#47 – Rasmus Hougaard – Mental styrke: Få de vigtigste mindfulness værktøjer som Rasmus lærer topchefer i verdens største virksomheder

Derfor skal du lytte:

Har du selv oplevet at business kan være benhårdt og stressende? Rasmus Hougaard har i 15 år hjulpet topledere fra bl.a. Google, Sony og Microsoft med at styrke deres mentale skarphed, og skabe mere kompassion og etik i virksomhederne. I denne podcast får du Rasmus vigtigste erfaringer til at styrke din mentale skarphed, dit fokus og så hører du den uvurderlige livslektion han fik af selveste Dalai Lama.


Episode 47: Rollemodellerne podcast med Rasmus Hougaard

Mental styrke: Få de vigtigste mindfulness værktøjer som Rasmus lærer topchefer i verdens største virksomheder

Sponsor

Rollemodellerne er sponsoreret af Danmarks største streamingtjeneste for bøger og lydbøger Mofibo. Hvis du vil have gratis adgang til mere end 250.000 forskellige bøger, og samtidig støtte Rollemodellerne, så kan du få 30 dage gratis som ny kunde på Mofibo. Du skal bare bruge bonuskoden ROLLEMODELLERNE når du opretter din konto.

Hvem er Rasmus Hougaard?

Rasmus er forfatter og så har han i mere end 20 år drevet virksomheden The Potential Project, for at hjælpe med at sprede mere mindfulness, og mental effektivitet i erhvervslivet. The Potential Project har udviklet sig til en verdensomspændende virksomhed, som hjælper med udvikling af lederne i en lang række af verdens største corporate virksomheder heriblandt Microsoft, Google og Accenture.

Resultaterne af virksomhedens arbejde er dokumenteret af bl.a. Harvard og Cambridge University, samt Rigshospitalet, og resulterer i bl.a. mindre stress og mere fokus hos både ledere og medarbejdere.

Rasmus har tidligere udgivet bogen “Et sekund foran”, der handler om at skabe overskud på den mentale bundlinje gennem mindfulness.

Senest udgav han den bedstsælgende ledelsesbog “Mind of the Leader”, der er skrevet på baggrund af et tre-årigt forskningsprojekt med 35.000 ledere, og som er udgivet på det.

Hvorfor er Rasmus gæst i Rollemodellerne?

Det var faktisk en af lytterne, der først gjorde mig opmærksom på Rasmus, men da jeg først begyndte at undersøge hvem han var, og hvad han stod for, var der slet ingen tvivl for mig om at han er en oplagt deltager i podcasten.

Jeg finder det dybt inspirerende at vi har en dansker, som er en af verdens førende ledelsesudviklere, og som ovenikøbet er lykkedes med at forfølge sin livsmission om at at bidrage til mere kompassion og etik i erhvervslivet i sådan en grad at at han nu benyttes af verdens største organisationer og udgiver sine bøger i samarbejde med det anerkendte Harvard.

Jeg tror mange mennesker vil kunne få glæde af netop at høre Rasmus vigtigste værktøjer til at blive mentalt skarpere, og høre Rasmus vigtigste erfaringer fra at blive undervist intensivt f selveste Dalai Lama.

I denne episode vil du blandt andet høre om:

Hvis du vil leve længe er vigtigere at sige “os” i stedet for “mig”
Hvorfor de bedste ledere er dem, der forstår at gøre noget godt for deres medarbejdere – ikke dem der er gode til excel ark
At du ikke bliver lykkeligere af en større bil
Retræte er den bedste måde at lære mindfulness
Mindful betyder ikke man er langsom, men at man er skarp!

Rigtig god vinter – og hør masser af podcasts!

Bjørn

 

Rollemodellerne Episode 47 – Rasmus Hougaard


Notat og tidlinje:

00:45 Introduktion til “Et sekund foran” – det startede med direktøren der ikke havde tid nok

Han fik et sekunds frihed i hans sind til at kunne vælge at være responsiv i stedet for reaktiv.

02:25 Rasmus, vil du facilitere en øvelse der vil give os den absolut bedste forudsætning for et helt fantastisk interview?

Vi laver en tre minutters grounded mindfulness-øvelse!

05:10 Derfor er det godt at meditere – også før en podcast. Din sindstilstand lige før kan definere hvor godt det bliver.

06:30 Vi har rigtigt meget at snakke om, bl.a. begge dine bøger “The Mind of the Leader” og “Et sekund foran”, som begge netop er udgivet på Mofibo. De er begge meget praktisk orienterede.

07:30 Du kom i gang med hele Mindfulness-rejsen under et møde på Sony? Hvad var det for en oplevelse der ledte til, at du kom i gang?

08:00 Beslutningen blev truffet da jeg var på Sony, men det begyndte før.

Mit ophold i Nepal da jeg var ung har betydet meget, og det samme har min brors død i en ung alder.

09:30 Vi har alle et kæmpe potentiale til at være super meget for hinanden, til at være til gavn for hinanden og potentiale til at være dybt lykkelige og have et dybtgående godt liv.

10:10 Det famøse møde hos Sony der gjorde udslaget – det var spild af deres liv og af Sonys penge. Min chef brændte ud og mine kolleger havde det dårligt. Jeg måtte gøre noget…

11:25 De her teknikker jeg havde lært af Dalai Lama og andre skulle gives videre til folk der arbejder i virksomheder. Hvis vi skal gøre noget godt for verden, så skal vi have fat i verdens topledere i virksomhederne og lære dem at blive mere etiske, moralske og compassionate.

Nu er det en global organisation der arbejder med omkring 600 firmaer.

13:45 Jagten på vores egen lykke er misforstået, for det er ultimativt når vi gør godt for andre at vi bliver lykkelige. Vi bliver ikke gladere af at få en ekstra bil.

14:45 Hvordan har det været som familie at trække stikket og tage et års retræte i Holland?

Det var en stor beslutning at sige to jobs op og flytte et sted hen hvor man ikke har et arbejde og have tid til at være sammen som familie får sat tingene i perspektiv.

Det har været det bedste år i mit liv.

16:15 Fortæl om Dalai Lama – hvordan var det at være sammen med ham i fem dage?

Her i livet skal du gøre godt for andre. Og hvis ikke du kan gøre godt for andre, så kan du i hvert fald lade være med at gøre skade på andre.

18:15 I forhold til mindfulness, hvordan kan vi hjælpe lytterne med at praktisere mindfulness i en hektisk hverdag?

Spørgsmålet er ikke hvordan, men hvorfor du skal være interesseret i mindfulness. Man er nødt til at have en motivation. Se på hvad der ikke fungerer i dit liv.

Mindfulness er ikke svaret, men svaret der driver motoren der kan skabe den forandring du har brug for. Du bliver responsiv og kan vælge hvordan du lever fra øjeblik til øjeblik.

Rent praktisk kan du downloade en app, men det viser sig tit at det kun holder et par uger.

 

Løsningen er at tage på retræte, så du har en underviser der guider dig.

21:15 Rasmus, hvad gør du selv for at holde dig skarp på at være mindfull?

Jo ældre vi bliver jo færre grå celler har vi, og det kan undgås ved at praktisere mindfulness.

Der er både den daglige praksis og så tager jeg på retræte. Det sidste er vigtigt.

23:00 Hvordan fungerer et retræte, og hvordan har du det bagefter?

De første par dage er fantastiske, dag tre og fire er til gengæld helvede – hjernen bliver vred og har trang til at gøre noget fordi den mangler dopamin.

Det vigtigste er: Hvordan man har det bagefter og det andet er, hvad man lærer på sådan nogle dage.

26:00 Et retræte giver også mulighed for at tænke strategisk i forhold til sin virksomhed.

Hvad der er vigtigt nu og hvad der er vigtigt om et år eller to år. Vores succes er bygget på at jeg tager tid til ikke at lave noget.

26:45 Din virksomhed er placeret i New York og du kommer vidt omkring – hvor er det at være så meget på farten?

Jeg er flyttet fra New York til København og Corona har gjort at jeg har sovet bedre og været gladere fordi jeg ikke kunne rejse.

28:45 Hvad er egentligt baggrunden for, at det lige blev New York der skulle være basen for Potential Project?

Vi startede faktisk i Norden og arbejdede os mod USA. På USAs vestkyst er mindfulness mainstream og der er for stor konkurrence. Østkysten er normalt mere finans orienteret og det var en meget større udfordring for os, så det var meget mere interessant.

30:15 I må komme med noget der er meget groundbreaking i forhold til kulturen i de her virksomheder. Hvordan har det været?

Vi har skullet uddanne dem til at forstå at mindful betyder, at man er super skarp mens man er afslappet, ikke at man er langsom. Man har ro i sindet til at tage meget store beslutninger på meget kort tid.

Vi arbejder bl.a. med nogle af de største banker i USA på at få skabt en mere etisk måde at handle på børsen.

32:55 Vil du fortælle om de tre vigtigste principper i forhold til lederskab?

Fortæl om at lede andre og at lede sig selv.

Vi lavede en undersøgelse af 35.000 ledere sammen med Harvard Business Review.

Man skal vide hvordan man leder sig selv, før man kan lede nogle andre.

Virkeligt godt eksempel i bogen med at sætte ledere i et rum med en maskine hvor man kan kan få elektrisk stød – og det giver de fleste så sig selv, selvom det gør ondt!

De forstår ikke at lede deres sind effektivt.

36:25 Fortæl om MSC. De tre vigtigste ting for ledere.

M står for mindfulness.

S står for selfless, uselvisk dvs. evnen til ikke at lade sit eget ego komme i vejen

C står for compassionate, på dansk kaldes det nu kompassion

Det er mere vigtig at forstå hvad der driver andre folks lyst til at gøre et godt stykke arbejde, end at være god til excel ark.

