Her er de fem mest populære afsnit fra 2. sæson af Rollemodellerne

En god samtale kan inspirere og danne grobund for en masse nye tanker, men mindst lige så vigtigt kan en god samtale give taletid til de rigtige rollemodeller, så andre kan spejle sig i dem, og derigennem finde inspirationen og modet til at turde.

Forleden havde jeg en god snak med Trine Askholm fra InnovatorQ, som pegede på at den faktor, som havde størst indflydelse på andelen af kvindelige iværksættere, var om de havde haft en kvindelig iværksætterrollemodel tidligt i deres liv. Vi må aldrig underkende hvor vigtigt det er vi tør give taletid til dem der kan inspirere morgendagens ledere.

Rollemodellerne er garant for gode og meningsfulde samtaler om personlig udvikling, iværksætteri og det er en platform, hvor du som lytter, kan være sikker på at blive inspireret af landets førende rollemodeller og thought leaders.

Vi står lige på trapperne til sæson 3, men inden da vil jeg lige dele de fem mest populære afsnit fra 2. sæson. Evalueringen bygger på både antal lytninger, men også vurderingen af kvaliteten af indholdet.

1. Martin Thorborg – SERIEVÆRKÆTTEREN: FIND DET FORMÅ; DER MOTIVERER DIG OG ACCEPTER AT DET KAN TAGE SMERTE AT OPNÅ DIN DRØM

Der er ikke noget afsnit, som har haft flere lyttere i 2. sæson af podcasten end interviewet med en af landets mest succesfulde iværksættere Martin Thorborg. Det skyldes i høj grad, at Martin er en inspirerende person, men også at han er en praktisk filosof, der på hans egen down-to-earth facon giver anekdoter og inspiration, der bygger på dybe indsigter om den menneskelige natur, ofte med afsæt i hans personlige erfaringer.

I podcasten fortæller han om alt, fra hvordan han har været så dygtig at forme den rette kultur i hans utallige iværksættersucceser, til hvad opskriften er på det gode liv.

Martin har selv kaldt podcasten den måske bedste podcast han nogensinde har lavet, og der er der en grund til, fordi samtalen rummer en perlerække af gode anekdoter og værdifulde indsigter.

Lyt til afsnittet med Martin her


2. Mia Wagner – MØD LØVINDEN: STORE TANKER BLIVER TIL STORE DRØMME, SOM BLIVER TIL STORE SUCCESER

I spidsen for en af landets tidligste tech succeser Freeway, sidder Mia Wagner, som også er kendt som skarp dommer i det populære DR-program Løvens Hule.

Bag den stærke udstråling ligger dog en stærk personlig fortælling om et menneske, der fra hendes forældre har lært at man kan hvad man vil, og samtidig at den der har evnen har pligten.

Historien om Mia er på en gang historien om en succesfuld advokat, der arbejdede sig helt ned i et sort hul med stress, og som følge af det, tog en markant beslutning om at lukke familiefirmaet og tage et helt nyt karrierespring som topchef i Freeway koncernen.

Emnerne i interviewet spænder over, om hvordan Freeway bibeholder iværksætter DNA’et, til hvordan Mia træffer gode beslutninger, og hvilke overvejelser der lå bag den seks måneder lange proces, da hun efter samråd med hendes far besluttede at lukke familiens advokatvirksomhed.

Lyt til afsnittet her


3. Lars Tvede – FREMTIDSOPTIMISME: LAD SELVINDSIGTEN OG LYKKEFØLELSEN VÆRE DIN GUIDE I EN VERDEN I FORANDRING

Lars Tvede er en populær herre i Rollemodellerne regi, og det er også derfor han naturligt lander på denne liste. Han er faktisk den eneste som har deltaget to gange, og det uforglemmelige afsnit med ham, fra første sæson, var blandt de mest populære afsnit i podcastens levetid. Derfor var det også helt naturligt at invitere Lars tilbage til en snak i 2. sæson ifm. med udgivelsen af hans nye bog Supertrends.

Det blev en god snak om hvilke supertrends, han ser komme til at spille en markant rolle i at forme verden i fremtiden, men i lige så høj grad hvordan du personligt lærer at navigere i en fremtid, som kun bliver mere og mere turbulent og finde ro i at manøvrere i ukendt farvand.

Lyt til afsnittet med Lars her


4. Rasmus Bagger – MENTALTRÆNEREN: SÅDAN SKABER DU HIGH PERFORMANCE OG OPNÅR DINE DRØMME

Hvis du først møder Rasmus Bagger, så er du ikke i tvivl om, at her er en mand gør det han prædiker. Han er en person der udstråler et kæmpe overskud og energiniveau, og det kan man i den grad mærke i denne podcast. Rasmus er en af de dygtigste mentaltrænere i landet, og fordi han selv har en baggrund som elitesportsudøver og senere mentaltræner, har han haft en perfekt mulighed for at hjælpe med at skabe top-performance for sine klienter.

Afsnittet byder på en åbenhjertlig snak om Rasmus egen arbejde men europa-, og verdensmestre, men endnu vigtigere rummer det en samling helt konkrete strategier og værktøjer, som du kan benytte til at skabe high performance i dit liv – uanset om det er indenfor eliteidræt eller iværksætteri.

Lyt til afsnittet med Rasmus her


5. Jacob Risgaard – LYKKEN ER MÅLET: JACOB RISGAARD OM AT LEVE VILDERE, HJÆLPE ANDRE OG OPNÅ STORE MÅLSÆTNINGER

2. sæson af Rollemodellerne sluttede med et ordentligt brag, for der kom Coolshop medstifteren, og Løvens Hule dommeren, Jacob Risgaard nemlig på besøg og gav lytterne et VILDERE afsnit. Jacob stod for en række af de mest mindeværdige øjeblikke i årets sæson af Løvens Hule, og det skyldes hans varme og humoristiske facon, hvilket også er det der er med til at gøre hans deltagelse i Rollemodellerne nøjagtig lige så uforglemmelig.

I afsnittet kan du høre om Jacobs egen rejse fra han blev smidt ud af børnehjemmet, og hvordan en insisterende lære på usædvanlig vis ændrede hans skæbne. Derudover vil du lære Jacobs strategier, som har hjulpet ham med at nå sine vildeste drømme, og hvordan man kan være!!

Lyt til afsnittet med Jacob her

 

Så er der lyttestof mens venter på den kommende sæson af podcasten.

Rollemodellerne 3. sæson starter d. 30/6 med et stærkt interview med tidligere B&O topchef Tue Mantoni.

Rollemodellerne – Du starter med den bedste inspiration!

0 replies

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.