#42 Tue Mantoni: Grib de karrieredefinerende chancer: Om stoisk filosofi og Samfundskontrakten

Derfor skal du lytte:

Tue Mantoni er kendt for sin kometkariere, hvilket betød han allerede som 28 årig blev topchef i Triumph og CEO i B&O som 36 årig. Bag succesen ligger der dog også en en historie, der handler om at gribe de muligheder der kommer og at lære at kunne lede virksomheder igennem modgang. Hvis du vil høre de vigtigste erfaringer fra den rejse, hvilke chancer han tog på vejen, samt om Tues nye bog Samfundskontrakten – så lyt til dette afsnit.


Episode 42: Rollemodellerne podcast med Tue Mantoni

Grib de karrieredefinerende chancer: Tue Mantoni om stoiske principper og Samfundskontrakten

Sponsor

Rollemodellerne er sponsoreret af Danmarks største streamingtjeneste for bøger og lydbøger Mofibo. Hvis du vil have gratis adgang til mere end 250.000 forskellige bøger, og samtidig støtte Rollemodellerne, så kan du få 30 dage gratis som ny kunde på Mofibo. Du skal bare bruge bonuskoden ROLLEMODELLERNE når du opretter din konto.

Hvem er Tue Mantoni?

Tue Mantoni er en erfaren mand i det danske erhvervsliv. Han har tidligere haft en karriere som konsulent i McKinsey og han blev CEO for Triumph – i en alder af blot 28, og været bosat i USA, England og Frankrig. Han kom hjem til Danmark og blev administrerende direktør hos B&O. I dag rådgiver og udvikler han unge iværksættere. Tue sidder i en lang række bestyrelser, eksempelvis hos Lakrids by Bülow, Joe & the Juice og Soundboks. Han får også tid til at være bestyrelsesmedlem i Vækstfonden.

Derudover er Tue en flittig brugt foredragsholder, og han har netop skrevet bogen “Samfundskontrakten – en danmarksrejse på jagt efter fremtiden”. Bogens kapitler foregår gennem en række besøg hos danske iværksættere. For de er, siger han selv, vores helte.

Hvorfor er Tue gæst i Rollemodellerne?

For mig er Tue en helt oplagt deltager i Rollemodellerne. Alene det faktum at han har haft en kometkarriere i erhvervslivet gør ham i min optik til en rollemodel. Det er de færreste der klarer at blive topchef for Triumph som 28 årige, og efterfølgende blive CEO for hæderkronede B&O inden han fyldte 40, og på den post modtog en masse tæsk – de erfaringer, og læringer, som han har fået på den rejse, vidste jeg ville kunne være materiale nok til en hel podcast..

Dernæst er Tue netop udkommet med sin seneste bog Samfundskontrakten, som debatterer et enormt vigtigt emne, der måske er endnu mere relevant end nogensinde før efter corona-krisen: Hvor vigtigt det synergiske forhold er mellem samfundet og erhvervslivet, og hvordan begge er gensidige afhængige af at skabe de rigtige forudsætninger for hinanden.

Det kom der en rigtig god podcast ud af.

I denne episode vil du blandt andet høre om:

– Hvorfor du er nødt til at geare ned for at kunne løbe hurtigere
– Hvorfor en konsulent ikke er et “rigtigt job”
– Hvorfor det er spændende at være med i frontlinjen og produktionen
– At mit arbejde er som et spil, hvor den hånd man har fået tildelt skal spilles rigtigt
– At hvis du skal blive god til noget, så skal du knokle – så vælg noget du synes er sjovt

Nyd sommerferien – og hør masser af podcasts!