Man skal lede med øje for det store perspektiv og lede langsigtet. Man skal holde op med at tænke på sig selv.

40:00 Mange synes et ego er slemt, men ego giver vel også et rygstød?

Ego giver et enormt drive (bl.a. hos visse verdensledere), og de har nået den position fordi de har pga. et stort ego der har drevet dem til det.

Forskningen viser, at der er en simpel sammenhæng mellem hvor stort et ego man har og hvor meget man taler om sig selv. Jo større ego, jo mere siger man “jeg”, “mig” og “min” – og jo mere man bruger de ord jo flere sygdomme får man og jo tidligere dør man. Det er rent faktuelt.

Ens ego elsker fame, fortune and influence – altså berømthed, penge og magt.

Når vi har en årsindtægt på over 350.000 kr så er det ikke penge der gør en forskel, men hvordan vi agerer. Vi kan ikke købe os lykkelige.

43:45 Kompassion – hvorfor er det som leder vigtigt at bruge det i sin organisation?

Kompassion er dybest set en intention om at gavne andre, så ordet medfølelse er ikke helt rigtigt. Man føler ikke med dem, men ønsker at gøre noget godt for dem.

Hvad kan jeg gøre for at DU får en bedre dag?

Som leder er det vigtigt, for det betyder, at de ansatte ved at hvis de laver en fejl så bliver de beskyttet og passet på. De har en fornemmelse af, at du oprigtigt er interesseret i at de har det godt.

46:30 Hvad er dit tip til at styrke den her del af lytternes lederskab? Har du tre tips?

I forhold til mindfulness så adopter det simple mantra BE – HERE – NOW.

Vær til stede, lige nu, lige her.

Hvis man vil være mere uselvisk (selfless) så vær opmærksom på hvordan du snakker. Hjernen er programmeret til at tænke på sig selv, så brug i stedet “os” og “dem” og “vi”.

I forhold til kompassion så er Dalai Lamas råd “hvad kan jeg gøre for at gavne det menneske, og hvis ikke jeg kan gavne det, så kan jeg i hvert fald lade være med at gøre skade”.

49:15 Det er urdansk at tænke ledelse som noget uhierarkisk. Men selv her bliver organisationsstrukturerne fladere. Og det driver folks lyst og engagement til at gøre et godt stykke arbejde, at vi gør noget sammen.

Fremtidens ledelse er at hive alle hierarkier og ideer om magt ned, og i stedet lede ud fra tillid og værdier og en følelse af mening.

52:10 Hvis vi nu antager at digitale møder og Zoom bliver “the new normal” til en vis grad, hvordan kan man bibeholde at være mindful i det setting?

Vi har nu forstået, at vi arbejder lige så effektivt hjemmefra eller fra sommerhuset som på kontoret. Måske mere effektivt, er der en del forskning der viser. Jeg tror det er kommet for at blive.

Så er spørgsmålet, hvad kan man så gøre for at have det godt med at arbejde på den måde?

Vi skal lære at styre teknologien, så den ikke styrer os. Vi skal til stede i de møder og det kræver disciplin.

Det der smelter bort det er, at vi kan mærke og lugte og føle personen – og dermed ryger en del af den tillid der bliver opbygget til en person. Man skal som leder være opmærksom på at skabe plads til det uformelle og det der ikke er på agendaen. Der skal være plads til small talk.

56:00 Mange iværksættere er i gang med at skabe en kultur – hvis man skal tage dine principper og bage ind i en opstartsfase, hvad vil dit råd så være?

Jo tidligere man begynder at forme en kultur, jo stærkere bliver den.

Som iværksætter så tænk over hvordan du agerer. Alt hvad du gør har en meget stærk impact i organisationen. Vær opmærksom på hvordan du selv gebærder dig som leder.

Du kan skabe den kultur du ønsker.

58:40 Har du en specifik morgenrutine?

Meditation, løbetur og et hop i vandet.

59:35 Så har vi et spørgsmål i samarbejde med Mofibo, der er sponsor på denne podcast: Har du en specifik bog som du har anbefalet meget til andre eller givet i gave?

01:01:20 Rasmus, hvad er det bedste råd du nogensinde har fået?

01:02:10 Hvis du nu havde mulighed for at sende en sms til alle mennesker i hele verden, hvad skal der så stå?

Overvej hvad der gør dig lykkelig. Tag dig tid til at reflektere over hvad der gør dig lykkelig.

For vi jager lykken de forkerte steder. Du bliver ikke lykkelig af et større hus. Punktum!

Du har det her korte liv, sørg for at få så meget ud af det som muligt.

Så hvad er det du bliver lykkelig af?

 

Fuld transkribering
Her kan du læse hele interviewet

Bjørn
Rasmus Hougaard, rigtig, rigtig hjertelig velkommen til Rollemodellerne. Jeg har glædet mig helt vildt meget til, at du kom på besøg. Normalt ville jeg springe i gang med interviewet med det samme. Jeg synes dog faktisk med det tema, vi skal snakke rundt om i dag og sådan generelt, at det kunne være meget interessant og måske prøve en lidt anden indledning på interviewet, end jeg måske normalt ville gøre. Fordi man kan sige, at da jeg læste din bog “Et sekund foran”, kunne jeg virkelig godt relatere til det udsagn, som kom fra ham direktøren. Kan du tage lytterne med og fortælle, hvad det præcist er “Et sekund foran” dækker over?

Rasmus
Ja. “Et sekund foran” er titlen på bogen og hele ideen om det, stammer fra en direktør, som jeg har arbejdet med for en del år siden efterhånden. Han kom og spurgte, om jeg kunne hjælpe ham, fordi han følte, at han havde for travlt, og at han havde så mange e-mails, så mange møder og så videre, at han ligesom var på autopilot. Han har oplevet, at når der kommer en sms, eller når der kommer en e-mail, at han bare var i reaktivitet og svarede på det med det samme uden at tænke sig om. Som leder kunne man godt tænke sig mere medfølende, han kunne godt tænke sig mere lyttende og tænke sig at være mere tålmodig. Og så gik vi i gang med en otte uger, hvor jeg satte ham i gang med at lave mindfulness-træning ti minutter om dagen, hvor han skulle sidde og dybest set være opmærksom sit åndedræt. Efter de her otte uger, hvor vi så vil afslutte forløbet, og jeg spurgte ham, hvad han havde fået ud af det, og det han sagde, det var, at han havde fået et sekund. I starten der lød det som en enorm dårlig købmandskab, at han har brugt så meget tid på det, og så har han kun fået et sekund. Men hans forklaring den var, at det har givet ham et sekunds frihed i hans sind til, når der kom en sms, eller når der kom en medarbejder og ville have hans virksomhed, at han kunne vælge hans respons. Han havde fået det her splitsekund af frihed i sindet til at kunne vælge og dermed være responsiv i stedet for at være reaktiv.

Bjørn
Det tror jeg, der er mange, der kan relatere til det der, hvor du egentlig går ind på automat-responsen. Noget af det, som du nemlig også nævner, som er interessant, er det her med, at vi har en tendens til at glemme og lige være ‘mindfulle’ i det øjeblik, hvor vi for eksempel skifter fra det ene environment til et andet, fra en mail til et andet osv. Så det, jeg tænkte, kunne være interessant at starte det her interview med, det var, at vi måske kunne prøve at lave en øvelse, som du kunne facilitere, som kunne give os den absolut bedste forudsætning for at få et helt fantastisk interview her. Er du frisk på det?

Rasmus
Det kan vi godt, ja.

Bjørn
Hvad vil det være for en øvelse, ville du sige, at vi kunne lave så?

Rasmus
Jamen, så vil jeg sige, så lad os lave en 3 minutters grounded mindfulness undersøgelse. Er det okay?

Bjørn
Helt sikkert.

Rasmus
Godt. Så vil jeg invitere dig til at lukke øjnene og dig, som er lytter, at du også lukker øjnene og sætter dig godt til rette, hvor du end sidder. Og så et øjeblik lade din opmærksomhed komme ned i kroppen og bare mærk, hvordan din krop føles lige nu og her. Og bare læg mærke til alle de følelser, der måtte være, alt det bevægelse og temperaturer. Hvad der er en oplevelse i din krop – bare vær opmærksom på det.

Rasmus
Tillad din krop at slappe af. Det næste lille stykke tid er der ikke noget, du behøver at gøre eller noget, du skal opnå. Så bare vær til stede med din krop. Og for at skabe lidt større opmærksomhed og lidt større tilstedeværelse, så vil jeg bede dig rette din opmærksomhed mod dit åndedræt i et minut. Bare vær opmærksom på det inflow og outflow, der er af luft, når du trækker vejret ind og ånder ud. Og læg mærke til, hvordan du er fokuseret på bare én ting. Både dit sind og din krop kan blive mere afslappet, lidt mere roligt og lidt mere tilstedeværende.

Rasmus
Med det kan vi give slip på åndedrættet og åbne øjnene igen og så gå i gang med samtalen. Tak.

Bjørn
Så kom vi godt i gang med det. Fantastisk. Der er en første gang for alting. Det er en sjov oplevelse. Jeg mediterer normalt også en gang, ikke regelmæssigt, men man kan godt mærke, fordi vi sidder her på en optagelse, at det føles meget anderledes, og kroppen er i en mere rolig tilstand, end den normalt ville være. Det er en interessant øvelse at prøve at lave.

Rasmus
Jeg vil anbefale at gøre det før alle dine interviews, fordi det giver både dig og den, du nu interviewer en større tilstedeværelse og en større ro, at man får lagt noget nervesystemet på et godt sted, så man kan være mere opmærksom, mere rolige og dermed mere kreative og mere fokuseret på at få et godt interview.

