsoreret af Danmarks største streamingtjeneste for bøger og lydbøger Mofibo. Hvis du vil have gratis adgang til mere end 250.000 forskellige bøger, og samtidig støtte Rollemodellerne, så kan du få 30 dage gratis som ny kunde på Mofibo. Du skal bare bruge bonuskoden ROLLEMODELLERNE når du opretter din konto.

Hvem er Jacob Risgaard?

”Vildere” er Jacob Risgaards motto og det betegner meget godt hans liv. Fra en opvækst hvor han både blev smidt ud af folkeskolen og børnehjem er han blevet ejer af nordens største web-butik, Coolshop. Jacob Risgaard er også manden bag en hel række velgørenhedsarrangementer som f.eks. Cool Car Race hvor rige mennersker kører deres fede biler, og overskuddet går til gode formål.

Jacob er for nylig blevet en del af ekspert-teamet/investorerne på Løvens Hule.

Hvorfor er Jacob gæst i Rollemodellerne?

Jacob har igennem mange år har været med til at opbygge Coolshop til en af Europas største E-commerce forretninger fra bunden, og alene den historie er enormt inspirerende og en podcast værdig. Men Jacobs historie er meget mere end Coolshop – han boede alene med sin enlige mor, og blev smidt ud fra både skolen og børnehjemmet. Han gik også bankerot som 19 årig og alligevel står han i dag som en af eksemplerne på hvad man kan opnå i sit liv. – hvis man vil knokle for det

Når du møder Jacob møder du en enormt positiv og inspirerende menneske, der har levet sit liv VILDERE, og netop det var udgangspunktet for denne podcast. Jacob har lavet en masse gode podcasts med fokus på Coolshop, men denne podcast er den første, hvor vi kommer til at snakke om Jacobs personlige udvikling og hvordan det lykkedes ham at opnå sine største drømme – inden han fyldte 30 år.

I denne episode vil du bl.a. kunne høre om:
– Hvorfor velgørenhed betyder meget for Jacob
– At du kommer længere med flid end med klogskab
– Du skal se dit liv som en Hollywood film – ”vildere” er ordet!

 

Rollemodellerne Episode 41 – Jacob Risgaard


Notat og tidlinje:

00:00 Velkommen til Aalborg!
00:30 Stikordene: Højoktan, 3 dages ræs og velgørenhed – hvad siger du så? Coolcar race – et rent velgørenhedsløb.
01:30 Hvad betyder velgørenhed for dig?
02:00 Man tjener simpelt hen flere penge jo bedre man er ved andre!
02:45 Hvordan ser du på den vision at din forretning skal gøre en forskel for verden?
03:10 Det vigtigste for os, er at vi føler vi gør en forskel – vi bruger 30-40% af vores tid på velgørenhed. Vi laver alle mulige events.
04:10 Vi bliver kreative af det, og det bringer virksomheden videre
04:44 Man behøver ikke være stor for at gøre en forskel – zoo eksemplet – det tog os 10 dage at på indsamlet nok til at beskytte de sidste elefanter
06:30 Som IT virksomhed er det svært at få kvalificeret arbejdskraft, og er her det vigtigt at have en stærk CSR profil
07:20 Jacob, hvis du nu skulle lave ”the hard sell” – hvad vil du sige for at få dem i gang med at være aktive og engagerede?
08:20 Vi lavede vores egen fond, hvor halvdelen af pengene ikke går til administration
08:35 Virksomheder må gerne donere tid i stedet for penge!
09:00 Vi laver arrangementer hvor man i stedet for penge får folks tid
09:40 Jeg kunne godt tænke mig at lave en Hærvejs-march – en folkevandring hvor virksomheder donere oplevelser, mad el lign så det bliver et alternativ til en festival
Det skal være fedt at deltage i!
11:30 Jeg var ret presset, så jeg gik en tur over nogle dage med en coach – det er i stilheden at magien opstår.
12:50 Det er svært ikke at tænke på noget i bare 10 sekunder! Hvordan agere man i stilhed? Når man vandrer bliver man naturligt stille.
Støt op, skriv en besked til Cool Unite!
14:05 Hvis du skulle pege på en eller to af dine rollemodeller – hvad har de gjort for dig? Kirsten gjorde en forskel.
17:40 Det her med at ”tage dig sammen” og gøre sig umage, det er vigtigt for dig.
18:25 Jeg var langtfra den klogeste i klassen men Kirsten havde ret. Man kommer langt med flid. Jeg blev radiovært og ville være journalist.
20:00 Prøv hver eneste dag at udvid din horisont, hvis du er selvstændig
20:30 Når noget bliver svært, så bare knokl mere end de andre!
21:05 Jeg har dårlig samvittighed hvis jeg ser TV, jeg vil helst ikke spilde tiden. Stop med at se negative udsendelser! Din hjerne er en muskel og den skal tænke positivt.
22:40 Du forekommer at være et meget positivt menneske? Hvordan kultivere du det positive? Det er en god reminder på hvor heldig man er, at arbejde med terminalsyge børn. Der er ingen årsag til ikke at være glad.
25:00 Meningen med livet er at kunne gå i seng og sige at i dag har været en god dag. Lav skøre ansigter i spejlet hvis du har en møg dag!
27:00 Man kan bilde sig selv ting ind, så benyt dig af det. Bliv ved med at sige at det er fantastisk indtil du selv tror på det.
28:10 Jeg har et idealbillede af mig selv på hvordan en god Jacob er.
29:30 Man skal se sit liv som om det var en Hollywood film, og hvad er det for en film at du gerne vil have at dine børn ser om dig? Der må godt være lidt action i…
31:00 Nogle af de lykkeligste mennesker jeg kender, har haft den mest fucked-up barndom – der er ikke nogen der har lettere adgang til et lykkeligt liv end andre.
33:00 99% af det at være selvstændig det er lort. Man skal virkelig elske lort for at være selvstændig… man skal løse problemer konstant.
34:40 Det er godt at have nogle mål og skrive dem ned. Mit næste mål hænger på væggen derhjemme. Nedfæld dine mål – og læs så lige ”The Secret”.
37:45 Muhammed i 365 dage til succes, hvad var det i hans historie der betød så meget for dig at det ramte dig? Hvis ikke du er et helt menneske, så kan du ikke finde ro.
40:45 Hvordan finder du selv balancen mellem arbejde og familie? Har du gode råd? Jeg prøver at leve op til det idealbillede jeg har af mig selv.
43:00 Vi har lavet en regel om at os i ledergruppen ikke må arbejde til efter kl. 22.
44:00 Vi har obligatorisk træning i vores fitness center, og det skal medarbejderne gøre 1,5 time om ugen i arbejdstiden.
44:40 Løvens Hule – hvad er dine forventninger til det? Og hvad kan vi forvente?
En slags x-faktor for gode ideer. Jeg tror det bliver en fest. Vi er med i 11 selskaber i dag og der er plads til flere.
45:50 Hvordan arbejder I med så mange selskaber? Vi tror på fairness, så dem der har startet det har størstedelen. Vi kan hjælpe med alt det praktiske.
48:45 Hvordan arbejder I med at få den gode ide frem i Coolshop? I har nordens største webshop så I gør det jo godt.
Alle må komme med gode ideer – lav en kultur hvor man kan teste ting af. Verden er i forandring
52:05 Har du en fast morgenrutine?
53:08 Hvis du skulle pege på en bog du har anbefalet til andre eller har givet?
54:15 Hvem vil du gerne selv høre i Rollemodellerne?
55:25 Hvis du kunne sende én sms til hele verden…
56:22 ”Vildere” er en del af Coolshop og det kommer fra Mandril-aftalen
57:15 Hvad er det bedste råd du nogensinde er blevet givet?
59:00 Hvad er dit råd til dine døtre, så de får et bedre liv?