Bjørn

 

Rollemodellerne Episode 42 – Tue Mantoni


Notat og tidlinje:

04:00 Velkomst og intro – tillykke med den nye bog! 6 stjerner i Børsen, og den er god!
05.15 De to måneders tur til New Zealand – hvad var baggrunden for turen. Og hvorfor tog du sådan et hårdt “mobilstop”?
06:00 Farvel til Triumph motorcyckles – det var 8 ret hårde år, og vi havde barn nr 3 på vej. Så vi skulle flytte hjem til Danmark, men der var lige plads til en time out og så kørte vi…
07:55 Det kræver tilvænning at slippe mobiltelefonen! Man slapper bedst af når man får lov at slå helt fra.
08:27 Det fede ved at være i en autocamper i New Zealand er…
10:21 Hvem har været de vigtigste rollemodeller i dit eget liv?
11:05 John, der ejer Triumphs motorcycles, kommer fra en fattig minearbejder familie – i dag er han blandt de 50 rigeste i England.
12:21 Jeg kom ind i Triumph som konsulent for McKinsey i London, men det at være konsulent var ikke et “rigtigt” arbejde, mente John
13:35 Han lærte mig nogle ting jeg aldrig kunne have lært af andre mennesker, for eksempel…
14.20 Der er noget med en abe? De gyldne ord fra John “The higher the monkey climbs in the tree, the more people can see its ass”
15:25 Når man gør det rigtigt godt, kigger folk efter bagsiden af medaljen – men man skal stadigt stikke hovedet frem
16:49 Hvis du arbejder for noget og synes du gør det godt, så fortæl det til hele verden! Fortæl om succeserne og sæt ansigter på dem i erhvervslivet.
19:17 Der er mange tidligere ansatte hos McKinsey der har succes med iværksætteri – hvad er din holdning til at din karriere i det firma har haft indflydelse på hvor du er endt der i dag?
19.45 McKinsey arbejder man ikke med “rigtige” mennesker der ikke alle sammen har tårnhøje ambitioner – man er heller ikke vant til at arbejde på den lange bane. Det tog mig et helt år at blive en rigtig “almindelig leder” af en organisation.
20:36 Typen af iværksættere i Danmark har ændret sig – det er gået fra opfinderen i kælderrummet til at det nu er iværksættere, som er trænede i at bygge en forretning, kan se hvor markedet er på vej hen osv. Vi er på vej til at have et stærkt øko-system af iværksættere.
22:14 Du blev lidt udråbt som “golden boy” i Triumph – men da du kom i B&O så vendte offentligheden – hvordan var den proces?
23:35 Nu kan jeg jo grine af at blive kaldt “fra raket til fuser” – men der svært, når man er midt i det. Heldigvis pakker man jo fisk ind i de her aviser i morgen!
25:41 Dem der bliver udsat for dårlig omtale, dem skal man hjælpe videre og fokusere på opgaven. Den første ridse gør ondt, men man bliver mere afslappet bagefter.
26:50 Hvordan holder man sig i ro når man er midt i det?
27:11 Der var en situation hvor vi havde fået tæsk af aktiemarkedet… det er nødvendigt at holde humøret højt. Tine hun elsker mig, mine børn de er sunde og raske, og alle de andre problemer dem løser vi sammen!
28:41 Mit arbejde er som et spil: Der skal optimeres, få flest point og få salget til at stige. Men det er ikke det vigtigste i livet! Din hånd skal spilles så godt som muligt. Ens liv og arbejde smelter sammen, men det er et spil det her.
30.05 Hvis ikke du gør det, så bliver du ædt op af det… hvis ikke du kan stille dig lidt udenfor, så brænder du ud.
32:15 Jeg råder iværksættere til at falde tilbage til deres gamle venner, glemme arbejdet og lad som om det er et spil.
33:00 Er der andre ting du råder de virksomheder til?
En virksomhed kan forsvinde mellem hænderne – den lukker, den bliver solgt og man skal finde balancen – hvor godt er det for virksomheden i forhold til hvad der er godt for mig?
33:15 Vækstfonden har lavet en stor analyse – hvad er det for nogle virksomheder der bliver succesfulde i Danmark? Og det vigtigste kriterium er at iværksætteren har selvindsigt. Det betyder ikke bare at kigge på firmaet men også på sit eget liv.
34:11 En artikel i Børsen beskriver dig som god til timing og tilrettelæggelse?
Hvilke gode råd vil du give til dine børn?
35:55 Slap mere af end jeg selv har gjort – jeg var ekstremt drevet, og hvis jeg skulle gøre det om ville jeg slappe mere af. Gå efter hjertet og passionen – fremtiden er alligevel usikker. Passionen gør tit at man bliver god til det. Det starter med at man synes det er sjovt, men man skal knokle.
37:02 Hvis du vil blive god til noget, så skal du også knokle. Sådan er det bare! Så find noget du elsker og brænder for.
37.47 Det er tilfældigheder der har gjort hvor jeg er endt… man kan altid vælge en anden retning. Få det bedste ud af den situation du er i. Spil din hånd så godt du kan!
40:12 Et af de bedste leveråd er at fokusere på de ting man har indflydelse på, og så slip resten. Man kan ikke ændre på alt, så fokuser på det du har indflydelse på. Det betyder ikke at man lader stå til. Brug energien effektivt? Corona-krisens vindere er dem der bruger energien positivt.
43:04 Er du dygtig til at lave en plan og følge den – er det rigtigt? Og hvordan er det lykkedes? Jeg var god til at planlægge min karriere i starten, men så kom der en motorcykel forbi.
45:05 Det var lidt af en chance jeg tog, så der røg forudsigeligheden – og B&O var også impulsivt. Men hvis du får en mulighed, så hop på den!
46:55 Jeg savnede fleksibiliteten med at kunne hente børn og løbe en tur i skoven. Fleksibiliteten med selv at kunne bestemme hvor og hvornår jeg kan arbejde har jeg skullet vænne mig til. Jeg fik næsten dårlig samvittighed over at løbe en onsdag formiddag.
48:28 Forhåbentligt har Coronaen fået rusket godt og grundigt op i det med faste tider – og nu måler vi vores medarbejdere på det de leverer, og ikke på om de er på arbejde.
48:54 Din nye bog Samfundskontrakten er skrevet på baggrund af en snak med verdens rigeste mænd, Jack Ma, stifter af Alibaba.
50:54 Danmark er et af de lande i verden der har den bedste balance – de uskrevne regler og dynamik der er mellem erhvervslivet og samfundet, levering af værdi fra erhvervslivet hvor samfundet så leverer talent, en offentligt sektor der supporterer virksomhederne osv.Men vi har set nogle lande hvor det går galt, Brexit er et godt eksempel. Samfund og virksomheder har arbejdet sammen under Corona i Danmark – men på et tidspunkt skal regningen betales. Der er den gensidige forståelse vigtig.
52:45 Hvad er tanken bag at det skulle være en debatbog?
53.50 Et begreb som “samfundskontrakten” er et diffust begreb, så jeg valgte vinklen hvor jeg kigger gennem nogle af de virksomheder der er blevet succesfulde. Iværksættervirksomheder der er blevet store – jobskabelsen, værdiskabelsen, finansieringen af vores velfærdssamfund.
55:23 Danmark har ændret sig ekstremt meget. Der er bygget nogle virksomheder som forlod landet tidligere, men vi forsøger trods alt at sørge for at de kan blive i Danmark, og vokse i Danmark.
57:00 Vi skal kigge på at skaffe kapital til dem, og dygtige til at få det rigtige talent. Vi har ikke så mange der har det kommercielle skaleringstalent, så måske vi skal importere.
57:50 Har du en specifik morgenrutine? Jeg står op kl. 5:30 og så arbejder eller løber jeg – og så spiser vi sammen kl. 7.
59:10 Jeg vil gerne, sammen med vores sponsor Mofibo, spørge om der er en speciel bog du har anbefalet meget til andre?
1:00 En ny bog om de stoiske principper – Niels Overgård har skrevet en bog “Det hele handler ikke om dig” er fabelagtig!
01:00:55 Hvis du havde mulighed for at sende en sms til hele verden, hvad skal der så stå?01:02:35 Hvad er det bedste råd du nogensinde har fået?


Links:

Shoe Dog som lydbog (på engelsk)
Shoe Dog E-bog
Det hele handler ikke om dig
Samfundskontrakten
LinkedIn er det bedste sted at følge mig, her deler jeg nyheder.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.