Bjørn
Det er sjovt, at du siger det, fordi man ved det jo godt, men at gøre det, er en anden ting. En af de bedste interviews, jeg har lavet, er med iværksætteren Jacob Jønck. Og en af grundene til, tror jeg, at det blev så godt, og jeg synes han var en super rar fyr, det var også, at jeg havde sådan en rigtig dejlig oplevelse, hvor jeg cyklede igennem København en sommerdag. Du ved, det var næsten som taget ud af Poul Reichhardt film.

Bjørn
Jeg tror også, at det var det der med, at du egentlig var koblet fra. Og da jeg reflekterede lidt over det bagefter, tror jeg faktisk, det havde en ret stor indvirkning på det. Der er i hvert fald noget i det her med, at den sindstilstand, du går ind til interviewet med, kommer også til at definere, hvor godt det bliver. Så det må jeg tage med videre. Og så vil jeg springe i gang med interviewet. Inden vi går i gang, vil jeg dog sige, at det sjove er faktisk, at jeg sad lige og reflekterede over det i går, mens jeg færdiggjorde det sidste research op til vores snak i dag. Dér sad jeg og tænkte lidt over, at det er svært for mig at komme i tanke om nogen, hvor jeg egentlig har følt, at der var så mange ting, man kunne snakke om. Jeg kan rigtig godt lide begge dine bøger “The Mind of the Leader” og “Et sekund foran”. De kan for øvrigt begge to lyttes inde på Mofibo, som er sponsor på den her podcast. Men det er nogle fantastiske bøger, synes jeg, og meget praktisk orienteret. Det er nogle, som jeg vil genbesøge adskillige gange, det kan jeg sige med det samme, fordi jeg synes virkelig, de er gode. Men samtidig giver det også lidt en udfordring i forhold til, at vi har en time, hvor jeg har det som om, vi kunne snakke betydeligt længere end en time. Så en stor ros til dig for det og for de bøger. De er mega gode.

Bjørn
Når det så er sagt, så tænkte jeg, det kunne være interessant at prøve at springe i gang med et lidt mere måske ‘foundational’ spørgsmål, hvis man kan sige det. Først og fremmest for at tage mig og lytterne med på basen af det. Jeg læste, at hele ideen for den her rejse, du har været på i snart 20 år med mindfulness osv, at det egentlig var noget, du kom op med under et møde, dengang du arbejdede på Sony. Er det rigtigt forstået, eller hvordan er hele indgangen til det? Hvad var det for erkendelse, der kom der? Hvad var det for en oplevelse, der gjorde det?

Rasmus
Ja, altså, der er jo altid mange ting, der leder til de beslutninger og de retninger, vi tager i livet. Og ja, min tid i Sony var helt klart en afgørende faktor. Men det gik også længere tilbage. Der er faktisk tre ‘touchpoints’. Det sidste af dem, det er Sony, hvor beslutningen blev truffet. De to andre er nok endnu mere vigtige. Den første det var, da jeg var 18 år. Jeg oplevede at hele den vestlige model med at få en uddannelse, få et job, få et hus og at få en bil – det gav ikke mening. Jeg spekulerede meget over, hvad er det at være menneske, og hvad er det livet, det egentlig handler om, som man jo gør i den alder, og jeg synes ikke, jeg kunne finde de svar, som jeg kiggede efter og tænkte, så må jeg finde dem andre steder. Jeg endte med at tage til Nepal og Indien og boede dér et stykke tid og mødte nogle buddhistiske lærere, som gav mig en helt anden forståelse af virkeligheden, en helt anden forståelse af mig selv og en helt anden forståelse af andre mennesker.Det var enormt dyrebart for mig. De lærte mig også at meditere dengang, og det havde jeg med mig i mange år. Det var det første ‘touchpoint’. Det var ligesom at komme ud af den danske kontekst, at komme ud af den vestlige kontekst og opleve en helt anden måde at leve på og tænke på; buddhismen.

Rasmus
Så skete der så en del år senere det, at min bror døde. Det var et meget stort slag for mig selvfølgelig. Vi var tæt på hinanden, og vi havde købt et hus sammen. Jeg blev anbefalet at tage hen og mødes med Dalai Lama og endte med at bruge fem dage sammen med Dalai Lama til noget undervisning, hvor at det, der skete, var dybest set en dyb erkendelse af, at alle de problemer og alle de udfordringer, vi møder her i livet, at selvom mange af dem ser ud som om, de kommer udefra, så er det faktisk vores måde at relatere til dem på, der skaber problemerne. Det gav mig den dybe erkendelse af, at vi allesammen har et kæmpe potentiale. Et potentiale til at være super meget for hinanden og virkelig at være til gavn for andre. Også et potentiale til at være dybt lykkelige, altså at have et super godt liv. Sådan rigtigt dybtgående godt liv. Og vi har ikke evnerne til det, vi har ikke metoderne til det. Det var ligesom det, jeg fik ud af at sidde med Dalai Lama i de dage.

Rasmus
Dengang, hvor jeg ‘researchede’, og jeg stoppede med at ‘researche’ og arbejdede i Sony, som du snakkede om, så kom det der famøse møde, hvor jeg sad med min chef og med en andre gruppe folk. Det der skete, det var, at jeg bare sad og oplevede, at folk var dybt ufokuseret. Folk var stressede. Folk var distraherede. Og jeg tænkte bare, at det her er en total spild af deres liv. Det er en total spild af Sony’s penge. Jeg har folk, der sidder i et møderum og ikke er tilstedeværende og fokuserede. Dér besluttede jeg, at med al den viden, jeg havde omkring sindet, og hvad man kan med sindet og alt det, jeg selv havde oplevet igennem godt 10-15 års meditation dengang, at det måtte jeg kunne give videre til andre. At det var lidt kyllinge-agtigt af mig at sidde og have det godt selv i Sony, imens min chef brændte ud og mine kollegaer havde det dårligt. Det føltes forkert. Det var dér, jeg besluttede at tage et års retræte.

Rasmus
Retræte det vil sige, så siger man sit job op og flytter et sted hen, hvor der ikke er nogen distraktioner. Så jeg flyttede med min lille familie til Holland. Jeg boede i et lille hus i en skov og brugte et år på at overveje, hvordan jeg kan bruge det her korte liv på en måde, der giver mest gavn for andre mennesker. Det var det simple spørgsmål. Svaret, der kom ud af det, og det kom efter et stykke tid, det var, at disse teknikker, som jeg har lært af Dalai Lama og andre, at de skulle gives videre til folk, der arbejder i virksomheder. Grunden til det er, fordi folk, der arbejder i virksomheder, tit er meget travle, meget stressede og tit lider deraf. Den anden grund det var, at vi ved jo, at virksomheder sidder på enormt meget magt i verden – på godt og ondt. Så jeg tænkte, at hvis vi skal gøre noget godt for verden, så skal vi have fat i verdens topledere fra virksomheder og lære dem dybest set at blive mere etiske, mere moralske, mere medfølende, mere patetiske og have en større sans for at gøre noget godt for andre. Så det var det, der var hele hele starten på det arbejde, som nu er en global organisation, der arbejder med omkring 600 store firmaer som Microsoft og Google og så videre over hele verden.

Bjørn
Det lyder som en helt fantastisk rejse. Der er så mange spørgsmål, jeg har lyst til at stille dig i forlængelse af det. Det første er, om det dengang, du var 18 og tog til Tibet, var en bevidst søgen efter at finde det her klarsyn? Eller var det mere som led i noget andet? Var det noget, du havde overvejet inden da?

Rasmus
Det var helt klart noget, jeg overvejede inden da, men jeg vidste ikke, hvad det var, jeg kiggede efter. Jeg vidste intet om buddhismen. Jeg var ikke interesseret i nogen form for spiritualitet. For mig der var det bare et større spørgsmål, om hvad pokker meningen med livet er, og hvordan får man et godt liv?

Bjørn
Det fik du så svaret på i en skov i Holland?

Rasmus
Ja, det fik jeg dér. Ej, det største vendepunkt, det var helt klart, da jeg mødte Dalai Lama. Det var virkelig ham, der hen over fem dage fik præsenteret på en måde, der gav virkelig logisk mening at jo mere, man er fokuseret på sig selv og sin egen lykke, jo mere ulykkelig bliver man. Og så simpelt er det, fordi jo mere vi er fokuseret på, at jeg selv skal have det godt, jo mere prøver vi at få en bedre løn og en bedre bil og et større hus og en bedre ny partner og alle de her ting, som i sidste ende bare gør os mere og mere ulykkelige. Vi kan se, at alle statistikkerne peger i den retning. Vi er rigere, end vi nogensinde har været, og vi spiser flere lykkepiller og er mere ulykkelige. Mere deprimerede. Større rater af selvmord. Så hele den her ‘pursuit of hapiness’, den her jagt på lykke, vores egen lykke, den er misforstået. Fordi vi som mennesker ikke helt forstår, hvad det er, der gør os lykkelige. Og det er ultimativt, når vi gør noget godt for andre.

Rasmus
Og det kan godt være, det lyder sådan prædikende, og det er det overhovedet ikke. Det er bare ren psykologi, at når vi fokuserer på andre, som forskningen viser, så får vi det selv meget, meget bedre. Og selvfølgelig skal vi passe på os selv og selvfølgelig skal vi være opmærksomme på, at vi selv har det godt, og at vi har et sted, hvor vi kan bo, og at vi har mad på bordet. Men da er en ret lille grænse for, hvad vi har brug for og derefter, så bliver vi ikke gladere af at få mere. Vi bliver ikke gladere af at få en ekstra bil eller en større seng. Det gør vi altså bare ikke. Men vi bliver gladere, når vi giver til andre. Det har så været ledetråden i mit liv siden da.

Bjørn
Det må man sige det, at det er gået godt med Potential Project. Det er enormt spændende. Jeg hopper lige lidt tilbage. Jeg synes, det er enormt spændende, at I har taget det her retræte dig og din familie til Holland. Selvfølgelig har der været en indre søgning, hvor jeg går ud fra, hvor du har været på en form for rejse. Men hvordan har det været som familie og hive stikket så markant i så lang tid? Jeg antager, at din hustru og jeres børn på det tidspunkt også havde et liv og en hverdag.