Jo mere empati du har, jo dygtigere bliver du også i forretninger, du bliver et bedre menneske, du er nemmere at omgås – men husk også dig selv.


Links:

#40 Bjørn Vestergaard Barfoed – I modgang ligger gaven: Erfaringer fra 3 år med Danmark dygtigste rollemodeller

Derfor skal du lytte:

Hvis du vil høre mere om forhistorien til Rollemodellerne podcasten, og høre de vigtigste læringer værten Bjørn Vestergaard Barfoed har fået fra at interviewe nogle af landets dygtigste mennesker, så skal du lytte til denne podcast. Emnerne er iværksætteri, motivation og de vigtigste øjeblikke i Rollemodellernes historie.


Afsnit 40: Rollemodellerne podcast med Bjørn Vestergaard Barfoed

I modgang ligger gaven: Erfaringer fra 3 år med Danmark dygtigste rollemodeller

Hvorfor denne podcast:

For at markere at Rollemodellerne har rundet 40 afsnit og samtidig har 3. års jubilæum, er værten Bjørn Vestergaard Barfoed sprunget over på den anden side af mikrofonen, og har ladet sig interviewe af dygtige Line Ghisler. Hvis du synes Lines interview er fedt så kan deu fange hende her.

I podcasten refereres til følgende blogpost: 9 Livslektioner jeg lærte fra førende rollemodeller i 2018

Bjørn har siden interviewet, startet virksomheden Podup, som hjælper podcastere med at tjene penge og finde podcastsponsor.

Rollemodellerne Episode 40 – Bjørn Vestergaard
Barfoed


Notat og tidlinje:

Hvad er en rollemodel for mig? [1-2]
Hvordan vil jeg gerne være en rollemodel for min søn? [2-5]
Hvordan min morfar var en rollemodel for mig med iværksætteri [5-10]
Hvor stammer min refleksionsevne fra? [10-13]
Jeg fortæller om min pokerkarriere [13-15]
Hvordan fandt jeg modet til at springe ud som professionel pokerspiller? [15-17]
Hvad er lykke for mig og hvordan har det ændret sig? [17-23]
Hvordan tjekker jeg ind på min egen lykke [23-28]
Hvornår har jeg sidst været kompromisløs? [28-31]
Hvornår har jeg sidst taget mig selv alvorligt [31-34]
Hvornår har jeg sidst været modig? [34-38]
Hvad vil jeg gerne give videre til mine børn? [38-40]
Hvornår har jeg sidst oplevet modgang? [40-41]
Hvad gør jeg for at passe godt på mig selv? [41-45]
Hvad er min superkræft? [45-48]
Hvad motiverer mig? [48-51]
Sætter jeg mig selv nytårsforsæt? [51-53]
Hvad er jeg taknemmelig for? [53-57]
Hvad er det mest magiske moment i podcastens historie? [57-1]

#39 Mia Wagner – Mød Løvinden: Store tanker bliver til store drømme, som bliver til store succeser.

Derfor skal du lytte til denne podcast:

Mia Wagner er en af Danmarks dygtigste investorer i start-ups og i denne podcast hører du om hendes vej til succes. Du lærer hvordan hun overvandt en alvorlig sygemelding med stress, og kommer helt med ind i hjertet af familievirksomheden Freeway, der er en af landets mest succesfulde techvirksomheder. Hvis du interesserer dig for iværksætteri, elsker Løvens Hule eller bare er nysgerrig på at høre mere om personen bag Mia Wagner, så er denne podcast lige for dig.


Afsnit 39: Rollemodellerne podcast med Mia Wagner

#39 Mød Løvinden: Store tanker bliver til store drømme, som bliver til store succeser.

Hvem er Mia Wagner?

ia Wagner er koncerndirektør i Freeway koncernen, som er en familieejet techvirksomhed, der ejer Dating.dk, Plusbog og Roomservice, blandt mange andre virksomheder. Freeway er en af landets tidligste tech-start-up succer. Den er startet af Mias bror Morten O. Wagner, som er kendt som en af Danmarks dygtigste iværksættere. Mia er uddannet jurist, og drev i mange år en familieejet advokatvirksomhed sammen med sin far Morten L. Wagner, som de lukkede ned efter Mia var igennem et slemt stressforløb, hvorefter de købte sig ind i Freeway.

Mia er desuden kendt som dommer i DRs populære iværksætterprogram Løvens Hule, hvor hun har siddet i dommerpanelet i to sæsoner sammen med bl.a. Jesper Buch, Christian Stadil, Jan Lehrmann og Jacob Risgaard.

Hvorfor er Mia gæst i Rollemodellerne?

Der var mange ting i Mias historie, som gjorde mig nysgerrig på at få hende som gæst i podcasten. Hvad har hun lært af at lave markante livsvalg, som at udskifte advokatfirmaet med en direktørstilling i Freeway, og hvordan genfandt hun fodfæste efter 8 måneders alvorligt stress? Jeg var også nysgerrig på at lære mere om hvordan det er at drive en stor virksomhed med sin nærmeste familie, og hvordan Mia forsøger at forme kulturen, og værdierne, i Freeway. Så er der selvfølgelig hele snakken om Løvens Hule og hvordan hun har oplevet mødet med offentligheden og en række håbefulde iværksættere.

