Claus Zibrandtsen Rollemodellerne

#59 – Claus Zibrandtsen – Om Founderens vækstrejse mod start-up succes og de 20 års knokleri som gjorde Global Connect til en millardforretning.

Derfor skal du lytte:

Hvis du vil komme med ind bag historien på en af landets mest succesfulde iværksætterhistorier Global Connect, og samtidig lære fra en af de investorer som har haft størst succes med deres start-up investeringer, skal du lytte til dette afsnit med Claus Zibrandtsen. Claus er CEO i People Ventures, og de har i mere end 5 år investeret i, og hjulpet, danske iværksættere, og derfor har han en unik erfaring i hvad der adskiller succesfulde start-ups, fra dem der mislykkes – og specielt hvad du skal vide som founder – de erfaringer deler han gavmildt ud af i dette afsnit.

C

Episode 59: Rollemodellerne Podcast med Claus Zibrandtsen

Om Founderens vækstrejse mod start-up succes og de 20 års knokleri som gjorde Global Connect til en millardforretning.

 

Hvem er Claus Zibrandtsen?

I denne omgang er det Claus Zibrandtsen, der gæster Rollemodellerne. Claus er i øjeblikket hovedsageligt administrerende partner i investeringsfonden, men har også gang i mange andre ting. Han er CEO i firmaet inSpring, hvilket han også har været i inQvation indtil juni i år. Claus har også været en stor del af familievirksomheden GlobalConnect. Derudover er han bestyrelsesmedlem i bl.a. Astralis, Passendo og Sani nudge.

Hvorfor er Claus Zibrandtsen gæst i Rollemodellerne?

Claus er med i Rollemodellerne af flere forskellige grunde. 

Først og fremmest har Claus været med på hele rejsen i et af landets mest inspirerende iværksætterhistorier. Historien, hvor han har fulgt sin far, Niels ZIbrandtsen, der har lavet GlobalConnect, hvor Claus har været med både på sidelinjen som barn og senere hen i virksomhedens opbyggende fase helt til det endte med at blive solgt. Så på mange måder har Claus haft et unikt indblik og indsigt i, hvordan en succesfuld dansk erhvervscase er blevet lavet, men samtidig også hvad en familie har skullet gennemleve for at lykkedes med at lave en kæmpe succes, rigtigt mange danskere ser op til.

Jeg finder det enormt inspirerende at familien sidenhen har haft et formål med at give tilbage til Danmark ved at hjælpe iværksættere med at få succes og gøre Danmark til et godt iværksætterland. Deres arbejde som investorer og med at skabe deres miljø med InQvation samt at samle en masse lovende startups inden for forskellige brancher, synes jeg også har været enormt inspirerende. 

De har sidenhen stiftet investeringsfonden PeopleVentures, som i den grad har gjort tingene på deres egen måde. Specielt inden for tilgangen til at være investor og deres anderledes mindset. Det synes jeg har været enormt spændende at afsøge samt at snakke med Claus om grundene til, at de har truffet de valg, de har gjort.

Det er derfor Claus er med i Rollemodellerne.

I afsnittet kan du f.eks. høre om:

  • Tankerne bag deres succesfulde investeringsfond PeopleVentures
  • Forarbejdet til at finde den rigtige profil, man har brug for som startup i fremtiden
  • Historien om, hvordan han startede i kundeservice i GlobalConnect
  • Hvad de lykkedes med for at skabe en så stærk kultur blandt medarbejderne
  • Claus’ bedste råd til foundere, inden de skal i gang med deres kapitalrejse

Tak fordi du lytter med, og husk: Hvis du er glad for podcasten, så efterlad gerne en anbefaling eller et review

Kh

Bjørn

Støt Rollemodellerne – støt vores sponsor:

Støt Rollemodellerne ved vores bogsponsor Bookbeat – Få ubegrænsede lydbøger GRATIS i 6 uger 

Bjørn og Claus i Rollemodellerne

 

Rollemodellerne Episode 59 – Claus Zibrandtsen


Notat og tidlinje:

00:00 – Intro

1:50 – Tankerne bag PeopleVentures

3:40 – De hjælper med 4 områder på rejsen som iværksættere. Det første område er kommercialisering

4:25 – Det næste er produkt og teknologi

5:10 – Det tredje er hele “people”-området

6:30 – Det sidste område er det praktiske del af iværksætteri: løn, bogholderi, kontrakter osv.