Rasmus
Ja, det havde de. Min kone arbejdede i Danmark, og det gjorde jeg også selv og mine to sønner, som dengang var fire år, gik i børnehave. Så det var en stor beslutning at trække stikket på alt, sige to jobs op og tage børn ud af børnehaven og så flytte til Holland. Min kone er fra Holland, så det var ikke, fordi det var et stort skridt på den måde. Men det, at bo et sted, hvor man ikke har et arbejde, og der ikke er så mange mennesker omkring, og man bare har tid til at være sammen, det er en fantastisk ting at gøre. Fordi det får sat nogle ting i perspektiv og får givet noget klarsyn, fordi man ikke er så travlt med hele tiden at finde ud af, hvad man skal gøre ude i verden. Så det er helt klart det bedste år i mit liv. Og det tror jeg, det er for hele familien. Det kan jeg anbefale alle. At være lidt modige og tage de skridt, der skal tages for at få det bedre.

Bjørn
Jeg tror, jeg går hjem til min hustru og høre… *haha*. Hun er fra Lolland og ikke Holland. Det kan også være, at man kan få lidt ro dernede. Prøv at fortælle mig lidt om det her med Dalai Lama, fordi det jo, som du selv siger, har været en milepæl for dig. Han er jo en en enorm inspirerende karakter og på mange måder en superstjerne inden for sit felt, hvis man kan sige det. Det ved jeg ikke, om han selv vil anerkende. Men det er i hvert fald en person, som enormt mange mennesker ser op til, og som har haft en stor positiv forskel i mange menneskers liv. Hvordan var det at være omkring ham, og hvad var det, du tog med fra ham og lærte af de her fem dage, du havde sammen med ham dengang?

Rasmus
Først og fremmest er det hans tilstedeværelse, der er helt enorm. Han er en ældre mand, men hold op hvor en mental energi, han har. Det er meget fascinerende at bruge tid sammen med ham, fordi han er så skarp mentalt, og han er så tilstedeværende, og han er så omsorgsfuld for alle, der er i nærheden af ham. Og jeg tror, den sætning, som jeg tog med fra de første fem dage, var dybest set: “Her i livet, gør godt for andre, og hvis du ikke kan gøre godt for andre, så lad være med at gøre skade på andre. Det er hans helt grundlæggende læresætning i livet: “Gør godt for andre, og hvis ikke du kan det, så lad være med at skade andre”. Og det lyder så banalt og simpelt, men prøv engang at overveje, hvis du havde det som et mantra hele dagen, når du møder en anden person. Hvad kan du gøre for at give dem en bedre dag? Og hvis du er i et rigtig dårligt humør, eller hvis de er rigtig lede ved dig; hvad kan du gøre for i det mindste ikke at gøre deres dag og deres liv værre end det, det er i forvejen? Og det, synes jeg, er et super simpelt og super praktisk mantra her i livet. Så det er nok den helt overordnede, som som han gav mig med.

Bjørn
Ja. Lige præcis det her med venlighed, det er i hvert fald noget, som man ser ofte, at folk har en tendens til at glemme i et hektiskt og travlt liv. Mindfulness kommer vi ikke udenom. Det er noget, som du har snakket rigtig meget om, og som dine bøger selvfølgelig også handler om. Fortæl mig lidt om, hvordan vi kan hjælpe vores lyttere. Hvilke råd og hvilke konkrete ting kan hjælpe vores lyttere med at praktisere mindfulness mere som en del af måske et hektisk hverdag, som jeg kunne forestille mig mange af dem har?

Rasmus
Ja, jeg tror, at det første spørgsmål ikke er hvordan, men hvorfor. Når du sidder og lytter til det her, hvorfor skulle du være interesseret i mindfulness? Hvis ikke man har den motivation, hvorfor skal man så gøre det? Og der skal vi alle sammen kigge på, hvad der ikke fungerer i vores liv. Hvad er det, vi gerne vil have er anderledes? Og så se, om mindfulness kan hjælpe til det. Og min erfaring er, at det kan hjælpe til det meste. Tilbage til historien om ham direktøren, der oplevede, at han blev mere responsiv og mindre reaktiv.

Rasmus
Det han oplevede, det var, at han dermed fik evnen til at vælge hans handlinger og hans ord og hans tanker øjeblik efter øjeblik efter øjeblik at være mere opmærksom og vælge, hvad han skulle gøre, så han kunne vælge at mere omsorgsfuld. Han kunne vælge at være mere empatisk, han kunne vælge at mere tålmodig. Så hvis der er noget i vores liv, vi synes, der ikke er helt optimalt, så er mindfulness ikke svaret på det. Men det er det svar, der giver motoren, der kan skabe den forandring, som vi har brug for, fordi vi bliver responsive. Vi kan vælge, hvordan vi lever fra øjeblik til øjeblik.

Rasmus
Så det er det store “hvorfor” i mindfulness. Hvis man så tænker, at der er nogle ting, man ønsker, ændrer sig, og man vil gerne i gang med at praktisere mindfulness. Så er der nogle simple ting, man kan gøre. Den første er, at man kan downloade en app. Og der findes jo rigtig mange gode apps i verden. Headspace, Calm og der findes garanteret også en masse på dansk. Vi har også selv lavet en. Så det vil jeg anbefale som en ‘starting point’. Men det, som viser sig med de fleste apps, er, at folk bruger dem i en uge eller to og så kommer man væk fra det igen, fordi man ikke har en dybere, transformerende oplevelse. Så det, som der skal til, er at tage på retræte. Og man behøver ikke at tage på retræte et år, ligesom jeg gjorde. Men at tage på et weekend-retræte eller en uges retræte eller ti dage, hvor der er en underviser, der dybest set guider en rigtig masse mindfulness træning henover en række dage. Man skal være virkelig tykhovedet for ikke at gå derfra med et nyt perspektiv på livet. Så det er det, jeg vil anbefale alle dem, der er interesserede i det. Det er, at tage på retræte.

Bjørn
For tingen omkring mindfulness er vel dybest set, at det ikke er et ‘quick fix’. Det er i langt højere grad et meget ‘slow fix’, som der skal understøttes og ‘reinforces’. Jeg går ud fra, at selvom man har været på en rejse, der har været så lang, som du har, at det stadig noget, du er nødt til at vedligeholde gennem nogle praksisser. Rasmus, hvad gør du selv for at blive ved med at holde dig skarp og måske endda at være mere ‘mindful’ og være i nuet?

Rasmus
Jeg gør en del . Det gør jeg, fordi forskning viser, at jo ældre vi bliver, jo mindre skarp bliver vores sind. Så simpelt er det bare. Vi får færre grå celler oppe i hjernen. Det er det, der hedder vores præfrontale cortex. Den skrumper dybest set. Det vil jeg helst undgå det, og det viser forskning, at det kan undgås, hvis man praktiserer mindfulness. Og det jeg selv gør, det er, at jeg som minimum mediterer i 20 minutter hver morgen. Altså mindfulness meditation. Nogle gange i 40 minutter og nogen gange en time. Det afhænger lidt af, hvor travlt jeg har. Hvis jeg har meget travlt, så gør jeg det altid mere. Hvis jeg har mindre travlt som i weekenderne, så kan jeg bare gøre det i 20 minutter, det er fint. Og så om aftenen, inden jeg går i seng, sidder jeg også altid en 5 10, 15, 20 minutter. Og så tager jeg tit lige en enkelt lille session på et par minutter hist og her i løbet af dagen. Så jeg gør det en del gange i løbet af dagen. Jeg gør det, når jeg sidder i en taxa. Jeg gør det, når jeg sidder i en flyver. Jeg gør det, når jeg sidder i en bus. Jeg gør det, når jeg venter og ikke har andet at lave. Så i stedet for at kigge på min telefon, så sidder jeg og vender opmærksomhed indad. Det er den daglige praksis. Det, der er lidt vigtigere for mig, er at tage på retræte, og selvom jeg har praktiseret mindfulness i 30 år nu, så er det stadigvæk helt afgørende for mig at tage på retræte. Og de første mange år, de første 24 år, der var retræte, hvor jeg blev undervist andre. Men det, jeg gør i dag, er at jeg finder et sted i naturen, oppe i bjergene eller et andet sted, hvor jeg så bare er selv alene i et par dage eller en uge eller to. Og dybest set sidder og mediterer i, hvordan stedet end er.

Bjørn
Og når du gør det, er det så nogle guidede meditationer, du laver? Eller er det at sidde i komplet stilhed? Eller kan du prøve at fortælle, hvordan det foregår?

Rasmus
Det er i komplet stilhed. Det er altså i naturen, så der ikke er noget larm omkring. Og så guider jeg mig selv, for det har jeg jo heldigvis meget erfaring med. Så det vil sige, at jeg sætter et program for, hvad jeg laver i løbet af dagen, og det meste er at sidde i stilhed eller gå ture i stilhed. Og ja, det er det.

Bjørn
Det er sjovt, at intuitivt kan man godt forestille sig, hvor fantastisk det er. Men det er alligevel noget, der ligger så fjernt fra den måde, som moderne mennesker lever på. Kan du prøve at tage vores lytter lidt med på, hvordan det er, og hvordan det foregår, og hvordan du har det bagefter måske også i ligeså høj grad.

Rasmus
Jo. Altså, der er måske nogle, der tænker: “Nej, det lyder helt fantastisk. Og så sidder man bare dér i ren zen, og sindet bliver helt stille”, og det gør det bare overhovedet ikke. Når man tager et par dage ud, så er de første par dage altid enormt fantastiske, fordi man kommer fra en meget travl hverdag. Og derefter kommer altid dag 3 eller 4, som er helvede. Mildest talt, fordi man er vant til hele tiden at gøre ting. Og vi er allesammen totalt afhængige af at gøre ting hele tiden, fordi vi får en masse dopamin af det. Så sidder vi dér i to dage, og vi har det rart, og den tredje dag laver vi stadig ikke noget. Og så begynder hjernen at blive rigtig vred, fordi den der dopamin, den vil have action. Den vil have at vi gør noget, og vi gør ikke noget. Det kan være svært. Så for de fleste er der en oplevelse af op og nedture i løbet af en uges tid. Hvor der er øjeblikke, hvor man føler sig lykkeligere, end man har været i årevis. Og der er øjeblikke, hvor man bare føler: “Hold da op. Hvorfor gør jeg det her? Jeg vil hjem til mine børn. Jeg vil i gang med at arbejde. Gad vide, hvad der er sket i nyhederne”.

Rasmus
Alle de der ting sker, men det, som er det vigtige, er to ting. Det ene er, som du siger, hvordan man har det bagefter. Og det andet er, hvad man lærer i løbet af sådan nogle dage. Bagefter har man det rigtig godt. Man har det virkelig, virkelig godt, fordi man har givet sig selv en virkelig effektiv pause fra at skulle tænke hele tiden. Og det vil sige, at man kommer ud af sådan en uge med en meget stor ro og klarhed i hovedet. Det er den første ting. Det andet er, hvad man lærer. Det, der sker, når man sidder stille, er at sindet begynder helt automatisk at finde svaret på alle de problematikker, som vi går og bokser med, og som vi ikke får løst, fordi vi ikke giver vores sind roen til selv at finde ud af det. Det vil sige, at der er mange helt praktiske dagligdags, men også store eksistentielle problemer, som vi finder svar på, når vi sidder stille. Og det kommer helt af sig selv. Og det er jo fantastisk. Det, der også sker, som er afgørende for mig, fordi jeg leder en global organisation med rigtig mange ansatte og med en stor kundegruppe, der kræver meget af os, er at jeg får en helt klar strategisk orientering om, hvad der er vigtigt nu, og hvad der er vigtigt om et år, om to år. Så fra et rent forretnings-perspektiv, strategisk perspektiv. Der er det de her retræter, der gør, at vi er så succesfulde, som vi er som organisation. Det er simpelthen, at jeg tager tid, hvor jeg ikke laver noget. Det er helt klart fundamentet.

Bjørn
Det kan jeg virkelig godt se, Rasmus. Et spørgsmål måske i forlængelse deraf, hvis du har lyst til at snakke om det. For Potential Projects har det jo, og det er drevet fra New York. Men hvordan er det egentlig med dig og din livssituation? Hvis man kan sige det, fordi i hvert fald da vi har skulle arrangere det her interview, har du været ret meget rundt omkring. Og jeg har set dig i interviews i Australien. Hvordan er det egentlig?

Rasmus
Jamen, det er jo, som det er for folk, der rejser. Det er jo selvfølgelig en udfordring for en familie. Men jeg har faktisk for et halvt år siden, lige inden corona startede, opsagt vores sted ovre i New York. Så jeg bor ikke i New York længere. Jeg bor i København nu, hvilket er fantastisk. Og det sidste halve år, selvom det er svært for mange mennesker, så har det personligt været vidunderligt ikke at kunne rejse nogen steder.Jeg har ikke sovet bedre eller været gladere, end jeg har været det sidste halve år. Så tak til corona, personligt. Selvom jeg ved, det ikke er sjovt for alle.

Rasmus
Men selvfølgelig er det en udfordring at have en global virksomhed, hvor der er meget rejse. Jeg savner mine børn og omvendt. Og det er jo den pris, som jeg har valgt at betale, fordi jeg har en mission om at kunne gøre så meget i det her liv som muligt. Når det så er sagt, arbejder jeg hjemmefra. Det vil sige, at så snart arbejdsdagen er forbi, så er jeg sammen mine børn. Og nu er mine sønner også 20 begge to, og min datter er 16 år og bor i Spanien. Så det er ikke fordi, at har den store omkostning på familiefronten længere. Men der har da været år, hvor jeg ville ønske at have været mere hjemme. Og sådan er det. Der træffer vi nogle valg i livet, der er svære, men som jeg tror, vi bliver nødt til at gøre, hvis vi har et eller andet mål i livet, som vi vil give videre til verden.

Bjørn
Og det må man sige med den klientliste og med alle de store organisationer, hvor der er så mange individer i, som du har været med til at hjælpe og I har været med til at hjælpe sig. Så er det i den grad lykkedes. Stor cadeau for det, det er flot. Hvad er egentlig baggrunden for, at det lige blev New York? sidste ende, så er verden jo ret stor eller lille, om man vil. Hvordan kan det være, det var New York, I valgte at starte Potential Project og køre virksomheden fra?

Rasmus
Faktisk startede det oprindeligt i Danmark. New York kom faktisk først senere hen. Så det startede i Danmark og så til Sverige og Tyskland og Holland. Og så blev det Singapore. Så blev det Australien. Og så kom USA faktisk først derefter. Vi følte lige, vi skulle være klar til USA, fordi det er et kæmpe, kæmpe stort marked med en på mange måder anden kultur. Og det skulle vi være klar til, så vi skulle have nogle gode folk i USA, før vi var klar til at starte derover. Men det gjorde vi så for otte år siden, og der var det New York, der var centrum. For på vestkysten, altså i Californien specielt, er mindfulness totalt mainstream. Der var dybest set for stor konkurrence. Hvor på østkysten, som er finans-hovedsædet og de industrier, som normalt ikke tager så meget imod sådan noget som mindfulness, var det en meget større udfordring for os, og det var vi meget mere interesserede i. Det var derfor, at det var New York, og at jeg har brugt en del tid derovre de sidste otte år.

Bjørn
Ja. Man kan også næsten se det paradoks, der ligger i at tage for eksempel Wall Street eller alle de stereotype billeder, du har af, hvordan organisationer agerer dér, og set i kontrast til det mindfulness og det budskab, som I kommer med. Hvordan har det været? Altså det er noget af det, som jeg har tænkt mest over i forhold til det, I har hjulpet med, fordi I har jo hjulpet nogle kæmpestore organisationer. Og jeg har selv været i store organisationer og ved, hvordan kulturer og sådan noget gebærder sig dér. Et eller andet sted, så tænker jeg også, at der må være en eller anden form for ikke klasse, forstå mig ret, men I må komme med noget, som er meget ‘groundbreaking’ i forhold til den måde, tingene normalt foregår på. Hvordan har det været?

Rasmus
Jamen, altså der skulle en del uddannelse af markedet til, fordi, som du siger, stereotypen af mindfulness er at sidde stille og at være langsom. Og jeg håber da med de ting, jeg sagt nu, at det er lige præcis det modsatte. Det betyder, at man er knivskarp, og man er super fokuseret, mens man stadig er afslappet. Og hvis det er noget, man har brug for, som trader på Wall Street for eksempel, som forskningen også viser, så er det at kunne tage meget store beslutninger på meget kort tid og gøre det med en ro i sindet, der gør, at man træffer de rigtige beslutninger. Det, som forskning viser, er at tradere, der står på Wall Street og praktiserer mindfulness, faktisk tager bedre beslutninger end dem, der ikke praktiserer mindfulness, fordi man har et skarpere sind. Så uddannelsen af markedet er jo at hjælpe vores kunder med at se, at dette ikke bare er at være langsom, men det at være hurtig, men dér hvor den større konflikt kommer ind er, at når man begynder at praktiserer mindfulness, begynder man at tænke sig om på en anden måde. Man begynder at være mere opmærksom på, hvad man gør ved sig selv, og hvad man gør ved andre. Og der har vi jo set ledere og topledere, der har valgt at skifte karriere på grund af, at de begyndte at praktisere mindfulness, fordi de kunne se, at det de gjorde, ikke var ‘aligned’ med deres egen etiske eller moralske målestok. Og i nogle dele af finansverdenen og i nogle dele af Wall Street er der en lidt flosset etik, eller det har der i hvert fald været historisk, som vi arbejder meget med. Og vi arbejder med de største banker i USA om at få skabt en mere etisk måde at trade på og en mere etisk måde at lede på. Så der er et kæmpe potentiale, og det er vildt spændende.

Bjørn
Ja, det må det virkelig være. Det lyder som om, at I har jeres arbejde ‘cut out for you’. Nu snakker du selv om lederskab, og det er svært at komme udenom i forhold til dit virke og i forhold til “The Mind of the Leader”, som jo går meget på lederskab. Igen, jeg har rost bogen før. Jeg vil gerne rose den igen. Jeg synes, den er supergod. Kan vi prøve at snakke lidt om det? Og prøve at snakke lidt om, hvor du præsenterer de her tre søjler eller de tre vigtigste principper i forhold til det her, og lige præcis at kunne blive en god leder. Inden vi gør det, kunne det måske bare være ret interessant at høre lidt om en pointe, som jeg synes er mega fed, og som jeg godt kan lide og godt kunne tænke at få dig til at uddybe. Det her med at være leder i forhold til at kunne lede sig selv. Kan du prøve at snakke lidt om det med at lede andre og lede sig selv?

Rasmus
Jo. Vi lavede jo et forskningsprojekt. Måske lige konteksten.. Vi lavede en undersøgelse på 35.000 ledere, hvilket er en af største forskningsprojekter lavet på ledelse, og vi lavede det sammen med Harvard Business Review, og det er jo altid en fantastisk partner, fordi så er der meget høje standarder. Men den første ting, vi fandt, det er lige præcis, at selvledelse er helt afgørende. Meget ledelse-uddannelse handler om, hvordan man leder en organisation, og det er fint. Men hvis man ikke forstår, hvordan man leder sig selv, så kan man ikke lede andre og så kan man ikke lede en organisation. Så det er ligesom helt centralt i ledelse. Og så tænker man, “Jamen, jeg leder jo mig selv, for jeg gør jo de ting, jeg vil”. Men det gør vi faktisk ikke.

Rasmus
Og måske har du bidt mærke i, at der er et fantastisk forskningseksperiment, som er beskrevet i bogen, hvor man tager mennesker én efter én ind i et rum, hvor der ikke er nogen vinduer, og der er dybest set ikke noget, man kan lave. Og så er der en lille maskine på et bord, hvor de får et armbånd rundt om armen og en knap, som giver dem et elektrisk stød, hvis de trykker på den, som er rigtig ubehageligt, og som gør rigtig ondt. Folk bliver spurgt, hvor meget de vil give for ikke at få et chok en gang til. Og folk siger, at de vil give omkring 150 kroner for ikke at få en chok. Så siger forskerne: “Godt, nu har du det armbånd på, og der er den der knap. Det er det eneste, du kan lave herinde, men det ville være dumt at gøre, for det vil du betale for at undgå. Så nu beder vi dig om at sidde herinde i mellem 11 og 15 minutter og bare ikke gøre noget som helst”. Og man tænker selvfølgelig, at folk leder sig selv på en god måde, og derfor når de ved, at det gør ondt at få smerter, så vil de ikke gøre det igen, og så må de jo bare kigge rundt i rummet. Men det viser sig, at 87 procent af mænd trykker på knappen igen, når de sidder der alene. Der er ovenikøbet mand, der trykkede på den 115 gange inden for de minutter. Kvinder, der er detlavere nummer, men det er stadigvæk det samme. Vi har simpelthen svært ved bare at være. Og det, at vi har svært ved at være, gør at vi tager rigtig mange beslutninger og gør rigtig mange ting for at undgå at være lige der, hvor vi er. Og det vil sige, at vi dybest set ikke leder os selv særlig godt. Fordi vi ikke forstår vores sind og dermed ikke forstår at lede vores sind effektivt Så at kunne lede os selv, det er det, der gør, at vi forstår vores tanker først og fremmest. For når vi forstår vores tanker, så kan vi være sikker på, at vi siger de rigtige ting, og at vi gør de rigtige ting, og dermed kan vi engagere folk og være en dygtig leder. Men det starter med selvledelse.

Bjørn
Det er et helt vanvittigt projekt. Det er det, der er med forskning, der gør det så enormt spændende, at man kan afdække de her ting. Prøv at fortæl lidt om MMC. Vi har M’et, som er for mindfulness. Det har vi måske dækket ret godt, men de to andre er selvfølgelig enormt interessante at give til lytterne her også.

Rasmus
Så resultatet af hele det her forskningsprojekt, vi lavede, det var, at de tre vigtigste ting for ledere er først og fremmest at være mindful, at være ‘selfless’… Nu ved jeg ikke, hvad det hedder på dansk. Nåh, jeg kan lige definere det lige om lidt… Og så at være compassionate, som på dansk nu om dage bliver oversat med kompassion, som er et nyt ord i ordbogen. Så det vi fandt, det var, at de tre ting er helt afgørende i en moderne virksomhed eller i moderne ledelse, fordi ledelse handler om at kunne engagere andre og motivere andre, mere end det handler om at være dygtig til excelark og strategi, så er det helt afgørende, at vi forstår, hvad det er, der driver andre folks lyst til at gøre et godt stykke arbejde. Og der er mindfulness, ‘selflessness’ og kompassion helt, helt afgørende. Så mindfulness har vi snakket om. ‘Selflessness’ er evnen til ikke at lade vores ego komme i vejen for de beslutninger og de måder, vi tænker på. Så det vil sige at lede for ‘ the greater good’, altså at lede for det store perspektiv og lede langsigtet og ikke at være fokuseret på, hvad jeg får ud af det. Selvfølgelig skal man sørge for, at man får en god løn, og at alle de ting er i orden. Men derefter skal man holde op med at tænke på sig selv, for hvis man gør det, så bliver alle ens handlinger på den ene eller den anden måde ‘biased’, altså ledt i den forkerte retning. Og vi kan se, at de fleste af de erhvervsskandaler, der har været, både i Danmark men også ude i verden, kommer af, at der er ledere, der har tænkt på sig selv i stedet for at tænke på virksomheden og på samfundet. Så selflessness er helt afgørende, og det er rigtig, rigtig svært, for vores hjerne er programmeret til at tænke på os selv. Det er faktisk noget, der kræver opmærksomhed ikke at tænke på os selv og tænke på vores egne behov hele tiden.

Bjørn
I forhold til den del af det, er der i hvert fald noget, jeg har reflekteret over i alle de forskellige interviews, jeg efterhånden har haft i Rollemodellernes historie, så det var faktisk noget, der slog mig lidt. Fordi jeg har faktisk snakket en del om ego med en del mennesker og de fleste af de mennesker, hvor jeg har haft snakken her i podcasten har vi egentlig været ret enige om, at ego er en skidt ting. Samtidig har jeg for eksempel interviewet Martin Thorborg, iværksætteren. Men han havde også et kæmpe ‘drive’, og forstå mig ret, ego. Men han havde et drive, der blev skabt af, at han så noget, andre havde, som han selv ville have. Helt specifikt var det faktisk fordi, at han havde en schweizisk mor, og de var altid i Schweiz om vinteren, og der kunne de se, at de kørte rundt i nogle kæmpestore biler.

Bjørn
Men det er rigtig at ego, som du selv ridser op her, får folk til at træffe nogen ikke nødvendigvis særlig gode beslutninger. Det er der masser eksempler på. Samtidig så er ego jo også et drive, som får nogen til at gå efter nogle målsætninger og forsøge at komme et eller andet sted hen. Du har haft en passion med din virksomhed med at hjælpe verden. Så et eller andet sted er ego slemt. Men på den anden side er det også ego, der giver en noget rygstød. Hvad er dine tanker omkring det?

Rasmus
Der er ingen tvivl om, at ego kan give et enormt drive, og vi skal ikke kigge langt ud i verden efter store politikere nu om dage, som har et stort ego og har nået de positioner, de har, fordi de har et stort ego, der har drevet dem til det. Så det er der ingen tvivl om. Ego kan virkelig skabe resultater. Spørgsmålet er, hvad det er for nogle resultater. Og man kan lave en lille refleksion. Man kan kigge på folk, som man tænker har et stort ego. De ser altid glade ud. Hvordan har de det, når de kommer hjem onsdag aften sent og alene i deres hjem? Hvordan har de? Hvordan har de det, når de vågner op om morgenen? Hvordan har man det, når man har et stort ego? Jeg har ikke svaret på det, men jeg kan fortælle, at forskningen viser, at der er en simpel sammenhæng mellem, hvor stort et ego man har, og hvor meget man taler om sig selv. Og det er dybest set, at jo større ens ego er, jo mere siger man: “Jeg”, “mig”, “min” og “mit”. De ord, der taler om én selv. Og jo mere man bruger de ord, jo flere sygdomme har man og jo tidligere dør man. Det er bare rent faktuelt. Det vil sige, at der er en stærk sammenhæng mellem ego og død.

Rasmus
Hvorfor er der så det? Definitionen af ego eller egoets funktion, og jeg siger ikke, at et ego er dårligt, fordi vi har brug for et ego til ligesom at kunne stå op for os selv, og det er fint nok. Men det, der er egoets grundlæggende funktion, er ‘self preservation’, selvbeskyttelse. Det vil sige, at holde os selv i live. Det er det, egoet har til mål. Og der er tre ting, som egoet kigger efter. Berømthed, penge og magt. Det er helt grundlæggende de tre ting, som egoet prøver at finde hele tiden i alt det, vi gør. Og nu snakkede du om store biler i Schweiz, og det er jo penge delen, altså det at kunne købe sig til lykke eller købe sig til kærlighed. Men der skal ikke langt ind i psykologien for at se, at den går ikke. Vi kan ikke købe os til noget. Vi kan ikke købes os til lykke. Når vi har en årsindkomst på over 350.000. Derefter er det ikke pengene, der gør os lykkelige. Så er det, hvordan vi agerer i livet.

Rasmus
Så ja, ego kan drive os til nogle ting. Spørgsmålet er, om det er de ting, som vi gerne vil være forandringsagent for i verden. Jeg tror, at de spørgsmål, vi skal stille os selv, fremfor om vi skal bruge vores ego til at nå nogle resultater, er hvilke resultater vi gerne vil nå i livet. Vil vi gerne nå noget for os selv, eller vil vi gerne nå noget for andre, altså vil vi gerne skabe en bedre verden. Og hvis vi vil de, så er det okay at spænde egoet bagved det. Men bare sørg for, at der er noget positiv bag det. For ellers ender vi alle sammen med at være som visse verdensledere nu om dage, der gør det for deres egen skyld og ikke nødvendigvis for andres skyld. Og det er jo et problem.

Bjørn
Jeg ved ikke, hvem du snakker om. Er det nogen specifikt, du peger på? Ej, jokes aside. Det er et supergodt svar, og det giver rigtig god mening også i forhold til de tanker, jeg har haft. Og måske mere at bruge egoet som en drivkraft, men selvfølgelig sikre sig at drivkraften er den rigtige. Hvis vi skal prøve at kigge på kompassion. Prøv at fortælle lidt om det og lidt om, hvordan du som leder kan bruge det i din organisation, og hvorfor det er så enormt vigtigt.

Rasmus
Det bedste danske ord eller danske oversættelse er medfølelse, hvilket ikke er en rigtig oversættelse, fordi compassion dybest set er en intention om at gavne andre. En intention om, at i og med at jeg er sammen med dig nu, hvad kan jeg så gøre for, at du får en bedre dag. Tilbage til Dalai Lamas spørgsmål; hvad kan jeg gøre for at gøre andre lykkelige? Og hvis ikke jeg kan gøre dem lykkeligere, så lad være med at gøre noget, der skader dem. Det er dybest set det som compassion, det er. Det er meget anderledes end medfølelse, fordi medfølelse er tættere på empati. Hvor empati er, at man føler det, som andre føler. Når andre har det svært, har man det svært sammen med dem. Så det er meget vigtigt at lave en distinktion mellem de to. Så kompassion er at gøre noget godt for andre. Empati er at føle det, som andre føler, hvilket gør, at vi nogle gange bare får det svært. Som leder er det enormt vigtigt at have kompassion, fordi at det er det, der gør, at de føler, at vi vil beskytte folk. At hvis de folk, som vi leder, laver en fejl, så beskytter vi dem, og vi tager os af dem. At de har en fornemmelse af, at vi faktisk er oprigtigt interesserede i, at de har det godt.

Rasmus
Og når man tænker på de ledere, vi alle sammen har haft igennem vores karrierer, så er det jo mere dem, der har passet på os, dem der har været oprigtigt interesseret i vores velbefindende. Det er dem, vi respekterer. Det er dem, der er vores rollemodeller. Og det er dem, som vi virkelig har lært noget af. Så kompassion, som forskningen klart viser, er så afgørende for, at vi kan skabe en organisationskultur, hvor folk tør at arbejde hårdt, og de har det rigtigt godt med det, at de tør at fejle og lære af det og dermed kunne få innovation. Så kompassion er helt afgørende i moderne virksomheder for at ledere kan skabe de kulturer og dermed de resultater og den produktivitet, som man håber på.

Bjørn
Forskellen på empati og compassion er i hvert fald også det, som er interessant, fordi ajeg tror, du har fuldstændig ret i, som du også skriver i bogen, at folk forveksler de to ting. Jeg hørte et rigtig, rigtig godt interview med dig med en sød australsk kvinde på vej ind i bilen, og hun stillede faktisk et godt spørgsmål, som jeg vil tillade mig at tage med her også. Hvis vi har de her tre søjler, og at vi nu skal give vores lyttere et tip per søjle eller en øvelse eller en ting, som de kan gøre for at styrke den del af deres personlige lederskab. Hvilke tre tips, råd eller øvelser vil du så give dem?

Rasmus
Det kan jeg ikke huske det interview i Australien, så jeg ved heller ikke, hvad jeg svarede der, så nu svarer jeg sikkert noget andet. I forhold til mindfulness, så er der et simpelt mantra, som man kan adoptere og bruge i alt, hvad man laver. Det hedder ‘Be here now’. At være til stede lige nu, lige her. Og hvis man som leder eller menneske i det hele taget tager det som et mantra, så betyder det, at man er mere tilstedeværende med andre mennesker, at man er mere tilstedeværende, når man kører i bil og dermed kører bil sikrere, at man er mere tilstedeværende, når man sidder i et møde og dermed forstår mere af, hvad der bliver sagt. Det betyder, at man får mere liv, og man får mere kvalitet i alt det, man laver. ‘Be here now’ er det helt korte råd til at blive mere mindful. Hvis man vil være mere ‘selfless’, uselvisk tror jeg, det er oversat til på dansk, så skal man være opmærksom på, hvordan vi snakker. Fordi, som jeg sagde, hjernen er programmeret til at tænke på os selv, og den måde, vi snakker på, er dermed programmeret ud fra det. Så vi snakker ofte meget om os selv; “jeg”, “mig”, “min” og “mit” og så videre. Så bliv opmærksom på at tage nogle af de ord ud, når vi kan. At snakke om “os”, “vi”, “dem”, “I” og “jer”, mere end at snakke om “mig”, “min”, “mit” og så videre. Det er en simpel måde, et lille ‘brainhack’, til at kunne tænke mere på andre og tænke mindre på os selv. I forhold til kompassion, så er der jo ikke nogen bedre end Dalai Lamas råd. Altså hav sådan et mantra hver gang, du ser et andet menneske. Hvad kan jeg gøre for at gavne det menneske, og hvis ikke jeg kan gavne, så i hvert fald lad være med at gøre skade.

Bjørn
Det er jo super superstærke råd, og det taler måske meget godt ind i det her ‘servant leadership’, som jeg også synes er rigtig interessant at snakke om. Tiden flyver afsted, men det er, fordi vi snakker om noget, der er super spændende. Kan du sætte et par ord på det her? Altså, at man ikke ser lederens rolle som den dominerende, der skal skubbe andre rundt, men måske i højere grad være den, der skal tjene andre.

Rasmus
Heldigvis er Danmark et meget lavhierakisk land, og derfor er den måde, vi tænker ledelse på, og den måde, som jeg tænker ledelse på, og det som er i den her bogen, er på en eller anden måde sådan lidt urdansk. I USA er det virkelig noget, hvor de tænker “wauw, hold da op, det er nyt, det her”. Det gør vi jo ikke helt i Danmark, fordi det ligger mere til den danske kultur. Når det så er sagt, så sker der også lige nu en stor forandring i danske virksomheder, hvor det hierarki, der trods alt har været der i mange år, at det de sidste 10 år og de kommende år bliver nedbrudt mere og mere, organisationsstrukturen bliver fladere. Der bliver mindre magtforskel mellem CEO og medarbejdere. Det er en rigtig god ting, fordi det er det, der driver folks lyst og engagement til at gøre et godt stykke arbejde. Det er at føle, at man er i noget sammen. At der ikke er en leder, der leder for et ego, men der leder for noget noget større og bedre. Det taler til noget mening i alle os mennesker, og vi har alle sammen et drive for at leve et meningsfuldt liv og gøre en god forskel her i verden. Det er det, vi alle sammen dybest set ønsker at gøre godt for andre. Jeg tror for ledere, at kunne ‘tune’ sig mere ind på den her form for ledelse er helt afgørende for at være effektiv i fremtiden. Jeg interviewede engang er Tom Barkin, som er den tidligere global direktør i McKinsey, og han sagde: “Trust is the currency of influence”. Det betyder, at for ledere, som du sagde, handler det ikke om at skubbe folk rundt, men det handler om at influere folk til have visse adfærd og til at gøre og opnå visse ting. Og for at kunne nå det er tillid helt afgørende. Hvis jeg er din leder, og du har tillid til mig, jo større den tillid den er, jo mere kan jeg sige: “Hey, kunne du ikke gøre det der?”. Og fordi du har tillid til mig, så vil du gøre det uden at stille store spørgsmålstegn ved det, fordi du ved, at det kommer fra et godt sted. Så fremtidens ledelse er at rive alle hierarkier og ideer om magt ned, og i stedet for at lede ud fra tillid og værdier og en følelse af mening.

Bjørn
Jeg holder en lille pause for at folk lige får den med. Nogle gange er det meget godt lige at understrege en vigtig pointe. Jeg havde et spørgsmål, som jeg ikke rigtig kunne se, hvor den var faldet naturligt at snakke om. Men noget, som jeg faktisk synes, er enormt interessant, selvfølgelig også fordi vi sidder her i slutningen af 2020, hvor vi har haft et vanvittigt år. Corona har bragt dig hjem til Danmark og gud ske tak og lov for det. Men det har ændret meget, og det er en verden, der er i forandring lige nu på mange måder. Vi ved ikke, hvad der kommer til at ske på bagkanten af, at alt det her er overstået. Men en af de ting, som erhvervslivet har været nødt til at indstille sig på, er ‘remote working’ og generelt at skulle sætte sig selv foran et stykke elektronik mere, end at sidde face to face. Det er der selvfølgelig nogle fordele ved, men der er bestemt også nogle ulemper. Der kan jeg stort set kun tale af egen erfaring, og det er i hvert fald også noget, du nævner i dine bøger, at elektronik er en fjende eller kan være en fjende, for at du er til stede i nuet og for at være mindful dér. Hvis vi nu antager, at de digitale møder og zoommøder kommer til at blive ‘the new normal’, når det kommer til måden, vi kommer til at arbejde på. Hvordan ser du, at jeg som individ vil kunne blive mere eller bibeholde at være mindful i dét setting, som er så meget anderledes end dér, hvor vi for eksempel sidder nu?

Rasmus
Det er et super godt spørgsmål, som vi alle sammen skal stille os selv nu. Fordi det her er det ‘the new normal’, og det kommer ikke til at ændre sig væsentligt. Og af alle mulige grunde. Den første er selvfølgelig pandemien, og den har bare sat gang i forståelsen af, at vi arbejder lige så effektivt, når vi arbejder hjemmefra eller fra sommerhuset, som vi gør hvis vi tager ind på kontoret. Måske mere effektivt, er der en del forskning, der viser. Så hvorfor skal virksomheder have store kontorer, der er dyrere at have? Og hvorfor skal vi have den ekstra plads i det hele taget, der koster CO2? Så jeg tror, det er det ‘the new normal’. Jeg tror, det er kommet for at blive. Og så er spørgsmålet så, hvad man så kan gøre for at have det godt med at arbejde på den måde. Og der er et par ting, der er rigtig, rigtig vigtige. Den første er selvfølgelig, at hvis vi gerne vil være mere ‘mindfulle’, så skal vi lære at styre vores teknologi, så den ikke styrer os. Og det vil sige, at når vi sidder i de møder, som vi jo gør mange af os fra tidlig morgen til sen eftermiddag. At vi faktisk er til stede i de møder. Og at vi ikke lade os friste til lige at tjekke e-mails, sociale medier eller nyheder, mens vi sidder møderne. For det er nemt, og det gør bare, at vi bliver enormt distraherede. Og det gør at mødet tager længere tid, for hvis alle gør det, tager alting bare længere tid. Så det kræver en disciplin faktisk at være til stede med det, vi gør – også når det er online.

Rasmus
Det er den første ting, og den anden ting er, at det der smelter bort, og det som er dejligt ved at sidde her studiet som to personer, er at vi kan mærke, lugte, føle hinanden og man kan se kropssproget. Og det kan man ikke, når man sidder på zoom. Og dermed ryger en del af den tillid, som man ellers opbygger, når man er sammen face to face. Det vil sige, at der er noget tillid, der smuldrer lidt. Og der skal vi som ledere være meget opmærksomme på i møder at skabe mere plads til det uformelle, til det som ikke er agendaen. Så folk har mulighed for at sige de personlige ting, der sker for dem, som vi normalt siger, når vi er ude at hente kaffe, før vi går ind til mødet. Eller som vi siger, når vi mødes ved vandautomaten, for de steder mødes vi ikke længere. Derfor forsvinder alle de der små byggesten af tillid og connection fra os. Så det er rigtig vigtigt for os at være opmærksomme på.

Bjørn
Og så er der et spørgsmål, som ikke så meget kommer i forlængelse af det, men som jeg også synes er rigtig interessant. Fordi en stor del af de gæster, jeg tidligere har haft med her i Rollemodellerne, har jo været iværksættere. Vi har en masse lyttere, der er iværksættere. Du har arbejdet rigtig meget med cowboy, virksomheder, hvor der er en eksisterende kultur, som du prøver at gå ind og hjælpe med at ændre. Mange iværksættere er jo i den situation, at de først er i gang med at skabe en kultur. De er i gang med at bygge et fly, mens det flyver. Hvis man skal tage de her principper, som du praktiserer, og som du har hjulpet en masse cowboy med, at prøve at bage ind på en eller anden måde i en tidlig opstartsfase af sin virksomhed. Hvad ville dit råd så være til alle dem, der sidder i den situation?

Rasmus
Der er ikke et råd. Det store råd er det, du allerede giver nu. Nemlig, at jo tidligere, man begynder at forme en kultur, jo stærkere bliver den jo længere, man kommer hen, og jo nemmere bliver ting. Så vær opmærksom på, hvad det er for en kultur, du skaber helt fra starten. Og som iværksætter skal man aldrig undervurdere effekten af, hvordan man som den øverste leder opfører sig. Det er helt, helt afgørende på godt og ondt. Alt hvad du gør, har en meget stærk ‘impact’ på organisationen. Så vær opmærksom på, hvordan du selv gebærder dig som leder. Og så til, hvad det er for en kultur, man vil vil skabe. Altså det er jo nu i de tidlige år, at man virkelig kan skabe den kultur, man ønsker. Og hvis vores forskning er rigtig, hvilket jeg tror på, at den er, fordi den er så omfattende, så er det de kvaliteter, der skal ind i jeres kultur. Og det vil sige, at folk skal være tilstedeværende med hinanden. Altså ‘mindfulle’ folk skal være enige om, at de gør det sammen for et større hele og ikke bare for dem selv. Og folk skal have en oprigtig interesse i, at alle har det godt, altså kompassion. Så det er de tre ting, man skal sørge for at få ind tidligt. Og man kan selvfølgelig læse bogen eller gå ind og se på YouTube. Der er en masse dejlige små klip, der fortæller om det. Men det er det, jeg vil anbefale alle.

Bjørn
Igen, det lyder nemt, men det er svært at praktisere. Sådan er det gerne med de ting, Rasmus. Tiden flyver af sted. Vi har vendt enormt mange interessante emner, og vi kunne blive ved i rigtig lang tid. Det tillader tiden desværre ikke. Jeg plejer gerne at slutte podcasten af med en 3-4 relativt hurtige spørgsmål. Nu ved jeg ikke, om jeg kan få hurtige svar, men vi kan prøve. Det første er, om du har en specifik morgenrutine eller måde, du starter dagen på? Du har selv nævnt noget om noget mediation, men hvordan ser din morgenrutine ud?

Rasmus
Jeg står op klokken seks. Så mediterer jeg i 20 til 60 minutter. Så løber jeg en tur. Så hopper jeg i vandet. Det gør jeg hele året rundt. Og så går jeg i gang med at arbejde. Det med at hoppe i vandet, er det noget, du er startet med efter du er flyttet til Danmark?

Rasmus
Ja, i høj grad.

Bjørn
Det lyder fantastisk. Jeg tænker, det må have været lidt sværere i New York.

Rasmus
Ja, jeg boede godt nok ned til Hudson floden, men den er så beskidt, så det var ikke lige et sted, man hopper i.

Bjørn
Det gør man formodentligt kun en gang. Det næste spørgsmål, er et spørgsmål, der er bragt i samarbejde med Mofibo, som jo er sponsor på den her podcast. Har du en specifik bog, som du har anbefalet meget til andre eller måske ligefrem givet i gave?

Rasmus
Nu ved jeg ikke, om Mofibo har den, og derfor ved jeg ikke, om det er fed reklame for dem. Men en bog, som jeg vil anbefale, og jeg ved ikke engang, om den findes på dansk, men den hedder “In Love with the World”. En buddhistisk mester, der hedder Mingyur Rinpoche, som er den her unge, fantastiske gut, som tager ud på en rejse og beskriver den her rejse. “In Love with the World”, det er en fantastisk bog.

Bjørn
Hvad er det, der gør den så fantastisk?

Rasmus
Det er, at det er en meget høj, estimeret buddhistisk lama, som dybest set afklæder sig selv på den måde, at han viser, at han er et totalt menneske, alle de bekymringer og alle de udfordringer, han har, selvom han selv har brugt 13 år i retræte alene og derfor trænet sig selv i at være et robust menneske. Det, der også er fascinerende, er at han faktisk dør eller har en nærdødsoplevelse, som han beskriver som en, der har trænet i at dø. Så at høre hans beskrivelse af, hvad der virkelig foregår, altså helt ned i minutterne og sekunderne indtil man dør er, og hvad man oplever, når man så alligevel ikke dør og kommer tilbage til verden. Det er ret fascinerende!

Bjørn
Det lyder det godt nok til. Hvis ikke den første salgstale var god, så var den næste i hvert fald. Jeg ved heller ikke, om den er på Mofibo, men den kommer på min ‘to-read’ liste i hvert fald, det er helt sikkert. Rasmus, hvad er det bedste råd, du nogensinde har fået?

Rasmus
Men det er jo oplagt. Jeg bliver nødt til at komme tilbage til Dalai Lama. Jeg er glad for at kunne sige det for femte gang i den her podcast. Men det er: “Gør godt for andre, og hvis ikke du kan gøre dem godt, så lad være med at gøre dem ondt”.

Bjørn
Det er også gode ting til gentagelse.

Rasmus
Ja. Jeg håber at alle, der sidder derude, har lært lige præcis den sætning.

Bjørn
Jeg skal se, om jeg kan få det klippet ned til et klip, vi kan dele på de sociale medier. Jeg vil også sige, at der er noget i, at når man endelig skal kunne referere til et godt råd, er det trods alt noget, der kommer fra Dalai Lama. Der er lidt dualitet i det næste spørgsmål, fordi at der er noget i forhold til elektronik og deres påvirkning af, at vi ikke bliver slaver af dem, som du også beskriver i dine bøger. Men samtidig synes jeg, det er meget sjovt alligevel at tage det med. Hvis du nu havde mulighed for at sende en sms-besked til alle mennesker i hele verden.Hvad ville du så skrive den sms-besked? Og hvorfor?

Rasmus
Altså det mest oplagte er at skrive det, jeg lige har sagt. Men det vil jeg så lade være med at sige.

Rasmus
Alt hvad der kommer ind, er i den samme retning bare med andre ord. Overvej, hvad der gør dig lykkelig. Altså virkelig dybt overveje, reflektere over og tage dig tid til at finde ud af, hvad der gør dig lykkelig. Fordi at vi jager lykken de forkerte steder. Vi jager lykken derude. Vi jager lykken i alt det, vi kan købe, og det vi kan berige os selv med. Og det er både psykologi, det er neurologi og det er det er statistik. Det gør os ikke lykkelige. Vi bliver ikke lykkeligere af den større seng, det større hus, en bedre bil. Det gør vi bare ikke. Punktum. Så reflekter dybt over, hvad det er, der gør dig lykkelig. Hvad kan du gøre for andre? Hvad kan du gøre for dig selv for at få et godt liv? For du har det her ene liv. Det er kort. Et knips med fingrene, og så er det forbi. Sørg for, at få så meget ud af det som muligt. Og spørgsmålet er så, hvad det er, du bliver lykkelig af.

Bjørn
Det er en lang sms, men nonetheless så er det jo en enormt stærk og en enorm god måde at afslutte et rigtig, rigtig godt interview på, Rasmus. Tak!

Rasmus
Velbekomme, fornøjelse.

Bjørn
Hvis det nu er sådan, at vores lyttere har synes, det har været lige så fantastisk og inspirerende, som jeg har, udover selvfølgelig at læse dine bøger og følge Potential Projects hjemmeside, hvor finder de dig henne, sociale medier eller andet?

Rasmus
Sociale medier, så er det vel LinkedIn. Jeg har ikke selv de store sociale medier, men der er folk der styrer det for mig, må jeg indrømme. Men alle mine artikler og så videre kommer i hvert fald på LinkedIn og måske på Twitter, men det er jeg ikke sikker på. Måske på Facebook, men det er jeg heller ikke sikker på. LinkedIn er det bedste.

Bjørn
LinkedIn er det bedste. Og med de ord, så vil jeg sige tak for i dag og tak, fordi du kom.

Rasmus
Tak for det.


Links:

Et sekund foran (lydbog)

The mind of the leader (ebog)

Headspace app

Calm app

Rasmus Hougaard YouTube video

In love with the World (bog)

Rasmus Hougaard LinkedIn

0 replies

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.