For mig er Mia indbegrebet af en rollemodel og derfor er det også med stor glæde at hun endelig er kommet med som gæst i Rollemodellerne.

 

Rollemodellerne Episode 39 – Mia Wagner


Notat og tidlinje:

Hvorfor er Mias bror Morten en så fantastisk iværksætter? [1-2]
Hvad har Mia lært af at komme ind i en iværksættervirksomhed fra en jurist baggrund? [2-4.30]
Hvilke værdier har Mia taget med fra hendes forældre? [4.30-5.30]
Hvilke værdier ledes Freeway efter? [5.30-8]
Hvordan sikrer Mia at værdierne manifesterer sig til en kultur i Freeway? [8-9]
På et tidspunkt droppede Mia og hendes far familieadvokatvirksomheden for at komme med i Freeway – hvilke overvejelser lå der bag? [9-12.50]
Hvorfor kom direktørstillingen i Freeway overraskende for Mia? [12.30-15.30]
Hvilke overvejelser og forholdsregler har Mia gjort ift. at drive virksomhed med den allernærmeste familie? [15.30-18]
Hvad ville Mias råd være til alle de founders der overvejer at starte virksomhed med nær familie eller en god ven? [18-21]
Hvad er Mias proces for at træffe en masse forskellige beslutninger i de forskellige Freeway virksomheder? [21-24.50]
Hvordan bibeholder Freeway iværksætter DNA’et i en voksende virksomhed? [25-27]
Hvordan har Mia oplevet at blive kendt bredt i offentligheden i Løvens Hule [27-30]
Hvordan oplever Mia start-ups behov for at modtage feedback, og turde række ud efter råd? [30-34]
Mia har tidligere udtalt at hun har en sulten hjerne – hvordan arbejder hun med at tilegne sig ny viden? [34-36]
Mia har tidligere været gået ned med stress – hvad er historien, og hvad har hun lært fra det? [36-41]
Hvad ville Mia have ønsket hun havde vidst inden hele stressforløbet? [42-43]
Hvordan er Mia kommet over ”negativ indre dialog”, og har givet sig selv lov til at anerkende sig selv? [43-46]
Hvordan hænger Mias trang til at udvikle sig og vokse, sammen med at tude stå stille i eget liv [46-49]
Hvad er Mias morgenrutine? [49-51]
Hvilke bøger giver Mia oftest til andre? [51-54]
Hvilken SMS-besked ville Mia sende til alle i hele verden? [54-54.30]
Hvad er det bedste råd Mia nogensinde har fået? [54.30-55.30]
Hvor kan man følge Mia henne? [55.30-56.30]
Hvordan oplever Freeway at tiltrække gode medarbejdere til Midjylland [56.30-58]
Hvordan fastholder Freeway sine ansatte? [58-.1.00]


Links:

Alkymisten – Paulo Coelho
Den Spirituelle CEO – Erik Thümer
John Irving
The Lean Start-up – Eric Riess
Datingkongen – Morten Wagner

#38 Johan Bulow – Lakridskongen: Det er høje ambitioner, din personlige vækst og dygtige medarbejdere der sikrer succesen.

Derfor skal du lytte:

Johan Bülow er en ret atypisk succesfuld iværksætter – der ulig de fleste andre danske iværksættere har valgt at satse på produktion af delikatesse lakrids, hvor normalen er teknologi. Han har så meget selvtillid at han har turdet at kaste sig ud i et luksus produkt uden det store kendskab til lakrids, og som ingen i branchen havde meget fidus til – og er lykkedes med det til fulde. Johan er nok det man kan kalde en klassisk iværksætter med store ambitioner og dygtigt håndværk.


Episode 38: Rollemodellerne podcast med Johan Bülow

#38 Lakridskongen: Det er høje ambitioner, din personlige vækst og dygtige medarbejdere der sikrer succesen.

Hvem er Johan Bülow

Johan Bülow, også kendt som lakridskongen, er historien om en meget ung mand der startede verdens mindste lakridsfabrik og blev et internationalt fænomen. Johan er født og opvokset på Bornholm, og det var også her han den 7. juli 2007 grundlagde Lakrids by Johan Bülow. Og det gik rigtigt stærkt allerede fra den første dag butikken var åben – i årene 2008 til 2011 blev omsætningen i firmaet 60-doblet! Produktionen blev allerede efter den første sæson flyttet fra Bornholm til en decideret fabrik i Hvidovre, ved København. Lakrids by Bülow har fortsat store ambitioner og efter 12 år har firmaet ikke mindre end 350 ansatte og 25 butikker i 6 lande. Derudover sælges deres elskede kugler nu hos mere end 1900 forhandlere verden rundt. – Og ambitionerne er klart, at endnu flere ude i verden skal lære at elske kvalitets lakrids!

Hvorfor er Johan Bülow gæst i Rollemodellerne?

Der er ikke ret mange andre iværksættere jeg synes der passer bedre i Rollemodellerne end Johan Bülow. Han fik fra en meget tidlig alder iværksætter DNA i blodet, og med støtte fra hans mor åbnede han en iskiosk allerede som 14-årig. Han har bidraget med en af de mest fascinerede nyere iværksætterhistorier i Danmark. Og endda med et helt unikt lakrids produkt, et område som han overhovedet ikke havde nogen kompetencer indenfor. Han turde satse og tro på at han havde fat i det rigtige. Den selvtillid er noget helt for sig, især i så tidlig en alder. Det er meget inspirerende at høre om en ung mand der skulle tage så store beslutninger så tidligt i karrieren. Bl.a. valgte han at frasælge en stor del af virksomheden til en kapitalfond fordi ambitionerne er så store, at det kræver kapital. Men det betyder også at Johan i realiteten har solgt retten til sig eget navn og brand. Johan er en atypisk ung iværksætter fordi han han satset på retail, i stedet for tech som så mange andre i hans generation. Derfor er Johan Bülow med i Rollemodellerne.

