Rollemodellerne anbefaler: Beach Music (Et upcoming stjerneband)

Rollemodellerne Podcasten er stedet, hvor du møder ekstraordinære rollemodeller indenfor forretnings-, sport og kulturlivet for at kunne blive inspireret af deres rejse, hvilket snart 100.000 lyttere har gjort. Herunder følger dog en anbefaling af nogle af morgendagens opkommende rollemodeller.

Podcasten har igennem tiden portræteret en lang række af landets førende inspirationskilder bl.a. succes iværksætterne Martin Thorborg, kendt i pressen som Mr. Iværksætteri, Jacob Risgaard (kendt fra Løvens Hule), og den dobbelte Robert-vindende skuespiller Carsten Bjørnlund.

Fællesnævnerne for de personligheder, som Rollemodellerne fokuserer på, er et benhårdt arbejde mod drømmen om at opnå sit mål, og fælles for gæsterne er at de er startet fra bunden, inden deres succes for alvor satte ind. Rollemodellerne vil dog samtidig gerne fokusere på det lag af kommende stjerner, som utrætteligt komer for at opnå deres målsætning, via dedikation og hårdt arbejde og som kæmper for at opnå succes – men som ikke har ramt toppen endnu.

Derfor kommer der også en stor anbefaling fra Rollemodellerne til at følge de to musikalske iværksættere, Lars Møller og Henrik Thiemer, som under navnet Beach Music kæmper for at slå igennem med store internationale musikalske drømme.

De to to musikere fra København, som Beach består af, producerer moderne popmusik med rødder i både funk og soul.

Bag Beach Music ligger der en gribende og hjerteskærende historie, hvor de, efter en mislykket forhandling med to store pladeselskaber i 2019, valgte at stå på egne ben og udgive musikken selv. Den opgave viste sig hurtig at være særdeles svær i et marked med enorm konkurrence og uligevægt, og som ikke levner mange muligheder for upcoming artister.

Trods udfordringerne udkom bandet i maj måned med deres hit single ”Shape Of The Diamond”, som gik direkte ind i toppen på diverse playlister, og som blot er starten på Beach’s plan om at erobre musikscenen.

Forsanger Henrik Thiemer fortæller, at bandet har lagt en klar strategi om at levere ny musik hver anden til tredje måned, hvor kvaliteten øges gang for gang:

”Vi bliver nødt til at lave musik, som bliver bedre og bedre, så at vores lyttere har noget at se frem til og så vi er værd at følge”.

Bandet er ikke helt ukendt for offentligheden hver for sig. Forsangeren, Henrik, har deltaget i en række sangtalent-programmer (The Voice, X- Factor etc.) og er altid kommet langt. Lars, som står for produktionen, har en musikalsk baggrund i L.A., er oplært af store navne som Brad Rabuchin (Ray Charles) og Philip Bynoe (Steve Vai).

Vi har haft fornøjelsen af at lytte til seneste single, samt to af bandets første singler ( ”Sing” og Cream”) som alle er af meget høj kvalitet og som bandet beretter er produceret samme sted som de allerstørste danske artister har lavet nogle af deres tørste hits – bla. Christopher, The Mountains og Citybois.

Beach er som nævnt aktuel med seneste single ”Shape Of The Diamond” og har løftet sløret for titlen på næste single: ”Your Car” som udkommer i Juli – den glæder vi os til.

Hold øje med Beach derude – de kommer med sikkerhed forbi dine ører i nærmeste fremtid, og når de rammer toppen af hitlisterne, er de naturligvis selvskrevne gæster i podcasten.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Beach Music består af de to talenter Henrik Thiemer (tv.) og Lars Møller (th.)