Hvad skal der til for at komme med i Rollemodellerne podcasten?

Hvordan kommer man med i Rollemodellerne podcasten?

Jeg har været priviligeret at få lov til at interviewe nogle af landets dygtigste her Lars Seier

Efterhånden som Rollemodellerne podcasten har oplevet stigende succes kommer der også flere og flere henvendelser, hvor folk enten er nysgerrig på hvad kriterierne for at deltage i podcasten er, eller direkte tilbyder sig selv som gæst.

I stedet for at svare det samme til forespørgslerne, har jeg skrevet denne blog, hvor du kan læse hvilke kriterier jeg bruger til at udvælge deltagere til podcasten, og hvorfor det sjældent kan betale sig at tilbyde sig selv.

Historien bag Rollemodellerne navnet

Podcasten blev i tidernes morgen startet fordi jeg netop ville samle læringerne og erfaringerne fra de mest succesfulde mennesker jeg kunne finde, så min søn kunne få nogle positive idoler i sit liv. Hele historien kan du læse i denne følelsesladede blog.

Selvom jeg oprindeligt startede podcasten under navnet The Beartalk Show, var rollemodel-temaet allerede en relativ fast del af min tankeproces tilbage, da jeg startede podcasten. Faktisk i en sådan grad at ordet rollemodel decideret indgik i det første opslag jeg lavede på sociale medier til at markedsføre den nye podcast, som kan ses herunder.


Screenshot af det første facebookopslag af første afsnit med Mads Timmermann

Af en eller anden grund, så slog det mig dog aldrig på det tidspunkt at det netop skulle ende med at blive navnet på podcasten, men der var ingen tvivl om at rollemodel har været en gennemgående fællesnævner for alle gæsterne i podcasten.

Navneskiftet kom dog, da mange af de gæster, og potentielle gæster, jeg var i kontakt med, havde ret svært ved at forstå hvad Beartalk dækkede over, og det var min klare fornemmelse at det som lytter var svært af afkode hvad konceptet handlede om. Så da jeg i slutningen af første sæson evaluerede jeg det hele og der kunne jeg mærke at Rollemodellerne rummede alt det jeg gerne ville med podcasten, og navneskiftet blev en realitet.

Hvordan definerer jeg en rollemodel?

”Rollemodel: person der tjener som et eksempel der efterlignes af andre”
Kilde: Ordnet.dk

Jeg synes den ovenstående definition rammer spot-on i forhold til min egen. Hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg at langt de fleste mennesker kan gå under betegnelsen rollemodel i en vis grad, fordi de fleste mennesker har opnået nogle resultater i sit liv, som andre kan lade sig inspirere af. Det er ikke altid at området er helt så åbenlyst, som når du ser en eliteatlet eller meget succesfuld iværksætter, men en rollemodel kan i lige så høj grad være en person, som er dygtig til et specielt håndværk, eller har et fantastisk forhold til sin partner.

”Jeg tror dybe set vi alle er rollemodeller på forskellige områder og rummer potentialet til at inspirere og motivere”

Det rammer også lidt ned i mit eget dilemma, fordi jeg bliver næsten dagligt eksponeret for nye mennesker, som jeg forestiller mig kunne være helt vildt fede at få med i podcasten. Det kedelige ”aber dabei” er dog at jeg ikke har tid til at interviewe alle de mennesker jeg gerne vil have med i podcasten.

Der er ikke nok timer i døgnet til at kunne sende flere ugentlige afsnit ud, så derfor har jeg været nødt til at være relativt selektiv i forhold til hvem jeg tager med. Jeg bruger trods alt 15-20 timer sammenlagt pr. afsnit, og det er mere af nød end af lyst, at jeg udsender dem ca. hver 14. dag, når sæsonerne kører.

Her er de tre kriterier for deltagelse i Rollemodellerne:

Der er dog tre overordnede kategorier, som jeg typisk bruger til at afgøre hvem der ender med at komme med i podcasten:

  1. Personer der har nået toppen indenfor sit felt

Det er åbenlyst at hvis man har nået eliten indenfor sin profession, så er man en rollemodel, som andre kan lære noget af. Der er mange erfaringer, strategier og læringer man kan hente fra folk som Martin Thorborg, Sofia Manning og Carsten Bjørnlund, som er blandt landets dygtigste og mest succesfulde indenfor hhv. iværksætteri, coaching og skuespilleri. Hvis man har stilet og har nået så højt, så er man pr. definition en rollemodel.

Nu er det ikke alting der er lige så kvantificerbart, som hvis du som Carsten Bjørnlund har vundet en Robert statuette, eller som Lars Seier har stiftet en virksomhed, som har gjort dig Danmarks 49. rigeste mand.

Hvordan definerer jeg så toppen indenfor et felt når det er lidt mere udefinerbart område?

Det er et godt spørgsmål, som jeg ikke har et rigtigt godt svar på. Der vil jeg i højere grad gå med mavefornemmelsen, og læne mig op ad hvad min research siger den generelle befolkning mener om emnet. Derfor vil en del pressedækning, eller at personen har udgivet bøger om emnet altid være et plus og generelt set vil jeg foretrække det der af den brede offentlighed betegnes som en ”thought leader”

Det vil også sige at når vi snakker fx iværksætteri, så er det en forudsætning for mig, at en potentiel gæst har vist bæredygtighed, og har bygget mindst en virksomhed der har nået en vis størrelse. I min vurdering taler handlinger mere end ord, og det er næsten åbenlyst, at du som lytter, kan lære mere om at bygge succesfulde virksomheder fra en der har gået en stor del af rejsen, fremfor en der først lige er startet. Så hvis du ikke opfylder det kriterie, så skal du falde i kategori nummer 2.