I denne episode vil du blandt andet høre om:

Få en reminder om at det er vigtigt at omgive sig med de rigtige folk, der kan løfte virksomhedens niveau – også når du lige er startet som iværksætter
Hvordan man gør når man skal ansætte de rigtige mennesker som purung
Hvorfor Johan hellere vil være kendt for et godt produkt, end som kendis
At “If it feels like work, you are doing it wrong”!
Rigtig god lytning.
Mange hilsner

Bjørn


Notat og tidlinje:

00:00 Velkomst og intro
00:50 Er der hesteblod i lakrids?
01:40 Hvornår får du kilden i maven som iværksætter?
03:50 Hvor kommer Lakrids by Johan Bülow ind på det internationale marked?
05:15 Johan: Min største drøm det er…
06:00 Hvordan har lakrids-pessimisterne, der ikke troede på kvalitetslakrids kunne sælges, påvirket dit arbejde med at opbygge firmaet?
09:15 Hvordan har du grebet an med at udvikle dig personligt, på hele den her rejse med at starte firmaet?
10:30 Det er vigtigt at uddelegerer opgaverne – og find de mennesker der både kan løfte niveauet og er dygtigere end dig selv!
12:30 Det er vigtigt selv at have været på gulvet og at de ansatte forstår hvorfor firmaet har succes.
14:15 Hvordan ansætter du personale der er dobbelt så gammelt som som dig selv?
15.15 Selvledelse i afdelingerne har virket rigtigt godt hos os.
17:00 Den gode iværksætter ved også hvornår man skal lukke firmaet ned (og starte et nyt)
17:30 Jeg kan godt lide vækst og at bygge noget… og til det skal der tjenes penge!
18:45 Synes du der har været for meget fokus på tech-start ups? (som jo er modsat af dit)
19:45 Danmark skal blive berømt for at producere mad af høj kvalitet
20:30 Ville du selv lægge navn til din virksomhed igen, hvis du skulle starte forfra i dag?
21:50 Hellere være kendt for et godt produkt, end kendis-kendt
23:10 Iværksætteri løber i blodet i vores familie – og det skal være indenfor et felt man synes er sjovt!
25:40 Hvis man har ambitioner kræver det hårdt arbejde, men det skal ikke føles som arbejde
27:00 Man er nødt til at planlægge at der skal være tid til sin familie
27:50 Kan man lave en verdensomspændende succes hvis man har børn?
29:00 Hvordan har det påvirket dit liv med en en støttende mor og støttende kone?
30:00 Anbefaling til alle iværksættere
33:15 Hvilke 3 gode råd vil du så give til den unge Johan?
37:25 Hvis du skal kigge tilbage på de sidste 5 år – hvad har du ændret adfærdsmæssigt, der har givet positiv effekt?
40:50 Har du en fast morgenrutine?
42:45 Er der en specifik bog du har anbefalet eller købt til andre?
44:45 Hvem kunne du tænke dig at høre i podcasten?
45:45 Hvis du måtte sende en sms til alle i hele verden, hvad skal der så stå?
46:45 Hvad er det bedste råd du nogensinde har fået?


Links:

Lakrids by Johan Bülow: https://lakridsbybulow.dk/
Rolf Jensen: The Dream Society
Frederik Bagger: https://www.frederikbagger.dk/

#37 Lars Tvede part 2 – Fremtidsoptimisme: Lad selvindsigten og lykkefølelsen være din guide i en verden i forandring

Derfor skal du lytte:

I forlængelse af et af de mest lyttede afsnit i podcastens historie er Lars Tvede tilbage i Rollemodellerne. I denne episode snakker vi om fremtiden og hvordan den kommer til at påvirke os mennesker. Du kommer til at høre om hvordan Lars har opbygget sit “Bullshit” filter, men også hans bedste konkrete råd til at klæde dig bedre på til at lykkedes i en verden under hastig forandring. Hvis du skal have en fornemmelse af hvor verden er på vej hen – så er dette afsnit for dig.


Episode 37: Rollemodellerne podcast med Lars Tvede

Fremtidsoptimisme: Lad selvindsigten og lykkefølelsen være din guide i en verden under forandring

Hvem er Lars Tvede?

Lars er en særdeles flittig forfatter og serieiværksætter. Han er tidligere deltager i Rollemodellerne i episode 16. Hans hjerte banker for finans og informationsteknologi, mens også for liberalisme og erhvervspsykologi. Han var millionær i nøjagtigt 3 måneder da vi gik ind i det nye årtusind, men blev som så mange andre slået omkuld af IT-boblen. Lars har dog siden gjort stort internationalt comeback og bruger det meste af sin indtægt på at investere i nye firmaer – når han ikke bruger tiden på at spotte hvad fremtiden byder på. Faktisk har han startet et 2-cifret antal virksomheder og har ikke tænkt sig at gå på pension foreløbigt. Han er medejer af kapitalfonden Nordic Eye, og har samtidig netop udgivet endnu en bestseller kaldet Supertrends. Lars er bosat i Schweiz men gift i Danmark med politiker Pernille Vermund Tvede – som fortsat bor i Danmark.

Hvorfor er Lars Tvede gæst i Rollemodellerne?

Det absolut mest lyttede afsnit i Rollemodellernes historie er netop med Lars, og derfor var det også oplagt at invitere ham med igen ifm. udgivelsen af hans nye bog Supertrends,som er en super spændende bog om fremtidens tendenser og hvad vi udvikler os hen imod. Bogen Supertrends spotter 50 tendenser om alt fra hvordan vores demografi kommer til at ændre sig, til økologi, teknologi og miljø. Jeg ville gerne høre hvordan vi som mennesker bedst lærer at cope med en hastigt forandrende fremtid, men også hvordan vi skaber succes i det miljø.

Så selvom Lars Tvede allerede har været med i Rollemodellerne én gang, måtte vi lige benytte lejligheden til at snakke med ham igen!

I denne episode vil du blandt andet høre om:

Vi skal være optimister eller pessimister i forhold til global opvarmning?
Hvorfor vi skal lade være med at bekymre os så meget om miljøet
Hvad et bullshit filter er, og hvorfor du skal huske at bruge det
Hvorvidt AI (kunstig intelligens) kommer til at styre verden
Hvorfor det vigtigste du skal huske, er hvad der gør dig lykkelig

Nyd efteråret – og køb bogen!
Bjørn

 

Rollemodellerne Episode 37 – Lars Tvede


Notat og tidlinje:

00:00 Velkomst og intro – Lars er første gæst der er med i Rollemodellerne for 2. gang
00:45 Den første podcast er den mest lyttede i Rollemodellernes historie – yeah!
01:30 Formålet med den her podcast er ikke politisk. Vi skal i stedet snakke om fremtiden.
02:00 Har du nogen kommentarer om den medie shit-storm du har været igennem?
03:20 Hvad kan den dér båd?
04:25 Vi er gode til at ramme podcast-tidspunkter hvor der er spændende nyheder
05:15 Hvad tænker du om at vælge en fremtid sammen med et andet menneske?
06:00 Vi er gift men bor i hvert sit land… så vi har ingen hverdag sammen
07:00 De menneskelige genetiske forandringer er ingenting imod den teknologiske udvikling
07:30 Hvad retning er vores verden på vej ind i? Dark, light og bright environmentalism
07:50 Dark environmentalism – vi belaster kloden og alle skal bruge mindst muligt
08:10 Light environmentalism – jeg vil personligt prøve at leve miljøvenligt
08:25 Bright environmentalism – løsningen på vores problemer er nye teknologier
09:00 Global Environmental Performance Index – lande bliver renere når de bliver rigere
09:55 Hver gang vi har ramt muren, har vi introduceret nogle nye mere effektive teknologier
11:20 Ny teknologi kræver forskning og udvikling med forskellige metoder
12:20 Hvordan ser du udviklingen inden for miljø og ressourcer – er vi for bange?
14:10 To bøger – fra massehysteri til panik
15:30 Vi har en systematisk tendens til vanvittig overdrivelse… med et par eksempler
18:20 Man skal altså have en slag bullshit filter her i verden – kig nu på fakta
18:40 Global warming – rent geologisk er vi inde i en midlertidig opvarmningsperiode
19:40 Vi er i den 8. episode af global warming i jordens historie – se tingene i perspektiv
21:30 Hvordan ser du det med at være overdrevet optimistisk for fremtiden kontra realisme?
22:10 Statistikkerne taler for, at verden bliver bedre på alle parametre pga. innovation
23:10 Hvordan får man som ung lytter udviklet sit bullshit filter? Hvad vil du råde unge til?
24:15 Har du selv nogle metodikker du arbejder med? Hvor får du relevant input fra?
25:50 AI og machine learning – har vi noget at frygte?
28:40 Hvordan ser du at vi er henne lige nu med AI?
32:15 Eksponentiel vækst – hvordan er vi som mennesker i stand til at klare omstillingerne?
33:00 Har du nogle konkrete råd til hvordan man håndterer en foranderlig verden?
35:00 Hvordan ser du dét med at turde at vælge noget fra?
35:30 Husk på hvad der gør dig lykkelig som person – nærvær, tid og sanselighed
38:45 Konkret visdom om at tage de svære beslutninger – når ingen beslutninger er gode
41:30 Hvordan vil du give et ungt menneske de bedste forudsætninger for succes?
43:50 Selvindsigt er vigtigt
44:40 Har du læst noget for nylig du vil anbefale?
45:15 Hvilken vane har du implementeret der har gjort størst positiv forskel?
46:15 I forhold til at arbejde remote – hvad tænker du om at have et team der er spredt?
47:40 Hvornår udkommer Supertrends?
48:00 De sidste nye trends på falderebet


Links:

#36 Anders Kanberg – De 6 hatte: Hvad Kanberg lærte af 10 år med Danmarks dygtigste iværksættere

Derfor skal du lytte:

Anders Kanberg har som radiovært fulgt iværksætter miljøets udvikling de sidste 10 år. Mere end 200 iværksættere har deltaget i “De 6 hatte”, som med rette kan kaldes Danmarks mest vækstskabende radioprogram. Nogle er blevet gigantiske succeser mens andre aldrig har fået luft under vingerne, men de fleste har fået feedback fra landets dygtigste iværksættere bl.a. Stadil, Buch og Ahlers. Derfor har Anders lært en guldgrube af do’s and dont’s om start-ups. I dette afsnit får du de bedste som kan hjælpe dig – og dit firma – med at vokse.


Episode 36: Rollemodellerne podcast med Anders Kanberg

De 6 hatte: Hvad Kanberg lærte af 10 år med Danmarks dygtigste iværksættere

Hvem er Anders Kanberg?

Anders Kanberg kalder sig selv entreprenør, journalist og content specialist. Han er uddannet journalist og har en baggrund i avisbranchen med ansættelser hos bl.a. ErhvervsBladet og Berlingske. Det er dog mest af alt som radiovært på Radio24syv programmet “De 6 hatte” at han er blevet kendt. Programmet hylder iværksættere, deres mod og gode ideer – og hver uge inviteres en ny iværksætter indenfor til sparring og hjælp fra erfarne pengefolk og entreprenører. Programmet har over årene hjulpet over 200 iværksættere med tips til deres virksomheder, og Anders Kanberg ved derfor stort set alt hvad der er at vide om iværksætteri.

Hvorfor er Anders Kanberg gæst i Rollemodellerne?

Anders er en helt oplagt gæst i Rollemodellerne, netop fordi han nærmest er en institution i det danske iværksættermiljø – ja man kan næsten kalde ham en Godfather. Hans enormt store og inspirerende arbejde med radioudsendelserne “De 6 hatte” har hjulpet mere end 200 iværksættere med konkrete råd, feedback og sparring. Han har haft alle de største danske iværksættere i studiet som f.eks. Jesper Buch, Tommy Ahlers og Christian Stadil. Så hvis der er nogen der har en viden om iværksætteri, så er det Anders! “De 6 hatte” har jeg personligt haft rigtig stor fornøjelse af.

Anders Kanberg har været med på en lang rejse i startup miljøet fra dengang det var undergrund og man nærmest ikke kunne banke noget op, til nu, hvor iværksætteri er blevet mainstream og får enormt meget fokus.

I denne episode vil du blandt andet høre:

Hvordan iværksættermiljøet har ændret sig de sidste 10 år
Hvorfor du skal tage imod gode råd fra erfarne iværksættere
Om den bedste idé nogensinde i iværksætter radioprogrammet “De 6 hatte”
Om hvor vigtigt det er at elske sit firma og være autentisk
Hvorfor iværksætter selvhjælpsbøger i virkeligheden er noget bullshit
Rigtig god septemer!
Bjørn

 

Rollemodellerne Episode 36 – Anders Kanberg


Notat og tidlinje:

00:00 Velkomst og intro
00:40 Programmet består af to dele – et interview fra sidste år og et opdateret med nyheder
02:00 De 6 hatte er tilbage som podcast!
03:42 Velkommen til Anders, “the Godfather of iværksætter-radio”
04:10 Der må være sket noget siden du startede for 10 år siden?
05:00 Min baggrund som journalist med fokus på erhverv
05:55 Iværksætter-ugen blev et vendepunkt
06:50 Jeg blev iværksætter-journalist – som så blev radiovært på en ny radiostation
07:35 Vi havde kun en titel på programmet, ingen indhold…
07:55 – Så jeg ringede til mine kontakter og lavede et hjælpe-program for iværksættere
08:55 De 6 hatte er en tænke-metode fra Edward de Bono
09:15 Hvordan har iværksætter miljøet har ændret sig? Hvordan er starup miljøet nu?
10:00 Fra græsrod til corporate – det er blevet cool og en alternativ karrierevej for unge
11:10 Bagsiden af medaljen er iværksættere der tænker med hovedet, ikke med hjertet
14:02 Iværksætter øko-systemet med store investorer, men nu også hr og fru Danmark
16:00 Hvis du skulle tage et enkelt øjeblik eller ide der gav dig et mindset change…
16:40 Platformen for iværksættere – han fik at vide han skulle lukke sit firma!
18:30 Når man skal give det åbenlyst rigtige råd, som er kærlig dyb dyb kritik
20:00 Hvad er den bedste case I har haft, hvor virksomheden har fået stor succes?
20:30 Der hvor iværksætteren går hen og bliver eksperten i programmet
21:15 Vi har uddelt 2 gyldne hatte i udsendelsen – den bedste idé nogensinde i programmet
21:40 Too Good to Go er den vildeste case – de blæser derudaf!
24:00 Hvad er de 2-3 hyppigste fejl du ser i de ideer du bliver præsenteret for?
24:35 Du har ikke opfundet den dybe tallerken! Andre ved mere end dig. Tag imod råd
25:35 Elsker du din virksomhed? Ellers skal du lave noget andet. Elsk missionen
27:30 Hvis du brænder for dit firma er det lettere at få tilgivelse fra din familie og venner
30:00 Du skal have hjertet med – men husk at der også skal skabes en god forretning
31:30 IndieFrame er et eksempel på socialt iværksætteri
32:00 Hvis du skulle give vores lyttere én ting med herfra om at skabe succes
32:45 Autenticitet bliver det nye sorte, glem bullshitet og brug dét der er dig
34:00 Autenticitet sælger! Ærlighed giver tryghed
35:00 Er der noget du kan give med til lytterne – hvordan formidler man autenticitet?
37:00 Stop op, sæt dig ned og tænk over om det her faktisk er dig!
37:30 Hvis du skal nævne en eller to bøger du typisk anbefaler andre
38:45 Er der nogen iværksætter historier du har fundet specielt interessante?
39:45 Morten Wagner – datingkongen – lever sin virksomhed
41:57 Har du nogen specifikke måder du fejrer det på, når du har succes?
42:40 Hvis du må sende én SMS besked til alle mennesker i hele verden, hvad skal der stå?
44:05 Hvad er det bedste råd du nogensinde har fået?
46:00 Lær at elsk dit arbejde
47:00 Hvad sker der med Podimo og “De 6 Hatte”?
49:00 Skal “De 6 Hatte” bare genopstå fra de døde, eller hvad skal jeg som lytter forvente?
50:40 Det her kommer vi IKKE til at høre i programmet igen
51:15 De her ting skal du have styr på som iværksætter
51:50 Hvad bliver kravene til de iværksættere der kommer til at deltage i programmet?
53:00 Det vil vi gerne have indsigt i hos iværksætterne
53:55 Hvem kan vi forvente som iværksætter “dommere”? De tunge drenge er med igen…
54:00 Panelisterne skal ikke ligne hinanden – vi vil gerne have forskellige kompetencer
55:10 Panelisterne skal være skarpe på ideer og skarpe på forretning
56:20 Du har selv været ude og prøve iværksætteri – hvad har du lært der?
57:00 Sørg for at have skilsmissepapirerne på plads mens I er gode venner
58:20 Jeg fortryder bestemt ikke at have prøvet
59:15 Hvornår kan vi forvente første afsnit af “De 6 Hatte”?
1:00 Husk at elske det du laver!


Links:

Six Thinking Hats – Edward de Bono
Conferize
Graduateland
Queue-IT
Too Good to Go
IndieFrame
Datingkongen
Podimo

#35 Le Gammeltoft – Rebellen taler ud: Vær ikke bange for at stille dig frem og selv tage ansvar, der lærer du at være ligeglad med folks mening om dig.

Derfor skal du lytte:

Du kender måske Le Gammeltoft som forandringens stemme i musikmiljøet eller succesfuld iværksætter. Men ved du hvorfra hun får sit store drive? Eller hvordan hun stiftede Heartbeats på frustrationen over DR? Eller har du hørt historien om hvordan hun brugte DJ-, og Klubmiljøet til at bekæmpe dårligt selvværd fra ungdomsårene? Le har formået at skabe en ekstraordinær karriere, og i denne podcast kan høre hvordan og få svarene på alle de spørgsmål.


Episode 35: Rollemodellerne podcast med Le Gammeltoft

Rebellen taler ud: Vær ikke bange for at stille dig frem og selv tage ansvar, der lærer du at være ligeglad med folks mening om dig.

Hvem er Le Gammeltoft?

Le Gammeltoft er iværksætter, radiovært og kendt kvindelig DJ. Hun er oprindeligt uddannet cand mag. i moderne kultur og kulturformidling og var i en lang årrække radiovært på DR’s P3. Sideløbende med radio-karrieren har hun desuden været bar-ejer i København og en særdeles populær DJ. Som DJ har hun bl.a. vundet prisen Årets Danske Upfront DeeJay for at være trendsætter inden for dj- og club-musikken.

Le Gammeltoft er også stifter af Heartbeats, en radio-, podcast- og kultur-virksomhed.

Hvorfor er Le Gammeltoft gæst i Rollemodellerne?

Le Gammeltoft er en rigtig god rollemodel – hun har været rigtigt mange steder rundt i hendes karriere. Hun har skabt succes som DJ, været populær radiovært og har også startet sit eget pladeselskab. Hun har endda – i ret en ung alder – drevet en bar.
Hun er en stærk rollemodel af flere forskellige grunde – dels for at etablere sig som kvindelig DJ, i en branche der er fuld af mænd. Dels har hun gjort det rigtigt godt med Heartbeats, hvor hun har etableret sin egen radio og online kultursite der er et flot alternativ til et stort mediehus som f.eks. DR. Hun laver det, hun tror der er rigtigt for kulturområdet, og har succes med det!
.
Le er en af de stærkeste, sejeste og mest beundringsværdige kvinder jeg har interviewet, og hun en af de personer som jeg gennem min podcast-tid har haft allerstørst lyst til at interviewe. Nu lykkedes det endelig!