7:00 – Hvordan man ved at tage nogle af de mange kasketter af, man bærer i løbet af en dag som iværksætter, bedre kan lykkes på sin iværksætter-rejse

9:30 – Hvad er det typisk, founderne har brug for, før de kan starte deres drømme-vækstrejse?

11:50 – De kigger på, hvilke ting der kan komme til at mangle omkring en person ift. den retning, de udvikler sig

13:55 – Det er vigtigt at kunne gøre sig uafhængig af forretningen

15:50 – Nogle gange glemmer man at fokusere på gruppedynamikken og samarbejdet i et team

17:35 – En anden væsentlig ting er at finde de rigtige profiler på de rigtige tidspunkter for at virksomhederne kan udvikle sig

19:20 – Om forarbejdet til at finde den rigtige profil, man har brug for som startup i fremtiden

21:40 – Bjørn snakker om, hvordan det kan være rigtig svært at få de rigtige mennesker med ombord i den første periode af et startup

23:40 – De snakker om professionalisering og at løse problemer på en måde, der er bæredygtig for virksomheden

28:15 – Claus startede som barn med at lodde udstyr på familiens loft

31:40 – De har altid vægtet motivation og vilje højere end uddannelse i familien

32:13 – Han fortæller om, da han sad i kundeservice i familievirksomheden GlobalConnect, som gav ham en god forståelse for kunderne

33:45 – Claus skulle altid performe på samme niveau som de andre på trods af familierelationen 

36:00 – Han har prøvet rigtig mange ting selv, som har givet ham en del erfaring inden for mange områder

36:50 – I GlobalConnect oplevede han en virkelig stærk kultur, hvor alle løftede i flok omkring en fælles opgave

39:45 – Hvad de lykkedes med for at skabe en så god kultur blandt medarbejderne

41:55 – Det er vigtigt som leder at være der – tilgængelig og til stede

42:23 – Den stærke kultur er også kommet ud af de store problemer, der har været, som de har overkommet sammen

45:50 – Som startup har man fleksibiliteten til nemmere at løse udfordringer

47:40 – Hvad synes du om at blive omtalt “milliardærfamilien” i forhold til at beskrive jeres præstationer?

49:35 – Det vigtige er alt det, der sket fra de startede virksomheden til de fik succes

51:30 – For ham skal man formå at skabe noget forretning for at nye projekter kan eksistere i lang tid

53:10 – Meget har også ændret sig i, hvordan man skaber virksomheder, siden de startede GlobalConnect, som han ønsker at gøre lidt op med

55:45 – Som samfund skal vi tænke over, hvor vi prøver at regulere folk hen

58:00 – Hvad ser I som de vigtigste forudsætninger for, at foundere og investorer lykkes med at skabe det gode match?

1:01:35 – Hvis du skulle give et godt råd til foundere, inden de skal i gang med deres kapitalrejse, hvad skulle det så være?

1:04:10 – Flyt fokusset fra det juridiske til det strategiske

1:05:35 – Har du en specifik bog, du ofte har anbefalet til andre?

1:09:40 – Hvis du havde mulighed for at sende en sms til alle mennesker i hele verden, hvad skulle der så stå?

1:11:55 – Hvad er det bedste råd, du nogensinde har fået?

1:14:00 – Claus har igennem hele livet trænet at forstå og lytte til forskellige mennesker

1:18:20 – Hvor kan lyttere følge Claus og PeopleVentures

Links:

Claus Zibrandtsens LinkedIn:

https://www.linkedin.com/in/clauszibrandtsen/

PeopleVentures’ LinkedIn:

https://www.linkedin.com/company/hipeopleventures/

PeopleVentures’ Instagram:

https://www.instagram.com/people.ventures/

0 replies

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.