#57 – Anders Matthesen: Danmarkes sjoveste komiker om offerrollen, drivkraften og de kreative processer der gav danskerne latterkramper
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download (Varighed: 1:33:03 — 85.2MB)
Tilmeld: RSS
Derfor skal du lytte:
Anders’Anden’Matthesen har i mere end 25 år udviklet sig til en institution på den danske comedyscene. Men hvad driver Anden og hvordan har Anders Matthesen fortsat med at udvikle det ene publikumssalsfyldende show efter det andet og samtidig filmhit som Terkild og Ternet Ninja? Det får du blandt andet svaret på i denne podcast, ligesom du hører mere om Anders nye bog Livsstil er en livsstil.
Episode 57: Rollemodellerne Podcast med Anders ‘Anden’ Matthesen
Hvem er Anders Matthesen?
Den første gæst i denne sæson af Rollemodellerne er en mand af utrolig mange titler. Han er standupkomiker, skuespiller, forfatter, sanger/rapper og instruktør for bare at nævne de vigtigste.
Det er selvfølgelig Anders Matthesen, som også går under kunstnernavnet Anden. Anders har haft en karriere på mere end 25 år, som en af Danmarks mest populære komikere med bl.a. shows som Anden på Coke, Anders, Shhh og 25 års jubilæumsshow. For nyligt har han haft stor succes med filmen Ternet Ninja 2, og han udgiver i dag sin selvhjælpsbog “Livsstil er en livsstil”. Derudover er Anders netop udkommet med sin egen – for øvrigt helt fantastiske – podcast ‘Den Hvid Væg’
Hvorfor er Anders Matthesen gæst i Rollemodellerne?
Anders Matthesen er en institution i dansk underholdning. Han har i den grad bevist, at han har formået at holde sig i toppen inden for hans felt over rigtig mange år. Alene det, han har opnået karrieremæssigt i comedy og underholdning med film som Ternet Ninja og Terkel i knibe og med hans shows, som altid tiltrækker enormt mange mennesker, og som altid formår at løfte det kunstneriske niveau til et nyt niveau, gør at Anders er en sand rollemodel. Han er virkelig beundringsværdig og værd at tage ved lære af.
Derudover synes jeg, timingen var rigtig nu, hvor Anders har skrevet bogen “Livsstil er en livsstil”. Her fortæller han for første gang om nogle af de erfaringer, han har gjort sig, og kigger med et humoristisk glimt i øjet på hele selvudviklings- og coachingmiljøet, hvilket i den grad både er lærerigt og underholdende, men selvfølgelig også inspirerende, ligesom han deler sine tanker om kreative processer som han også gør i sin egen podcast Anders Matthesen: Den Hvid Væg.
Anders Matthesen er en helt oplagt deltager i Rollemodellerne, og timingen var god, da “Livsstil er en livsstil” lige er udkommet. Derfor har jeg valgt at invitere ham med som gæst i podcasten.
I snakken med Anders kan du bl.a. høre om:
Hans nye bog og hvad der, ifølge ham selv, er den vigtigste pointe
Hvordan han fra starten forsøgte at nedbryde de uskrevne regler, der var inden for stand-up
Hans motivation for at nå til tops, der altid har været der
Ændringen i hans forhold til feedback over tiden
Forskellige metoder han benytter for at passe på sig selv i hans karriere
Tak fordi du lytter med, og husk: Hvis du er glad for podcasten, så efterlad gerne en anbefaling eller et review
Kh
Bjørn
Rollemodellerne Episode 57 – Anders Matthesen
Notat og tidlinje:
00:00 – Rollemodellerne introduktion
04:00 – Anders Matthesen bliver præsenteret ved hjælp af titlerne om ham selv i hans egen bog
05:25 – Bjørn roser Matthesens nye bog
06:35 – De snakker kort om, hvorfor bogen ikke er kommet tidligere
07:45 – Om billederne i bogen som kan bruges som plakater
09:10 – Hvad der førte til, at han endelig trådte ind i en karakter for at dele sin livserfaring
12:10 – Det vigtigste budskab i bogen ifølge Anders er at huske at være ydmyg og taknemmelig
14:40 – De snakker om at give den indre stemme, der kan trække én ned, et navn
17:05 – Hvordan modtagelsen har været på hans bog
19:30 – Grunden til at han valgte at skrive den nu
22:25 – Hvorfor vi som moderne mennesker søger en form for ‘profeter’
24:45 – De snakker om, at det med de sociale medier er blevet nemmere at ytre sin mening
28:00 – Anders fortæller, hvordan der i datidens rapper- og undergrundsmiljø var en masse forskellige dogmer, man burde følge
30:30 – Inden for stand-up’en var der også uskrevne regler, som han fra starten forsøgte at nedbryde
32:45 – Modstanden og kampen skabte også en vis fremdrift i ham
36:35 – Han fortæller om hans ‘begynder-sind’, hvor han modsat mange af sine kollegaer kastede sig ud i stand-up med selvtillid
37:45 – Samtidig ejer han også en vis mængde selverkendelse
39:15 – I starten var han ikke så meget for at tage imod feedback
41:20 – Nu har han nogle bestemte personer, han har tillid til og lytter til. Men det kan ligeså godt være tilfældige personer, han har god kemi med
44:25 – Hans motivation for at nå til tops og blive “rockstjerne” er en af grundene til, han er nået så langt
46:05 – Derudover nyder han også stressen, udviklingen og de kampe, der nogle gange kommer med kreative liv
48:20 – Han fortæller, hvordan han tidligere var meget fokuseret på at bevise over for andre, at han godt kunne
50:10 – Senere er han blevet mere opmærksom på sig selv og reflekterer over flere ting
52:20 – Han kan kan være ret hård mod sig selv, men det er en del af hans udvikling
50:00 – Anders forklarer, hvordan han er gået fra “nu skal jeg vise dem” til at hvile mere i sig selv
55:30 – Inden han lægger sig i seng bruger han lidt tid og energi på at reflektere over dagen
57:00 – Hver gang han er med i noget, om det er en paneldebat eller en fødselsdag, overvejer han, om han selv og dem omkring ham er glade
59:30 – I starten var det tit sådan at komikere mødtes og jammede og skabte materiale
01:00:20 – Nu har han sin egen proces i udvælgelsen af materiale, inden han går på scenen
01:03:20 – Han fortæller om, hvordan han hele tiden udvikler sit materiale
1:06:25 – Hvordan Anders’ manager og han har forskellige måder at arbejde på men er en super god sparringspartner
1:09:35 – Når han laver et projekt er der mange forskellige folk, som har hvert sit speciale
1:11:55 – Om ikke at bevæge sig for langt ud fra sit eget felt
1:14:45 – Anders har mange interesser inklusive iværksætteri, men er opmærksom på ikke at blande sig i for mange ting
1:17:10 – Det er utroligt vigtigt for Anders at lave noget, han glædes ved at lave
1:18:50 – Han tænker samtidig meget over, “hvorfor” han gør de ting, han gør
1:21:15 – For ham skal selve arbejdsprocessen helst være som en legeplads
1:24:40 – Har du en specifik bog, du har anbefalet meget til andre?
1:28:10 – Hvis du havde mulighed for at sende en besked til hele verden, hvad skulle der så stå?
1:29:20 – Hvad er det bedste råd, du nogensinde har fået?
Links:
“Livsstil er en livsstil” – Anders Matthesen
https://www.saxo.com/dk/livsstil-er-en-livsstil_anders-matthesen_indbundet_9788702316414
Anders Matthesens Instagram:
https://www.instagram.com/andersandenmatthesen/?hl=da
Anders Matthesens Facebook:
https://www.facebook.com/andersmatthesen
“Sapiens – En kort historie om menneskeheden” – Yuval Noah Harari
https://www.saxo.com/dk/sapiens_yuval-noah-harari_paperback_9780099590088
“Fred er vejen” – Thich Nhat Hanh
https://www.saxo.com/dk/fred-er-vejen_nhat-hanh_haeftet_9788721029289?gclid=Cj0KCQjwwNWKBhDAARIsAJ8HkhdRcJeTMKrfz5oyXOB4juXjrtKfSzGK8EyQRrbFwmZzw0Xx1Kg-mjcaAreZEALw_wcB
“Øst for Paradis” – John Steinbeck
https://www.saxo.com/dk/oest-for-paradis_john-steinbeck_indbundet_9788711698556
“Vredens druer” – John Steinbeck
https://www.saxo.com/dk/vredens-druer_john-steinbeck_indbundet_9788711991152
Skriv en kommentar
Vil du deltage i diskussionen?Du er velkommen til at bidrage!