I denne episode vil du blandt andet høre at:

Det er sundt at få stillet krav til
Terapi betyder ikke at man er svag
Ordet “nej” er ødelæggende for enhver iværksættervirksomhed
Husk alenetid, ellers kan du ikke tænke kreativt!
Rigtig god sommer.

Bjørn

 

Rollemodellerne Episode 35 – Le Gammeltoft


Notat og tidlinje:

00:00 Velkomst og intro
00:25 Hvordan har din mor været en rollemodel i dit liv?
01:00 Min mor har været selvstændig, iværksætter og super ambitiøs karrieremæssigt
02:00 Man kan godt være rollemodel uden at vise man er velstillet
03:00 Hvad har en stærk selvstændig rollemodel gjort for dig som iværksætter?
03:25 Jeg er vokset op i et miljø hvor der ikke var nogen begrænsninger som iværksætter
04:20 Det er kærlighed at der bliver stillet krav hjemmefra – og det er sundt
05:00 Hvordan tror du det har påvirket din vej i livet, at der er blevet stillet krav til dig?
05:20 Hvis man lykkedes med det giver det en masse selvtillid – og så kan man bryde ud
06:30 Nogle gang skal man vælge sine interesser på studiet, over det karrieremæssigt kloge
07:25 Tænk hvis ingen stiller krav til dig – det er ekstremt demotiverende
08:30 Børneopdragelse lige nu er svært, for man får at vide man gør alt forkert
10:45 Der er tendens til curlingforældre…vi presser samfundet for ressourcer
12:00 Man skal tage ansvar for sig selv – det er mit ansvar at gøre mig selv lykkelig
13:00 Jeg udfordrer mig selv på mig selv, selvindsigt kan være vejen til lykke
14:30 Lav forårsrengøring med coaching, body SDS osv. Tag det du kan bruge!
15:30 Vi er nødt til at turde at sige “det ved jeg ikke” og turde ændre mening
16:30 Jeg fik min første terapi time i 2.g… din psyke og din krop hænger sammen
17:30 Sådan driver jeg Heartbeats – ingen må sige “nej” som det første
18:20 Ordet “nej” er ødelæggende i en opstartsfase
19:00 Hvordan skaber du rummet til refleksionen og videreudvikler dig?
19:30 Jeg har ikke helt fundet løsningen, men vi forsøger at finde tid ved at få hjælp
21:00 Det er svært at få alenetid – det er jeg nødt til at arbejde på – ked dig, for helvede!
23:30 Det er hårdt med børn og virksomhed
25:30 Du må tage ansvar for din situation, både som forælder og virksomhedsejer
26:30 Hvad vil du gerne nå inden du dør?
27:30 Ønsker for min familie
28:00 Jeg vil gerne vise at Heartbeats kan blive en god forretning, ikke kun en succes
29:00 Har jeg midtvejskrise? Jeg skal finde en bedre balance i mit liv
31:00 Jeg rydder rigtigt meget op – den fysiske handling er vigtig for vores mentale sundhed
32:30 Hvad var succeskriteriet da du startede Heartbeats?
32:50 Til at begynde med, var det bare at starte et medie der gør noget for kultur og musik
34:20 Din gode ven Kjeld Tolstrup – hvordan har han påvirket dit liv som rollemodel?
35:00 Han var god til at se værdi i alt fra undergrund til det helt kommercielle
36:00 Fordi han var menneskekender stillede han krav, og det er ekstremt værdifuldt
37:30 Man skal huske at gøre en forskel for de små, og give unge en god start på karrieren
39:30 Hvorfor er du ligeglad med hvad andre tænker?
40:00 Clubbing miljøet satte mig fri
42:00 Det kan være svært at være med i de hårde debatter på sociale medier
44:30 Et bevidst valg at arbejde med mit selvværd, og man skal arbejde med det hele tiden
45:30 Er der noget du kunne have gjort anderledes eller lettere som iværksætter?
46:30 Jeg er vokset samtidigt med virksomheden er vokset – så nej
47:00 Husk at tingene løser sig – vi skal tage alle skridtene på trappen for at blive bedst
48:00 Et råd til andre iværksættere: Det er hårdt at gøre tingene selv – en partner kan være godt, hvis man er enige
49:00 Jeg tør stille krav til mig selv og mine medarbejdere
49:20 Hvem er din inspirationskilde, fra et iværksætter perspektiv? – Tak til DR…
50:00 Tommy Ahlers er en rollemodel
51:10 Jeg drives af modreaktions-følelsen – jeg er rebellen
51:30 Hvilken bog har du oftest givet eller anbefalet?
52:30 Hvem vil du pege på til en iværksætter podcast?
Mette Lykke – Endomondo og TooGoodtoGo
53:10 Hvis du måtte sende én sms besked til alle mennesker i verden, hvad skal der stå?
54:30 Hvad er det bedste råd du nogensinde har fået?
55:10 Husk: Du kan hvad du vil!
55:30 Hvor kan man kontakte dig, Le?


Links:

#34 Nicolaj Højer Nielsen: Iværksætteridé fra 0->1- Invester dine egne penge, lav en prototype og drop deltidsiværksætteriet.

Derfor skal du lytte:

Hvis du drømmer om at starte en virksomhed, men er lidt i tvivl om hvordan du skal starte, så er dette afsnit for dig. Nicolaj Højer har undervist i praktisk iværksætteri på CBS i +10 år, og serverer i denne episode en helt række konkrete og letforståelige råd til hvordan du arbejder med den rigtige idé, samler det rette team og finder kapital til din virksomhed. Hvis du skal høre en podcast om at rykke fra idé til forretning, så er dette den du skal vælge.


Episode 34: Rollemodellerne podcast med Nicolaj Højer Nielsen

Iværksætteridé fra 0->1: Invester dine egne penge, lav en prototype og drop deltidsiværksætteriet.

Hvem er Nicolaj Højer Nielsen?

Nicolaj Højer Nielsen kan det usædvanlige, at han både underviser og skriver lærebøger samtidigt med han selv er serieiværksætter og business angel. Nicolaj underviser i “entrepreneurship” på Copenhagen Business School og har hjulpet og guidet tusindvis af danske og udenlandske studerende. Han har også startet eller støttet 13 iværksætterselskaber, primært inden for IT. Nicolaj Højer Nielsen har desuden skrevet bogen “The Startup Funding Book”.