  • Personer med ekspertise indenfor et emneområde, som jeg gerne vil dele med lytterne

Rollemodellerne skal på mange måder også ses som en database af forskellige gode vaner, strategier og erfaringer, så derfor tænker jeg også ofte over hvilke konkrete emneområder jeg gerne vil have lytterne skal eksponeres for. Nogle gange falder det naturligt i en samtale, som fx da jeg brugte næsten halvdelen af podcasten med iværksætteren Jakob Jønck til at snakke om sundhed og gode kostvaner, eller produktivitet med iværksætteren Mads Faurholdt. Andre gange foretager jeg dog også et bevidst valg om at jeg gerne vil have et afsnit med fokus på et specifikt område.  

Det kan både være indenfor personlig udvikling, fx da jeg snakkede sundhed med forfatter og Body-SDS behandler Martin Bonde Mogensen, eller forretningsudvikling, som da salgstræner Jens Løgstrup Poulsen delte konkrete salgsfremmende værktøjer. Her er det stadig rollemodeller jeg interviewer, men der vil det i højere grad være fordi jeg har kendskab til at personen har en ekspertise indenfor et givent område.

Der er ikke nogen decideret plan eller roadmap for hvilke områder jeg gerne vil dække, det kommer lidt an på hvor godt jeg føler emnet er belyst i tidligere afsnit, og om jeg savner en anderledes vinkel på problemstillingen.

  • Den gode historie

På mange måder er jeg selvfølgelig også interesseret i at kunne dele den rigtigt gode historie, fordi det netop er den, du som lytter husker og lader dig påvirke af. Selvom Mathilde Mackowski, der er medstifter af Sinful, nemt kunne falde i de to ovenstående kategorier, kan jeg ærligt sige at hendes historie med at skabe en markedsledende sexlegetøjsvirksomhed, som 23-årig kvinde, var så fascinerende at jeg gerne ville fortælle den og det blev udslagsgivende til hendes medvirken i podcasten.

Vi mennesker er helt tilbage fra stenalderen blevet opfostret til at bruge historier som et kommunikationsværktøj, og hvis jeg synes en historie er spændende og unik nok, så kan det betyde at en gæst kommer med.

Slutteligt skal det også siges, at hvem der ender med at deltage, uanset kategori, også i stor udstrækning handler om hvem der er tilgængelig og ønsker at deltage indenfor et givent tidspunkt.  

Derfor kommer du sandsynligvis ikke med, hvis du selv henvender dig.

Som skrevet i indledningen sker det efterhånden ofte, at der kommer uopfordrede henvendelser på deltagelse. Jeg er selvfølgelig rigtigt beæret over interessen for at medvirke i podcasten, og jeg tager det som et skulderklap over at mennesker kan lide det jeg laver. Samtidig må jeg dog også erkende, at jeg med overvejende sandsynlighed ikke kommer til at tage dig med som gæst, hvis du selv henvender dig.

Det skyldes primært, at som beskrevet med de tre kriterier, har jeg en meget klar plan og vision for podcasten, og er drevet af et meget stærkt why – min søn Valdemar.

Et gennemgående træk jeg ofte ser for dem der efterspørger deltagelse, er at de gerne vil promoveres personligt, hvilket jeg har fuld forståelse for.

Sagt med alt respekt, så tror jeg dog de bedste og mest autentiske podcasts kommer af et ærligt ønske om at dele sine erfaringer og motivere, uden at skulle have noget den anden vej, som vil være tilfældet hvis jeg tog en gæst ind, som kommer med et ønske om selvpromovering.

Det er mit store håb at du som lytter kan høre den ærlige forbindelse, der er i det øjeblik hvor to mennesker sidder og kigger hinanden i øjne, med det formål at fremgrave de allerbedste guldkorn fra rollemodellens liv og dele med verden til tid og evighed. Det er for mig svært at fake denne autencitet, hvis ikke jeg interviewer en som passer ind i mine overordnede visioner for podcasten, og som jeg dybe set håber min søn får som rollemodel i sit eget liv.

Når det er sagt, håber jeg at hvis du har fået afslag på deltagelse i Rollemodellerne, at du så har forståelse for at min afvisning ikke handler om dig personligt og at du ikke tager det som en personlig fornærmelse – det er ikke min hensigt. Jeg er sikker på at du er en fantastisk rollemodel, med en masse at give til verden, men når jeg ikke ønsker du skal deltage i podcasten, så handler det om mine prioriteter og visioner for podcasten.       Hvis du har læst med så langt, så takker jeg for din tid og håber ydmygt at du kan se at formålet med mit arbejde med podcasten kommer fra et sted, som handler om at give værktøjer og inspirere mennesker til en bedre fremtid, og at denne blog har været med til at give indblik i hvorfor jeg vælger de gæster som jeg gør i Rollemodellerne.

0 replies

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.