#25 Martin Bjergegaard – Drop Historierne, lev i nuet og brug din virksomhed til at skabe en positiv forskel i verden.

Derfor skal du høre denne podcast:

Martin Bjergegaard er vanvittigt god til at starte virksomheder. Han er serieiværksætter og har erfaring med alt fra de store successer til firmaer der må dreje nøglen rundt. Dagens afsnit giver dig råd og erfaringer fra en af danmarks bedste iværksættere og mentorer, samt unikke råd til hvordan du skaber et iværksætterliv i harmoni og balance.


Episode 25: Rollemodellerne Podcast med Martin Bjergegaard

Drop historierne, lev i nuet og brug din virksomhed til at gøre verden til et bedre sted

Hvem er Martin Bjergegaard?

Martin er start up entusiast. Han startede sit første firma i en alder af 18 år. Ingen af disse fik momentum, men i 2005 startede han frokost.dk, som nu har en omsætning på ca. 120 mio om året. Allerede året efter skabte Martin sammen med tre venner business fabrikken Rainmaking. Herigennem har de iværksat over 20 start-ups, med ca. 200 holdspillere og over 200 millioner i årlig omsætning.

Hvorfor er Martin gæst i The Beartalk Show?

For det første, så synes jeg at Martin er et vanvittigt inspirerende menneske. Han er generøs og har en anderledes tilgang til iværksætteri. Han ser iværksætteri som et force for good og som en mulighed for, at gøre en forskel i verden. Derudover er han iværksætter helt ind til benet og har som medstifter af The Rainmaking Loft skabt et workspace som næsten alle iværksættere i Danmark har været i berøring med. Derudover er han forfatter til en af mine absolut favorit bøger for iværksættere kaldet “Winning Without Losing”. Det er en bog jeg ofte anbefaler til andre, fordi den bryder med billedet af iværksætteriet som et liv, der ikke harmonerer med et liv i balance.

I dette podcast vil du blandt andet høre om:

Hvordan vi arbejder med vores ego, så vi ikke sætter en stopper for vores egen succes.
Konkrete råd til hvordan du finder mere arbejdsglæde i hverdagen.
Gode tips til hvordan du slår igennem på iværksætter-markedet.
Inspiration til hvordan du skaber en business bygget på drive og passion.

Rigtig god lyttelyst,
Bjørn.

Beartalk Episode 25 - Martin BjergegaardBeartalk Episode 25 – Martin Bjergegaard


Notat og tidlinje:

(0:00-4:05) Martins rejse som iværksætter, fra hans første firma som 18 årig til skaberen af startup fabrikken Rainmaking
(4:05-8:00) Hvordan kom Rainmaking gennem krisen i 2008? Og hvorfor mener Martin at det kan være farligt at læse Børsen?
(8:00-10:55) Martin fortæller om hvordan modgang har hjulpet ham selv og hans partnere i Rainmaking.
(10:55-13:20) Hvordan tweeker man produkter så de passer til markedet og kunderne?
(13:20-17:50) Det at være iværksætter er ikke længere en nichebranche, men et fagområde. Hvordan slår man igennem det voksende iværksætter-marked?
(17:50-20:30) Hvordan ser det globale startup økosystem ud? Martin fortæller om hvordan iværksætteriet samler på tværs af landegrænser.
(20:30-24:20) Hvad lærte Martin af hans tid hos Claus Meyer? Hvilke guldkorn tog han med sig videre?
(24:20-24:50) Det er ikke nødvendigt at kunne alt selv, men vi skal turde sætte barren højt og hyre de rigtige mennesker ind.
(24:50-26:50) Hvad driver Martin og hvad mener han der skal til for, at vi får et sundere arbejdsliv?
(26:50-29:40) Martin taler om, at mange mennesker mangler mening i deres daglige arbejde og om hvorfor, mange arbejdspladser ikke understøtter deres ansattes vækst.
(29:40-32:00) Mennesket har både små frø af skaberglæde, frygt, egoisme mm. Det handler om hvilke frø vi vander.
(32:00-34:10) Enhver virksomhed er en lille subkultur, alle virksomheder kræver noget forskelligt. Hvordan manøvrer vi i forskellige arbejdsmiljøer?
(34:10-36:40) Frygt korrumperer! Martin taler om, at vi ser vores bedste handlemuligheder når vi træder tilbage og ikke lader frygten vinde.
(36:40-39:20) Egoet er ifølge Martin menneskets største fjende. Hvordan kan vi finde skaberglæde fremfor ego tilfredsstillelse?
(39:20-42:50) Martin taler om dramatrekanten og om hvordan vores fortællinger om os selv, kan sætte en stopper for vores projekter.
(42:50-43:40) Hvordan hæmmer frygten for at miste os i hverdagen?
(43:20-47:30) Martin og Bjørn taler om Martins bog “winning without losing” og om hvordan vi kan skabe en virksomhed med glæde og passion.
(47:30-49:30) Hvilke kulturforskelle er der i vores tilgang til arbejdslivet? Hvordan kan skyld påvirke vores tilgang til arbejde?
(49:30-50:45) Stafet Spørgsmål: Hvordan kan det være at flere iværksættere kommer fra management consulting?
(50:45-52:00) Hvorfor er drive det vigtigste for en iværksætter?
(52:00-56:30) Hvordan kan det være at Martin mediterer en time hver morgen?
(56:30-58:00) Hvem kunne Martin godt tænke sig at få med i The Beartalk Show?
(58:00-59:00) Hvad er det bedste råd Martin nogensinde har fået?
(59:00-1:01:01) Hvis Martin kunne give ét råd til hele verden, hvad skulle det så være?


Links:

Martin Bjergegaard: www.martinbjergegaard.com
www.rainmakingloft.dk
www.frokost.dk
Winning without losing af Martin Bjergegaard & Jordan Milne amazon.com/Winning-Without-Losing-Martin-Bjergegaard/dp/0991260961
Headspace meditations app: www.headspace.com

0 replies

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.