Hvorfor er Nicolaj Højer Nielsen gæst i Rollemodellerne?

Nicolaj Højer Nielsen er en naturlig gæst for mig. Jeg har kendt ham rigtigt længe – vi mødte hinanden allerede til iværksætteri-undervisning i forbindelse med min kandidat på CBS.

Nicolaj har bidraget med en hel konkret og målbår indsats i uddannelsesmiljøet. Hans praktisk orienterede undervisningshold i iværksætteri har gennem mange år påvirket flere tusinde unge iværksættere. Han har været med til at fremme iværksætteri i Danmark, længe før det blev en anerkendt karriere, og han er hamrende dygtig til at analysere og formidle forretningsideer og forretningsplaner.

Derudover har Nicolai også stor succes som business angel og han har evnen til at se hvilke ideer der har det rigtige forretningskoncept.

Som person understøtter og fremmer han simpelt hen iværksætteri af det, jeg tror, er filantropiske grunde.

Han er en rollemodel fordi han får givet en lang række unge mennesker de korrekte værktøjer til at komme i gang som iværksættere. Jeg har selv brugt mange af de værktøjer jeg lærte tilbage dengang, og derfor vil jeg gerne anerkende Nicolais store indsats ved at invitere ham i Rollemodellerne.

I denne episode vil du blandt andet få:

3 konkrete råd til en voksen iværksætter
De typiske fejl hos nye iværksættere
Tips til finansiering af din idé – der er forskellige muligheder
at vide hvorfor du skal have en udadvendt person i dit iværksætter-team
Rigtig god fornøjelse.

Bjørn

Rollemodellerne Episode 34 – Nicolaj Højer Nielsen


Notat og tidlinje:

00:00 Velkomst og intro
00:20 Nikolaj, hvad beskæftiger du dig med for tiden?
01:20 Hvad har du af projekter lige nu?
02:50 Hvordan er du nået til det punkt du er nu, hvor du er investor?
04:45 Nikolaj: De tre faser jeg har været igennem som iværksætter og investor
05:45 Har du været glad for din corporate karriere – eller skal man springe ud som iværksætter så snart man er færdiguddannet?
06:40 Hvor lærer man mest – i en 20-mands virksomhed eller 1000-mands virksomhed?
07:56 Det helt grundlæggende ting man skal spørge sig selv om er… skal man tage en uddannelse for at blive iværksætter?
09:40 Hvad er de 3 mest konkrete råd du kan give til en iværksætter der ikke er helt ung?
10:30 Nr 1: Kan andre og se ideen i din idé og synes det er fedt?
11:30 Forskellen på en iværksættervirksomhed og en stor virksomhed
12:20 Nr 2: Ingen start ups tager fart mens du arbejder deltid
13:30 Nr 3: Undersøg hvordan du kan finansiere din ide,og hvem der skal investere.
13:45 Du skal være villig til selv at investere tid og penge, ellers får du ingen investor med.
16:05 Hvad er de største fejl folk laver som iværksættere?
16:25 Ingen får funding på idé-niveau – du har ikke bevist dit værd endnu.
17:50 Bare fordi du er god til at fortælle en historie, betyder det ikke historien er god…
18:05 Tænk praktisk! Fortæl hvad du HAR gjort, ikke hvad du vil gøre.
18:30 Ingen buzz words, tak. 🙂 Bundsolidt er godt.
20:30 Commitment fra potentielle kunder på forhånd gør det meget lettere.
20:40 To markeder: Forbrugermarkedet – forbrugerne er vant til nogle produkter er gratis.
21:40 Crowdfunding er en måde at får forbrugerne til at committe sig.
22:12 Det andet marked er B2B, her kan man få commitment upfront hvis man kan løse firmaets problemer og dermed er det lettere at få en investor ombord.
23:15 Crowdfunding – specifikke produkter på consumer markedet man får følelser for
24:45 Crowdfunding er typisk omvendt proportionalt med professionelle investorer
26:00 Hvad skal der overordnet, rent ramme-mæssigt til, for at skabe flere iværksættere?
26:45 Innovation – læs Innovaters Dilemma
27:10 Hvilke iværksættere vil vi have?
27:40 Hvad er barriererne? Den største er i vores hoveder… du skal leve uden jobsikkerhed.
28:45 Skat er en udfordring, specielt når det gælder udenlandsk arbejdskraft og beskatning.
31:10 Europa er stadigt ikke ét indre marked – der er forskellige standarder og lovkrav.
33:30 Ser du nogle fællestræk der virker for at komme ud af komfortzonen?
34:00 Udadvendte mennesker har det lettere fordi de kan skabe commitment.
35:00 Gerne små teams hvor nogen kan skabe og nogen kan sælge.
36:30 Hvad ser du af kendetegn for dem der lykkedes eller ikke lykkedes?
35:50 Dem med succes: Team, stærk vision og fleksibilitet så man kan tilpasse sig markedet.
38:40 Har I nogle ting I ser efter hos startups for at sikre jer den fleksibilitet?
39:10 Det at man tør at tage penge for sit produkt bliver nøglen til hvad der skal ændres. De fleste er mere forretningsudviklere end sælgere i begyndelsen… produktet er ikke færdigt.
41:00 Dem der lykkedes, er dem der skaber likeability og hvor kunderne gerne vil med på rejsen.
42:00 Hvis man starter med de rigtige unikke personer, tiltrækker det andre der tør være med.
43:40 Nicolaj, hvad driver dig i dit arbejde som investor?
44:00 Friheden til at disponere over min egen tid. Pengene giver friheden.
44:50 Jeg føler jeg er med til at skabe et eller andet, det at være med på rejsen og møde nogle unikke mennesker.
46:50 Har du en morgenrutine? Morgenmad, vægt og meditation.
49:00 Har du nogle bøger du anbefaler andre? Sapiens bogen – om menneskets udvikling.
50:00 Bøger du anbefaler i forhold til start ups?
Eric Ries: The Lean Startup. John Mullins & Randy Komisar: Getting to Plan B
Steve Blank: Starup owners Manual
51:50 Hvis du skulle pege på andre der kunne være interessante til podcasten…
52:04 Cathrine Andersen – hun har ben i næsen!
53:30 Hvis nu du kunne sende én sms besked til alle mennesker i hele verden, hvad skal der så stå og hvorfor?
54:45 Nicolaj, hvad er det bedste råd du nogensinde har fået?
57:00 Nicolajs kontakt detaljer


Links: