Jeg er vild med stoicisme og de gamle stoikere, og jeg ville ønske flere ville tage nogle af de evigtgyldige stoiske principper til sig. Derfor har jeg allieret mig med Niels Overgaard som har skrevet bogen “Det hele handler ikke om dig” og giver dig en kort intro til stoicisme i dette afsnit.
Episode 51: Rollemodellerne podcast om Stoicisme med Niels Overgaard
Sponsor
Rollemodellerne er sponsoreret af Danmarks største streamingtjeneste for bøger og lydbøger Mofibo. Hvis du vil have gratis adgang til mere end 250.000 forskellige bøger, og samtidig støtte Rollemodellerne, så kan du få 30 dage gratis som ny kunde på Mofibo. Du skal bare bruge bonuskoden ROLLEMODELLERNE når du opretter din konto.
Hvem er Niels Overgaard?
I 2020 udgav Niels bogen “Det hele handler ikke om dig” om de stoiske principper fra den antikke filosofi stoicismen, og hvordan de kan bruges til at besvare nogle af de spørgsmål, vi måtte have i den moderne tid. Bogen er blevet utroligt godt modtaget med bl.a. 6 stjerner af både Børsen og Berlingske. For nyligt fik Niels dog nyt job, hvor han skal prøve kræfter som kommunikationschef hos forlaget Gyldendal efter at have været kommunikationschef for både Danske Bank og PFA.
Hvorfor en intro til Stoicisme i Rollemodellerne?
Jeg har praktiseret stoisk filosofi en del år efterhånden. Det har altid været noget, som jeg har set som værende et enormt godt værktøj. Det er blandt andet noget af det, jeg er blevet inspireret af fra eksempelvis David Heinemeier Hansson, som var gæst i Rollemodellerne afsnit #50.
Jeg har længe ledt efter, hvem jeg skulle snakke med i Danmark for at snakke om stoisk filosofi. Det har jeg, da stoisk filosofi per definition er meget gamle værker, som der er skrevet nogle internationale bøger om, men som ikke har ramt Danmark endnu. Derfor har jeg snakket en smule med Tue Mantoni om stoisk filosofi, og Tue pegede på Niels Overgaards bog “Det hele handler ikke om dig”
Niels Overgaards bog var for mig det bedste, jeg har læst rigtig længe om stoisk filosofi, og en rigtig, rigtig god bog, der er skrevet om nogle meget vigtige principper på en måde og en form, som er enormt givende for almindelige, der ikke er bekendte med filosofien før. Det vil sige, at Niels var den helt oplagte person for mig at snakke om stoisk filosofi med.
Jeg havde samtidig muligheden for her til Mofibos ‘story days’ at tage en snak, som var lidt mere en introduktion til stoisk filosofi.
Det her afsnit er altså noget, der kan give dig, som lytter, en basal intro til det at dyrke stoisk filosofi og det at tænke som stoikerne. Det har været formålet med den her podcast, og det er det, som jeg gerne vil give dig med, som lytter, nemlig at få en relativ hurtig indføring i emnet som de fleste sandsynligvis ikke har stiftet bekendtskab med før.
Kh
Bjørn
Rollemodellerne Episode 51 – En kort intro til stoicisme feat Niels Overgaard
Notat og tidlinje:
0:45 – Hvem er Niels Overgaard?
2:55 – Hvordan er den stoiske filosofi med til at forme morgenrutinen for de gamle grækere?
5:18 – Hvordan det står i kontrast til det moderne liv
6:20 – Hvilke rutiner bruger en stoiker til at kultivere sit mindset?
8:20 – Hvorfor var stoikerne så fokuserede på det negative frem for det modsatte?
10:10 – Stoicismen handler i høj grad om, hvordan du reagerer på, det der sker, frem for hvad der sker
12:00 – Hvorfor er behovet for stoicismen steget i den moderne tid?
14:55 – Handler det i lige så høj grad om at skærme sig selv for de dårlige impulser?
17:45 – Niels sætter nogle ord på hans egen øvelse i at være disciplineret
19:45 – Om Niels’ dagbogs-skriblerier
21:25 – Kort intro til den stoiske tilgang, og om det altid er negativt
24:10 – Hvis man som lytter gerne vil dykke mere ned i stoicismen, hvad skal man så læse?
26:30 – 1 minuts salgstale af stoisk filosofi
Links:
Niels Overgaards bog “Det hele handler ikke om dig”
DHH er en mand der har oplevet mere end de fleste og som ikke er bange for at siger hvad han mener. I dette interview kan du komme helt tæt på David og høre hvordan han endte i en infight med Apple, lære hvordan han stræber efter den perfekte arbejdstime, og høre erfaringerne med at finde balancen mellem arbejde og privatliv. Dette afsnit er blandt de bedste i Rollemodellernes historie.
Episode 50: Rollemodellerne Podcast med David Heinemeier Hansson
Mød Start-up Idealisten: David om kampen mod Apple – modstanden mod Corporate BS og Jagten på Perfekte Arbejdstimer
Sponsor
Rollemodellerne er sponsoreret af Danmarks største streamingtjeneste for bøger og lydbøger Mofibo. Hvis du vil have gratis adgang til mere end 250.000 forskellige bøger, og samtidig støtte Rollemodellerne, så kan du få 30 dage gratis som ny kunde på Mofibo. Du skal bare bruge bonuskoden ROLLEMODELLERNE når du opretter din konto.
Hvem er David Heinemeier Hansson?
Gæsten i dagens afsnit er iværksætteren, racerkøreren og verdensmanden David Heinemeir Hansson og hvad hverken du – eller David – ved er at han har haft en markant indflydelse på Rollemodellernes historie – hvorfor hører du i podcasten.
David er som sagt en driftig mand. Han er mest kendt for sit medejerskab i virksomheden 37signals, der udviklede et populært projektstyringsværktøj og senere har skiftet navn til Basecamp. Den virksomhed har han drevet sammen med med-stifteren Jason Fried og deres kendetegn har altid været en kontrært måde at drive virksomhed på, som har udfordret normerne for det normale erhvervsliv bl.a. ved at arbejde 100% remote.
Foruden Basecamp har David udviklet det populære kodesprog Ruby-on-rails som igennem en lang årrække har været blandt verdens mest populære udviklingssprog til kodning, og så har han for øvrigt også fundet tid til at blive elite racerkører – også selvom han først tog kørekort som 25 årig. Racerkarrieren har kastet en række topresultater af sig og mangeårige deltagelse i 24 timers løbet Le Mans.
Basecamps seneste projekt har været etablering af mailservicen Hey.com, som har taget tech-verden med storm, og som fik David ud i en regulær kamp mod Apple.
Hvorfor er David gæst i Rollemodellerne?
David er faktisk lidt af en drømmegæst i podcasten – og jeg kan godt sige at jeg har ventet i snart fem år på at lave dette interview. Siden jeg først blev anbefalet Rework, og sidenhen stiftede bekendskab med det ikoniske interview David lavede med Tim Ferriss – har David været en af de mennesker jeg har lyttet mest til i start-up miljøet.
Det arbejde og mindset som David og Jason har brugt til at lave med først 37signals, så Basecamp og nu hey.com er bemærkelsesværdigt. For mig er deres kamp for at få skåret det værste bullshit og roo-roo væk fra erhvervslivet en inspirerende og nødvendig kamp, og det er også derfor jeg synes David har været en af de personligheder jeg absolut helst har ville høre i podcasten.
At David så samtidig sideløbende med bøgerne, og virksomheden, har formået at 1) udvikle et af verdens mest brugte kodesprog, og 2) er blevet racerkører på eliteniveau – til trods for han først tog kørekort som 25 årig, er egentlig kun en ekstra bonus, som kun forstærker fortællingen om en rollemodel, som har turde gå sine egne veje.
I denne episode kan du bl.a. høre om:
Davids og Basecamps udmattende kamp mod Apple
Hvordan David arbejder med at styrke sin produktivitet – uden at arbejde for meget.
Hvorfor Marissa Mayer har et forkert syn på arbejde og produktivitet
Hvordan David og Jason har opbygget en lang og god arbejdsrelation
Hvorfor det har været sjovt – og lærerigt – at vende hjem til DK efter 15 år i USA
Tak fordi du lytter med og de 50 første afsnit! 🙂 Er du med på de næste 50?
Kh
Bjørn
Rollemodellerne Episode 50 – David Heinemeier Hansson
Notat og tidlinje:
Hør hvorfor David faktisk har spillet en rolle i Rollemodellernes historie [0-3]
Hør overvejelserne bag hvilket sprog det interviewet skulle tages på [3-5]
Derfor er David glad for at være hjemme i Danmark (for en stund) [5-7]
Hør hvorfor David valgte at bosætte sig i Malibu [7-8.30]
Hvordan har tiden i Danmark været? [8.30-11.30]
Hvorfor har det været et mindfuck at være tilbage i Danmark igen [11.30-13]
Hør om Davids møde med ordensmagten [13-18.30]
Her er en af hovedpointerne på hvorfor Danmark er et fantastisk sted [18.30-22]
Hør om Davids og Basecamps kamp mod Apple [22-30]
Hvad gjorde at Apple trak deres krav tilbage [30-34]
Øjeblikket folk fandt ud af at Apples monopol måske ikke var så fedt [34-39]
Hvordan følte David det personligt at være i den kamp [39-44]
Hvordan var paradokset i Basecamps normale “rolige tilgang til arbejdet” og en meget hektisk periode [44-50]
Derfor var den danske model den rigtige med livsbalance [50-53]
Her er den endegyldige fejlopfattelse om produktivitet og performance [53-57]
Derfor er søvnen en af de vigtigste performanceparameter [57-1.02]
Hvordan er det lykkedes David og hans co-founder Jason at bevare et godt og produktivt samarbejde gennem 20 år? [1.02-1.08]
Derfor er “jeg skal være bedste venner med alle fra mit arbejde” en giftig kultur [1.08-1.13]
David og Jason advokerer i sine bøger for at man skal glemme alle tanker om konkurrence og markedsandele. Hør ham uddybe de tanker her [1.13-1.25]
Davids tanker om den ideelle målsætning for at drive virksomhed og ideologien [1.25-1.31]
Hør om hvordan Amazon stifteren Jeff Bezoz købte sig ind som den eneste investor i Basecamps historie [1.31-1.37]
Derfor er det en dum idé at male dig selv som virksomhedsejer op i et hjørne [1.37-1.41]
Hvad vil David gerne se mere af i verden nu? [1.41-1.48]
Hvorfor advokerer David for at turde være åbne for nye standpunkter og blive klogere [1.48-1.52]
Hvilken bog anbefaler David ofte til andre [1.52-1.54]
Hvilken SMS ville David sende til alle i hele verden? [1.54-1.55]
Hvad er det bedste råd David selv har fået? [1.55-1.58]
Hvor kan man følge David på sociale medier eller andet [1.58-]
https://i0.wp.com/barfoed.biz/wp-content/uploads/2021/01/Rollemodellerne-Ep50-David-Heinemeier-Hansson.jpg?fit=1200%2C630&ssl=16301200Bjørn Barfoed Vestergaardhttps://barfoed.biz/wp-content/uploads/2021/06/Rollemodellerne.jpgBjørn Barfoed Vestergaard2021-01-29 06:00:232021-10-21 07:34:37#50 – David Heinemeier Hansson – Mød Start-up Idealisten: David om kampen mod Apple – modstanden mod Corporate BS og Jagten på Perfekte Arbejdstimer
Hvis du tænker succesfuld karriere ved et af verdens største konsulenthuse, founder af en succesfuld virksomhedsfabrik og samtdig dommer i landets mest populære start-up tv-program, så forestiller du dig nok ikke at vedkommende har en alder på 32 år? I Christian Arnstedts tilfælde, så er det dog præcist det der er tilfældet og i denne podcast kan du høre hans vigtigste erfaringer fra hans kometkarriere og hvordan mindsettet fra elitesport har hjulpet ham til en international start- up succes.
Episode 49: Rollemodellerne podcast med Christian Arnstedt
Start iværksætterfesten tidligt: Sådan overfører du mindsettet fra elitesport til international start-up succes og Løvens Hule
Sponsor
Rollemodellerne er sponsoreret af Danmarks største streamingtjeneste for bøger og lydbøger Mofibo. Hvis du vil have gratis adgang til mere end 250.000 forskellige bøger, og samtidig støtte Rollemodellerne, så kan du få 30 dage gratis som ny kunde på Mofibo. Du skal bare bruge bonuskoden ROLLEMODELLERNE når du opretter din konto.
Hvem er Christian Arnstedt?
Hvis der er et ord som kendetegner Christian Arnstedt, så vil det være kometkarriere.
Christian dyrkede elitesport allerede i en ung alder, og han tog den hurtige vej ved at tage en uddannelse fra London School of Economics på rekordtid, hvilket førte ham ind som en af de yngste junior partnere i det anerkendte konsulenthus McKinsey nogensinde.
Efter en flot karriere ved McKinsey tog Christian et markant valg og skiftede til den usikre vej som iværksætter, da han sammen med nogle venner startede virksomhedsfabrikken Blazar Capital, hvor specielt urmærket Nordgreen har været en stor succes, som nu sælges på en lang række internationale markeder. Blazars kendetegn er at bygge internationale B2C forretninger.
Christian er desuden sprunget ind som ny løve i DRs populære iværksætterprogram Løvens Hule, som den yngste nogensinde. Her markerede han sig allerede i sin første sæson med en række markante investeringer herunder den største i programmets historie.
Hvorfor er Christian gæst i Rollemodellerne?
Rollemodellernes vigtigste mission er at give taletid til netop de mennesker, som kan inspirere andre til at gå efter drømmen og kan bryde normerne. For mig er Christian et rigtigt godt eksempel på netop det og derfor er han en naturlig deltager.
Det faktum at han som 32 årig har en omfangsrig erhvervskarriere, som omfatter både en flot karriere i McKinsey og at han er lykkedes med at skabe en stor iværksætter succes med Blazar, er noget som aftvinger respekt og beundring.
Der er ingen tvivl om at han for alvor stemplede ind, som en populær dommer, i Løvens Hule, og der var det befriende for seerne at se, at man sagtens kan investere i start-ups, selvom man ikke har mange år på bagen.
Lytterne elskede desuden interviewene fra sidste sæson med de to andre løver Jacob Risgaard og Mia Wagner – så derfor var det naturligt at Christian også delte sin erfaring og sit perspektiv.
I dagens podcast kan du bl.a. høre om:
Den kuriøse historie om Christians første iværksættereventyr
Hvilke ting Christian tog med fra elitesport til sin erhvervskarriere
Hvordan han fandt sammen med sine venner om at stifte Blazar Capital
Hvilke læringer de har fået fra at drive en række internationale E-commerce forretninger
Christians vigtigste inspirationskilder
Godt nytår og tak fordi du lytter med!
Rollemodellerne – Her starter du med den bedste inspiration
Kh
Bjørn
Rollemodellerne Episode 49 – Christian Arnstedt
Notat og tidlinje:
[2-4.45] Hvilke karaktertræk har Christian haft, som gav ham en kometkarriere?
[4.45-7.30] Hvordan har elitesport formet Christians mindset og som han har brugt senere?
[7.30-8.15] Dette er fællesnævneren for mange iværksætter
[8.15-10.15] Er konkurrencekulturen og vindermentaliteten haft indflydelse på Christians erhvervskarriere?
[10.15-11.45] Hvilke dele af Christians erfaringer fra McKinsey har han kunne tage med videre i sin karriere som iværksætter?
[11.45-13] Hvilken metode bruger Christian til at løse store problemer i sin karriere
[13.45-16] Hvilke podcasts, Ted-talks og bøger kan Christian anbefale?
[16-18.45] Har Christian oplevet sin unge alder som en udfordring da han startede sin karriere?
[18.45-22.45] Hvorfor valgte Christian at springe fra et profileret job i Mckinsey til den usikre rejse som iværksætter?
[22.45-24.15] Hvor kommer navnet Blazar Capital fra?
[24.15-26.15] Hvor vigtig har den personlige udvikling og læring været for Christian?
[28-31] Hvad var det for en gnist der sendte Christian i retning af sit liv som iværksætter?
[31-34.00] Christian fortalte historien om da han arrangerede store ungdomsfester som 15 årig.
[34-39.30] Hvordan fandt Christian ud af at han skulle stifte virksomheder med sine venner?
[39.30-40.30] Hvordan reagerer man i et founding team når starten ikke går helt som forventet?
[40.30-42.30] Hvordan får man de rigtige kompetencer ind i virksomheden?
[42.30-47] Hvordan skalerer man et fysisk produkt internationalt?
[47-50] Hvordan har Christian oplevet det at være den nye dommer i Løvens Hule?
[50-52] Hvad kan du forvente som seer i den nye sæson af Løvens Hule?
[52-53] Hvilken bog har Christian oftest anbefalet til andre iværksættere?
[53-56] Hvilken morgenrutine har Christian?
[56-57.30] Hvad er det bedste råd Christian nogensinde har fået?
[57.30-] Hvilken SMS ville Christian sende til alle mennesker i hele verden?
https://i0.wp.com/barfoed.biz/wp-content/uploads/2021/01/Rollemodellerne-Ep49-Christian-Arnstedt.jpg?fit=1200%2C630&ssl=16301200Bjørn Barfoed Vestergaardhttps://barfoed.biz/wp-content/uploads/2021/06/Rollemodellerne.jpgBjørn Barfoed Vestergaard2021-01-04 06:05:002023-01-07 10:54:42#49 – Christian Arnstedt – Start iværksætterfesten tidligt: Sådan overfører du mindsettet fra elitesport til international start-up succes og Løvens Hule
Er du en af de mange som har oplevet COVID-tiden som uoverskuelig og stressende? I denne episode kan du møde Frederikke Schmidt, som har vendt krisen til noget godt og som har vækstet.
Hør hele Frederikkes inspirerende iværksætterhistorie, og lær hemmeligheden til at skabe et stærkt modebrand som single-founder, og at lære fra de rigtige rollemodeller.
Episode 48: Rollemodellerne podcast med Frederikke Schmidt
Sådan lykkes du som single-founder: Find de bedste rollemodeller, vælg modet og husk dit energipuslespil
Sponsor
Rollemodellerne er sponsoreret af Danmarks største streamingtjeneste for bøger og lydbøger Mofibo. Hvis du vil have gratis adgang til mere end 250.000 forskellige bøger, og samtidig støtte Rollemodellerne, så kan du få 30 dage gratis som ny kunde på Mofibo. Du skal bare bruge bonuskoden ROLLEMODELLERNE når du opretter din konto.
Hvem er Frederikke Schmidt?
Siger man Frederikke Schmidt, så siger man også lækre ergonomiske sko til kvinder.
Frederikke har en uddannelse bag sig som skodesigner i Danmark efterfulgt af arbejde i Italien for en dansk designer og en efteruddannelse på en italiensk designskole.
I 2014 lagde hun Roccamore ud på kickstarter og rejste 330.000 kr fordelt på 300 kunder. De penge var fundamentet for skofirmaet, der gik i luften i begyndelsen af 2015.
Roccamore var det første kickstarter projekt med en kvinde bag roret i Danmark, og da der senere kom business angels til med større investeringer gik det for alvor stærkt.
Roccamores niche er højhælede sko der samtidigt er behagelige og ergonomisk korrekte. En nærmest umulig kombination skulle man mene, men Frederikke og hendes dygtige samarbejdspartnere har knækket koden.
Resultatet fornægter sig da heller ikke: På 3 år steg omsætningen til 7,5 millioner, og langt det største salg foregår på nettet. Dog har Roccamore også butikker i København, Aarhus og senest i Lyngby. Driftige kvinder, kendte som ukendte, sværger til Frederikkes sko. Det gælder bl.a. politiker Margrethe Vestager, iværksætter Mia Wagner og forfatter Leonora Christine Skov.
Hvorfor er Frederikke gæst?
En stor del af Rollemodellernes gæsteliste i 2020 har handlet rigtigt meget om at hjælpe dig, kære lytter, med at komme godt igennem denne her Corona-krise. Ligesom resten af samfundet, har den også præget podcasten meget.
Og én person, som i hvert fald har lykkedes med at få et positivt outcome ud af Corona-krisen, er Frederikke, endda i sådan en grad at Berlingske udpegede hende som en af de største corona forbilleder. Hun har gennem hele hendes karriere, og i livet, stukket ud og er gået imod strømmen, og det er netop noget af det jeg synes kendetegner en dygtig rollemodel.
For mig er Frederikke en oplagt deltager i Rollemodellerne, fordi hun hele tiden har været en mønsterbryder og turde stå ved sig selv. Hun er gået fra en barndom hvor hun blev mobbet, men alligevel har turdet være sig selv, og har startet noget, der har været med til at revolutionere modebranchen.
Og i sidste ende også fordi hun netop fordi hun har vist sig at være positiv igennem den her tid, hvor mange mennesker har brugt meget tid på at være i frygt og være negative. Her har Frederikke vist, at med hendes approach og mindset, at hun faktisk i langt højere grad har fået noget meget positivt ud af en negativ situation.
For mig er det nogle af nøgleordene der skal til, for at være deltager i Rollemodellerne og derfor var også, for mig, super oplagt, at Frederikke skulle deltage i Rollemodellerne.
I denne episode vil du blandt andet høre om:
Hvad du kan lære af modgang
Hvorfor behovet for at passe ind, mere handler om dit eget mindset end andre
At du skal passe på din energi, også selvom du er ekstrovert
Du kan godt få investorer selvom du er single founder (selvom alle siger noget andet)
Hvorfor Frederikke kun springer ud i noget nyt, hvis andre også tror på ideen
Hvordan man stalker andre rollemodeller der er klogere end en selv
Hvorfor mavefornemmelsen er det vigtigste af alt
Historien om hvorfor Frederikke startede Roccamore i trods
Rigtig god jul – og hør masser af podcasts!
Bjørn
Rollemodellerne Episode 48 – Frederikke Schmidt
Notat og tidlinje:
00:20 Du ser dig selv som lidt af en professionel problemknuser? Der er noget med din barndom og et cirkus?
Jeg arbejdede i et cirkus om sommeren… Jeg cyklede på de 5,5 meter høje cykler og jonglerede mens vi rejste rundt på festivaler. Vi var børn, men vi blev behandlet som voksne for det var et job.
03:15 Du er vokset op på Christianshavn?
Min mor er vist det der hedder hippie og stolede på at jeg kunne klare mig selv. Hun tror på jeg har styr på det, hvis ikke hun hører andet.
05:00 Jeg har lært fra lille at man godt må gå de lange veje, og også de farlige veje, bare man har styr på sit shit.
05:45 Hvordan har det været med den tillid fra din mor? Hvordan er det kommet til udtryk?
Jeg har altid været “hende der larmer for meget” – og det fik mig til at føle mig forkert. Men jeg voksede ind i en overbevisning om, at hvis de andre ikke kan lide mig, så er det dem der er noget galt med. Jeg må godt gøre det jeg gerne vil alligevel.
07:50 Du blev mobbet som barn?
Jeg er altid blevet mobbet. Jeg flyttede skole i 4. klasse og der blev startet en “Frede-hade-klub” som man kunne melde sig ind i.
Jeg havde meget energi så i gymnasiet blev jeg medlem af alt det man kunne, for så kunne jeg stikke af fra undervisningen hele tiden.
10:00 Jeg fandt mig først til rette da jeg blev 25 og flyttede til Italien – og fandt ud af at her larmer de alle sammen! De har meget mere plads til at rumme dem der er anderledes. Jeg blev 8 år i Italien og opdagede, at jeg var god nok.
11:15 Alle iværksættere har lidt samme historie, de har ild i røven. Og skolesystemet dræber iværksætterlysten.
Man lavede en undersøgelse om, hvor mange nye studerende på videregående uddannelser der kunne tænke sig at blive selvstændige, og omkring 70% kunne egentligt godt se sig selv starte en virksomhed.
3-4-5 år senere var det faldet til 4%. Uddannelsessystemet ødelægger lysten til innovation.
13:10 Det her med at være hvor festen er… gør du nogle specifikke ting, eller har du nogle bestemte vaner eller rutiner, du kultiverer for bibeholde det her mindset med at være positiv og udadvendt?
Det at være ekstrovert er et arbejde. Jeg elsker at være sammen med andre mennesker, men jeg er træt bagefter. Jeg måtte sætte det i system og har lavet et “energi-puslespil”. Og så arbejder jeg med mennesker der dræner mig.
Jo mere energi jeg har, jo mere kan jeg facilitere de mennesker jeg arbejder sammen med.
15:50 Vi har lige skrevet under på en ny butik, vi ikke har råd til og som vi ikke kan nå at åbne i tide. Men vi har gjort det alligevel. Så det kræver energi at sælge den på kontoret hvor alle er max pressede i november og december.
Jeg har vundet den ene halvdel over, den anden må jeg vist bestikke…
Bare fordi man er ekstrovert skal man stadigt passe på sin energi.
18:15 Energi-puslespillet – hvordan lægger du det, og styrer uden om energi-vampyrerne?
Min mand og min mor er vigtigst. Derefter kommer veninderne. Jeg skal helst se 1, helst 2, i løbet af ugen som ikke har noget med min virksomhed at gøre. Jeg har også en regel om, at jeg ikke må arbejde derhjemme.
Og så handler det om at blive inspireret, så jeg kan godt finde på at stalke nogen til de siger ja til en kaffeaftale. Den sidste var Lennart fra Tiger, der gav mig to inspirerende timer.
Der skal være inspiration og “hjernefood” på ugentligt basis.
21:30 Der er stor forskel på den Frederikke du var da du startede i 2014 og den du er nu. Hvordan har du prioriteret den personlige udvikling – hvor finder du dine Rollemodeller?
22:50 Man må ikke sige nej til noget, man ikke har prøvet før. Og hvis du har gjort det før, og ikke synes det er sjovt, så må du godt sige nej – men du skal argumentere for det. Der skal være en velovervejet grund til det. Det er bedre at gøre det igen og sørge for det bliver sjovt.
24:00 Jeg er single founder og det kan godt lade sig gøre at få investorer, men man kan mangle nogle at sparre med. Der plejer jeg at finde nogle der er dygtigere end mig, og som kan noget jeg ikke kan. Jeg kan altid finde nogle der har gjort det før, der er dygtigere end mig.
26:00 Jeg kan ikke committe mig til et fast mentor system med månedlige møder.
27:30 Hvordan fik du f.eks. en aftale i stand med Lennart? Det er jo ikke lige sådan at lave en aftale med så vigtige – og travle – mennesker?
Jamen altså, just do it! For mig er det LinkedIn. Jeg har en masse aktivitet og mange følgere og det ser spændende ud, og bl.a. derfor gider de godt mødes. Jeg har også bare mødt op på folks arbejdsplads med en kop kaffe…
29:50 Er der nogle specielle mindeværdige gange?
Lidt pinligt. Jeg skulle mødes med Stefan fra nemlig.com og…
Man skal lade være med at være den der taler først efter det er gået galt!
33:30 Kan du sætte et par ord på det, der har været mest inspirerende for dig gennem sidste tid?
RoccamoreRebel kampagnen er bygget på at kvinder skal stå stærkere i verden. Men hvis du gerne vil noget, så skal du sige det højt.
Det har været en personlig overvindelse at kreere RoccamoreRebel, fordi det handler om at vi gerne må larme og tage nogle chancer.
Det var en personlig kamp for mig.
37:00 Hvad skete der fra du fik ideen til du så de første outdoor plakater?
Jeg har lært at lytte til min mavefornemmelse, og hvis jeg først er overbevist, så er der no turning back. Men der bliver nødt til at være mindst et andet menneske der også synes det her er en god ide, ellers så tør jeg ikke.
38:40 RoccamoreRebels er udtænkt med Jakob Staalby, som er konceptmenneske der kan alt muligt med reklamer. Så hver gang jeg freakede, så ringede jeg til ham. Han har været min tyngde.
Nu er det butikken. Her er deT en af mine ældste ansatte jeg tvang med ud at se den butik i Lyngby, og hun kunne overhovedet ikke se lyset. Det tog halvanden time at overtale hende. I princippet er det jo lige meget om hun tror på det, men jeg gør det ikke, hvis ikke hun er med.
41:00 Var iværksætteriet et bevidst valg eller i højere grad af nød?
Iværksætteriet var aldrig et bevidst valg. Jeg havde lavet en lækker håndlavet kollektion af sko for min tidligere internationale arbejdsgiver og så flyttede de produktionen til Kina. Så sagde jeg op.
Jeg har boet i 8 lande over 6 år med min mand og flyttede hjem til Danmark, og jeg tænkte, at jeg får da bare job i Danmark. Men det kunne jeg ikke.
44.30 Alle sko herhjemme ligner hinanden, fordi de er udviklet på de samme fabrikker der sælger kollektionerne ind til tøjfirmaerne. Så der er ikke rigtige skodesignere i Danmark.
I Italien er det the shit at være skodesigner og I Danmark kunne jeg ikke bruges.
Så jeg toppede op med en marketinguddannelse. Og der var den afsluttende opgave at skrive hvordan jeg ville opbygge et skomærke i Danmark: Folk vil kun have billige sorte sko og du skal arbejde efter samme kalender som resten af modeverdenen.
Brandet hed Roccamore, der betyder et fort af kærlighed. Behagelige sko hvor materialerne kommer fra kødindustrien, dvs. jeg bruger resterne. Og så skulle der ikke være udsalg og rabat – skoene koster det de koster.
Jeg fik ret dårlige karakterer for den opgave!
47:40 Den mandlige censor sagde, at man jo ikke kan bygge en virksomhed selv, og du kan da slet ikke, for hvem skal kigge på tallene?
Jeg blev så gal, at jeg lavede et kickstarter projekt.
Det var kun den 5. kampagne i Danmark og den første af en kvinde, så jeg fik en del PR.
Så kørte projektet – så måtte jeg producere skoene, og når først de var produceret så måtte jeg sælge dem. Og sådan blev jeg iværksætter.
49:40 Hvis der ligger noget modgang er det jo ikke særligt svært at gøre det bedre. For der er jo en meget meget lav forventning til mig, og så kan jeg jo næsten kun gøre det bedre.
Modgang er en gave. Du udvikler dig af det
.
51:25 Hvis du, Frederikke, kunne hoppe ind i en tidsmaskine og gå tilbage – hvilke 3 gode råd ville du så give dig selv?
– Mavefornemmelsen – jeg brugte et år på at gøre det de andre gør og så er man jo hele tiden bagud. Gør det på din egen måde, for så kan du være i det, hvis det går galt.
– Lennart spurgte mig om, hvorfor jeg har så travlt? Jeg ved ikke hvorfor jeg har haft travlt i 5 år. Jeg er ved at lære at nå at nyde det. Stress er dårligt.
– Stol på hvem du er og omgiv dig med mennesker der er klogere end dig. Men udvælg dem baseret på værdier, ikke på det de har gjort. Jeg har en i bestyrelsen der er software-mand som ikke tænker mode, og han stille spørgsmål der ellers ikke ville være kommet.
57:00 Hvordan finder du de folk der har de rigtige værdier?
I Italien er det uhøfligt at snakke business den første time, og man er ikke rigtigt i business før man har spist sammen. Det bliver emner om dig og mig som menneske, mere end om hvorfor vi er her i dag. De værdier jeg har fra andre mennesker er fra det andre kalder unødvendig smalltalk. Jeg kalder det værdibaseret smalltalk.
59:45 3 korte spørgsmål:
Spørgsmål i samarbejde med Mofibo, der er sponsor på podcasten: Har du en specifik bog du har anbefalet til andre, eller ligefrem givet i gave?
Nej, men jeg er virkelig fan af Niels Overgaards “Det hele handler ikke om dig”. Jeg har hørt e-bogen 4 gange. Han er en virkelig dygtig mand.
(P.S. Han er deltager i en kommende podcast)
Jeg er også stor fan af Simon Sinek.
Den seneste bog jeg har læst er “Eating the -Big Fish”.
01:01:30 Frederikke, har du en specifik morgenrutine?
01:03:35 Hvis du havde mulighed for at sende en sms-besked til alle mennesker i hele verden, hvad vil du så skrive og hvorfor?
Vågn op og vær glad, smil til de andre og tro på dig selv. Alle vil dig det godt hvis du læner dig ind i det.
01:04:40 Hvad er det bedste råd du nogensinde har fået?
Jeg har aldrig fået et råd jeg kunne bruge til noget… De er velmenende, men de batter ikke rigtigt.
Men dem der tør kaste sig ud i ting, er dem der skal gøre det. Tag en for holdet og hop, for ellers tør de andre ikke.
01:07:00 Hvor finder man dig på sociale medier?
LinkedIn er bedst. Det er min kanal, hvor Roccamore er på de andre kanaler.
https://i0.wp.com/barfoed.biz/wp-content/uploads/2020/12/Rollemodellerne-Ep48-Frederikke-Antonie-Schmidt.jpg?fit=1200%2C630&ssl=16301200Bjørn Barfoed Vestergaardhttps://barfoed.biz/wp-content/uploads/2021/06/Rollemodellerne.jpgBjørn Barfoed Vestergaard2020-12-17 05:42:362021-10-21 07:34:47#48 – Frederikke Schmidt – Sådan lykkes du som single-founder: Find de bedste rollemodeller, vælg modet og husk dit energipuslespil
Har du selv oplevet at business kan være benhårdt og stressende? Rasmus Hougaard har i 15 år hjulpet topledere fra bl.a. Google, Sony og Microsoft med at styrke deres mentale skarphed, og skabe mere kompassion og etik i virksomhederne. I denne podcast får du Rasmus vigtigste erfaringer til at styrke din mentale skarphed, dit fokus og så hører du den uvurderlige livslektion han fik af selveste Dalai Lama.
Episode 47: Rollemodellerne podcast med Rasmus Hougaard
Mental styrke: Få de vigtigste mindfulness værktøjer som Rasmus lærer topchefer i verdens største virksomheder
Sponsor
Rollemodellerne er sponsoreret af Danmarks største streamingtjeneste for bøger og lydbøger Mofibo. Hvis du vil have gratis adgang til mere end 250.000 forskellige bøger, og samtidig støtte Rollemodellerne, så kan du få 30 dage gratis som ny kunde på Mofibo. Du skal bare bruge bonuskoden ROLLEMODELLERNE når du opretter din konto.
Hvem er Rasmus Hougaard?
Rasmus er forfatter og så har han i mere end 20 år drevet virksomheden The Potential Project, for at hjælpe med at sprede mere mindfulness, og mental effektivitet i erhvervslivet. The Potential Project har udviklet sig til en verdensomspændende virksomhed, som hjælper med udvikling af lederne i en lang række af verdens største corporate virksomheder heriblandt Microsoft, Google og Accenture.
Resultaterne af virksomhedens arbejde er dokumenteret af bl.a. Harvard og Cambridge University, samt Rigshospitalet, og resulterer i bl.a. mindre stress og mere fokus hos både ledere og medarbejdere.
Rasmus har tidligere udgivet bogen “Et sekund foran”, der handler om at skabe overskud på den mentale bundlinje gennem mindfulness.
Senest udgav han den bedstsælgende ledelsesbog “Mind of the Leader”, der er skrevet på baggrund af et tre-årigt forskningsprojekt med 35.000 ledere, og som er udgivet på det.
Hvorfor er Rasmus gæst i Rollemodellerne?
Det var faktisk en af lytterne, der først gjorde mig opmærksom på Rasmus, men da jeg først begyndte at undersøge hvem han var, og hvad han stod for, var der slet ingen tvivl for mig om at han er en oplagt deltager i podcasten.
Jeg finder det dybt inspirerende at vi har en dansker, som er en af verdens førende ledelsesudviklere, og som ovenikøbet er lykkedes med at forfølge sin livsmission om at at bidrage til mere kompassion og etik i erhvervslivet i sådan en grad at at han nu benyttes af verdens største organisationer og udgiver sine bøger i samarbejde med det anerkendte Harvard.
Jeg tror mange mennesker vil kunne få glæde af netop at høre Rasmus vigtigste værktøjer til at blive mentalt skarpere, og høre Rasmus vigtigste erfaringer fra at blive undervist intensivt f selveste Dalai Lama.
I denne episode vil du blandt andet høre om:
Hvis du vil leve længe er vigtigere at sige “os” i stedet for “mig”
Hvorfor de bedste ledere er dem, der forstår at gøre noget godt for deres medarbejdere – ikke dem der er gode til excel ark
At du ikke bliver lykkeligere af en større bil
Retræte er den bedste måde at lære mindfulness
Mindful betyder ikke man er langsom, men at man er skarp!
Rigtig god vinter – og hør masser af podcasts!
Bjørn
Rollemodellerne Episode 47 – Rasmus Hougaard
Notat og tidlinje:
00:45 Introduktion til “Et sekund foran” – det startede med direktøren der ikke havde tid nok
Han fik et sekunds frihed i hans sind til at kunne vælge at være responsiv i stedet for reaktiv.
02:25 Rasmus, vil du facilitere en øvelse der vil give os den absolut bedste forudsætning for et helt fantastisk interview?
Vi laver en tre minutters grounded mindfulness-øvelse!
05:10 Derfor er det godt at meditere – også før en podcast. Din sindstilstand lige før kan definere hvor godt det bliver.
06:30 Vi har rigtigt meget at snakke om, bl.a. begge dine bøger “The Mind of the Leader” og “Et sekund foran”, som begge netop er udgivet på Mofibo. De er begge meget praktisk orienterede.
07:30 Du kom i gang med hele Mindfulness-rejsen under et møde på Sony? Hvad var det for en oplevelse der ledte til, at du kom i gang?
08:00 Beslutningen blev truffet da jeg var på Sony, men det begyndte før.
Mit ophold i Nepal da jeg var ung har betydet meget, og det samme har min brors død i en ung alder.
09:30 Vi har alle et kæmpe potentiale til at være super meget for hinanden, til at være til gavn for hinanden og potentiale til at være dybt lykkelige og have et dybtgående godt liv.
10:10 Det famøse møde hos Sony der gjorde udslaget – det var spild af deres liv og af Sonys penge. Min chef brændte ud og mine kolleger havde det dårligt. Jeg måtte gøre noget…
11:25 De her teknikker jeg havde lært af Dalai Lama og andre skulle gives videre til folk der arbejder i virksomheder. Hvis vi skal gøre noget godt for verden, så skal vi have fat i verdens topledere i virksomhederne og lære dem at blive mere etiske, moralske og compassionate.
Nu er det en global organisation der arbejder med omkring 600 firmaer.
13:45 Jagten på vores egen lykke er misforstået, for det er ultimativt når vi gør godt for andre at vi bliver lykkelige. Vi bliver ikke gladere af at få en ekstra bil.
14:45 Hvordan har det været som familie at trække stikket og tage et års retræte i Holland?
Det var en stor beslutning at sige to jobs op og flytte et sted hen hvor man ikke har et arbejde og have tid til at være sammen som familie får sat tingene i perspektiv.
Det har været det bedste år i mit liv.
16:15 Fortæl om Dalai Lama – hvordan var det at være sammen med ham i fem dage?
Her i livet skal du gøre godt for andre. Og hvis ikke du kan gøre godt for andre, så kan du i hvert fald lade være med at gøre skade på andre.
18:15 I forhold til mindfulness, hvordan kan vi hjælpe lytterne med at praktisere mindfulness i en hektisk hverdag?
Spørgsmålet er ikke hvordan, men hvorfor du skal være interesseret i mindfulness. Man er nødt til at have en motivation. Se på hvad der ikke fungerer i dit liv.
Mindfulness er ikke svaret, men svaret der driver motoren der kan skabe den forandring du har brug for. Du bliver responsiv og kan vælge hvordan du lever fra øjeblik til øjeblik.
Rent praktisk kan du downloade en app, men det viser sig tit at det kun holder et par uger.
Løsningen er at tage på retræte, så du har en underviser der guider dig.
21:15 Rasmus, hvad gør du selv for at holde dig skarp på at være mindfull?
Jo ældre vi bliver jo færre grå celler har vi, og det kan undgås ved at praktisere mindfulness.
Der er både den daglige praksis og så tager jeg på retræte. Det sidste er vigtigt.
23:00 Hvordan fungerer et retræte, og hvordan har du det bagefter?
De første par dage er fantastiske, dag tre og fire er til gengæld helvede – hjernen bliver vred og har trang til at gøre noget fordi den mangler dopamin.
Det vigtigste er: Hvordan man har det bagefter og det andet er, hvad man lærer på sådan nogle dage.
26:00 Et retræte giver også mulighed for at tænke strategisk i forhold til sin virksomhed.
Hvad der er vigtigt nu og hvad der er vigtigt om et år eller to år. Vores succes er bygget på at jeg tager tid til ikke at lave noget.
26:45 Din virksomhed er placeret i New York og du kommer vidt omkring – hvor er det at være så meget på farten?
Jeg er flyttet fra New York til København og Corona har gjort at jeg har sovet bedre og været gladere fordi jeg ikke kunne rejse.
28:45 Hvad er egentligt baggrunden for, at det lige blev New York der skulle være basen for Potential Project?
Vi startede faktisk i Norden og arbejdede os mod USA. På USAs vestkyst er mindfulness mainstream og der er for stor konkurrence. Østkysten er normalt mere finans orienteret og det var en meget større udfordring for os, så det var meget mere interessant.
30:15 I må komme med noget der er meget groundbreaking i forhold til kulturen i de her virksomheder. Hvordan har det været?
Vi har skullet uddanne dem til at forstå at mindful betyder, at man er super skarp mens man er afslappet, ikke at man er langsom. Man har ro i sindet til at tage meget store beslutninger på meget kort tid.
Vi arbejder bl.a. med nogle af de største banker i USA på at få skabt en mere etisk måde at handle på børsen.
32:55 Vil du fortælle om de tre vigtigste principper i forhold til lederskab?
Fortæl om at lede andre og at lede sig selv.
Vi lavede en undersøgelse af 35.000 ledere sammen med Harvard Business Review.
Man skal vide hvordan man leder sig selv, før man kan lede nogle andre.
Virkeligt godt eksempel i bogen med at sætte ledere i et rum med en maskine hvor man kan kan få elektrisk stød – og det giver de fleste så sig selv, selvom det gør ondt!
De forstår ikke at lede deres sind effektivt.
36:25 Fortæl om MSC. De tre vigtigste ting for ledere.
M står for mindfulness.
S står for selfless, uselvisk dvs. evnen til ikke at lade sit eget ego komme i vejen
C står for compassionate, på dansk kaldes det nu kompassion
Det er mere vigtig at forstå hvad der driver andre folks lyst til at gøre et godt stykke arbejde, end at være god til excel ark.
Man skal lede med øje for det store perspektiv og lede langsigtet. Man skal holde op med at tænke på sig selv.
40:00 Mange synes et ego er slemt, men ego giver vel også et rygstød?
Ego giver et enormt drive (bl.a. hos visse verdensledere), og de har nået den position fordi de har pga. et stort ego der har drevet dem til det.
Forskningen viser, at der er en simpel sammenhæng mellem hvor stort et ego man har og hvor meget man taler om sig selv. Jo større ego, jo mere siger man “jeg”, “mig” og “min” – og jo mere man bruger de ord jo flere sygdomme får man og jo tidligere dør man. Det er rent faktuelt.
Ens ego elsker fame, fortune and influence – altså berømthed, penge og magt.
Når vi har en årsindtægt på over 350.000 kr så er det ikke penge der gør en forskel, men hvordan vi agerer. Vi kan ikke købe os lykkelige.
43:45 Kompassion – hvorfor er det som leder vigtigt at bruge det i sin organisation?
Kompassion er dybest set en intention om at gavne andre, så ordet medfølelse er ikke helt rigtigt. Man føler ikke med dem, men ønsker at gøre noget godt for dem.
Hvad kan jeg gøre for at DU får en bedre dag?
Som leder er det vigtigt, for det betyder, at de ansatte ved at hvis de laver en fejl så bliver de beskyttet og passet på. De har en fornemmelse af, at du oprigtigt er interesseret i at de har det godt.
46:30 Hvad er dit tip til at styrke den her del af lytternes lederskab? Har du tre tips?
I forhold til mindfulness så adopter det simple mantra BE – HERE – NOW.
Vær til stede, lige nu, lige her.
Hvis man vil være mere uselvisk (selfless) så vær opmærksom på hvordan du snakker. Hjernen er programmeret til at tænke på sig selv, så brug i stedet “os” og “dem” og “vi”.
I forhold til kompassion så er Dalai Lamas råd “hvad kan jeg gøre for at gavne det menneske, og hvis ikke jeg kan gavne det, så kan jeg i hvert fald lade være med at gøre skade”.
49:15 Det er urdansk at tænke ledelse som noget uhierarkisk. Men selv her bliver organisationsstrukturerne fladere. Og det driver folks lyst og engagement til at gøre et godt stykke arbejde, at vi gør noget sammen.
Fremtidens ledelse er at hive alle hierarkier og ideer om magt ned, og i stedet lede ud fra tillid og værdier og en følelse af mening.
52:10 Hvis vi nu antager at digitale møder og Zoom bliver “the new normal” til en vis grad, hvordan kan man bibeholde at være mindful i det setting?
Vi har nu forstået, at vi arbejder lige så effektivt hjemmefra eller fra sommerhuset som på kontoret. Måske mere effektivt, er der en del forskning der viser. Jeg tror det er kommet for at blive.
Så er spørgsmålet, hvad kan man så gøre for at have det godt med at arbejde på den måde?
Vi skal lære at styre teknologien, så den ikke styrer os. Vi skal til stede i de møder og det kræver disciplin.
Det der smelter bort det er, at vi kan mærke og lugte og føle personen – og dermed ryger en del af den tillid der bliver opbygget til en person. Man skal som leder være opmærksom på at skabe plads til det uformelle og det der ikke er på agendaen. Der skal være plads til small talk.
56:00 Mange iværksættere er i gang med at skabe en kultur – hvis man skal tage dine principper og bage ind i en opstartsfase, hvad vil dit råd så være?
Jo tidligere man begynder at forme en kultur, jo stærkere bliver den.
Som iværksætter så tænk over hvordan du agerer. Alt hvad du gør har en meget stærk impact i organisationen. Vær opmærksom på hvordan du selv gebærder dig som leder.
Du kan skabe den kultur du ønsker.
58:40 Har du en specifik morgenrutine?
Meditation, løbetur og et hop i vandet.
59:35 Så har vi et spørgsmål i samarbejde med Mofibo, der er sponsor på denne podcast: Har du en specifik bog som du har anbefalet meget til andre eller givet i gave?
01:01:20 Rasmus, hvad er det bedste råd du nogensinde har fået?
01:02:10 Hvis du nu havde mulighed for at sende en sms til alle mennesker i hele verden, hvad skal der så stå?
Overvej hvad der gør dig lykkelig. Tag dig tid til at reflektere over hvad der gør dig lykkelig.
For vi jager lykken de forkerte steder. Du bliver ikke lykkelig af et større hus. Punktum!
Du har det her korte liv, sørg for at få så meget ud af det som muligt.
Så hvad er det du bliver lykkelig af?
Fuld transkribering
Her kan du læse hele interviewet
Bjørn
Rasmus Hougaard, rigtig, rigtig hjertelig velkommen til Rollemodellerne. Jeg har glædet mig helt vildt meget til, at du kom på besøg. Normalt ville jeg springe i gang med interviewet med det samme. Jeg synes dog faktisk med det tema, vi skal snakke rundt om i dag og sådan generelt, at det kunne være meget interessant og måske prøve en lidt anden indledning på interviewet, end jeg måske normalt ville gøre. Fordi man kan sige, at da jeg læste din bog “Et sekund foran”, kunne jeg virkelig godt relatere til det udsagn, som kom fra ham direktøren. Kan du tage lytterne med og fortælle, hvad det præcist er “Et sekund foran” dækker over?
Rasmus
Ja. “Et sekund foran” er titlen på bogen og hele ideen om det, stammer fra en direktør, som jeg har arbejdet med for en del år siden efterhånden. Han kom og spurgte, om jeg kunne hjælpe ham, fordi han følte, at han havde for travlt, og at han havde så mange e-mails, så mange møder og så videre, at han ligesom var på autopilot. Han har oplevet, at når der kommer en sms, eller når der kommer en e-mail, at han bare var i reaktivitet og svarede på det med det samme uden at tænke sig om. Som leder kunne man godt tænke sig mere medfølende, han kunne godt tænke sig mere lyttende og tænke sig at være mere tålmodig. Og så gik vi i gang med en otte uger, hvor jeg satte ham i gang med at lave mindfulness-træning ti minutter om dagen, hvor han skulle sidde og dybest set være opmærksom sit åndedræt. Efter de her otte uger, hvor vi så vil afslutte forløbet, og jeg spurgte ham, hvad han havde fået ud af det, og det han sagde, det var, at han havde fået et sekund. I starten der lød det som en enorm dårlig købmandskab, at han har brugt så meget tid på det, og så har han kun fået et sekund. Men hans forklaring den var, at det har givet ham et sekunds frihed i hans sind til, når der kom en sms, eller når der kom en medarbejder og ville have hans virksomhed, at han kunne vælge hans respons. Han havde fået det her splitsekund af frihed i sindet til at kunne vælge og dermed være responsiv i stedet for at være reaktiv.
Bjørn
Det tror jeg, der er mange, der kan relatere til det der, hvor du egentlig går ind på automat-responsen. Noget af det, som du nemlig også nævner, som er interessant, er det her med, at vi har en tendens til at glemme og lige være ‘mindfulle’ i det øjeblik, hvor vi for eksempel skifter fra det ene environment til et andet, fra en mail til et andet osv. Så det, jeg tænkte, kunne være interessant at starte det her interview med, det var, at vi måske kunne prøve at lave en øvelse, som du kunne facilitere, som kunne give os den absolut bedste forudsætning for at få et helt fantastisk interview her. Er du frisk på det?
Rasmus
Det kan vi godt, ja.
Bjørn
Hvad vil det være for en øvelse, ville du sige, at vi kunne lave så?
Rasmus
Jamen, så vil jeg sige, så lad os lave en 3 minutters grounded mindfulness undersøgelse. Er det okay?
Bjørn
Helt sikkert.
Rasmus
Godt. Så vil jeg invitere dig til at lukke øjnene og dig, som er lytter, at du også lukker øjnene og sætter dig godt til rette, hvor du end sidder. Og så et øjeblik lade din opmærksomhed komme ned i kroppen og bare mærk, hvordan din krop føles lige nu og her. Og bare læg mærke til alle de følelser, der måtte være, alt det bevægelse og temperaturer. Hvad der er en oplevelse i din krop – bare vær opmærksom på det.
Rasmus
Tillad din krop at slappe af. Det næste lille stykke tid er der ikke noget, du behøver at gøre eller noget, du skal opnå. Så bare vær til stede med din krop. Og for at skabe lidt større opmærksomhed og lidt større tilstedeværelse, så vil jeg bede dig rette din opmærksomhed mod dit åndedræt i et minut. Bare vær opmærksom på det inflow og outflow, der er af luft, når du trækker vejret ind og ånder ud. Og læg mærke til, hvordan du er fokuseret på bare én ting. Både dit sind og din krop kan blive mere afslappet, lidt mere roligt og lidt mere tilstedeværende.
Rasmus
Med det kan vi give slip på åndedrættet og åbne øjnene igen og så gå i gang med samtalen. Tak.
Bjørn
Så kom vi godt i gang med det. Fantastisk. Der er en første gang for alting. Det er en sjov oplevelse. Jeg mediterer normalt også en gang, ikke regelmæssigt, men man kan godt mærke, fordi vi sidder her på en optagelse, at det føles meget anderledes, og kroppen er i en mere rolig tilstand, end den normalt ville være. Det er en interessant øvelse at prøve at lave.
Rasmus
Jeg vil anbefale at gøre det før alle dine interviews, fordi det giver både dig og den, du nu interviewer en større tilstedeværelse og en større ro, at man får lagt noget nervesystemet på et godt sted, så man kan være mere opmærksom, mere rolige og dermed mere kreative og mere fokuseret på at få et godt interview.
Bjørn
Det er sjovt, at du siger det, fordi man ved det jo godt, men at gøre det, er en anden ting. En af de bedste interviews, jeg har lavet, er med iværksætteren Jacob Jønck. Og en af grundene til, tror jeg, at det blev så godt, og jeg synes han var en super rar fyr, det var også, at jeg havde sådan en rigtig dejlig oplevelse, hvor jeg cyklede igennem København en sommerdag. Du ved, det var næsten som taget ud af Poul Reichhardt film.
Bjørn
Jeg tror også, at det var det der med, at du egentlig var koblet fra. Og da jeg reflekterede lidt over det bagefter, tror jeg faktisk, det havde en ret stor indvirkning på det. Der er i hvert fald noget i det her med, at den sindstilstand, du går ind til interviewet med, kommer også til at definere, hvor godt det bliver. Så det må jeg tage med videre. Og så vil jeg springe i gang med interviewet. Inden vi går i gang, vil jeg dog sige, at det sjove er faktisk, at jeg sad lige og reflekterede over det i går, mens jeg færdiggjorde det sidste research op til vores snak i dag. Dér sad jeg og tænkte lidt over, at det er svært for mig at komme i tanke om nogen, hvor jeg egentlig har følt, at der var så mange ting, man kunne snakke om. Jeg kan rigtig godt lide begge dine bøger “The Mind of the Leader” og “Et sekund foran”. De kan for øvrigt begge to lyttes inde på Mofibo, som er sponsor på den her podcast. Men det er nogle fantastiske bøger, synes jeg, og meget praktisk orienteret. Det er nogle, som jeg vil genbesøge adskillige gange, det kan jeg sige med det samme, fordi jeg synes virkelig, de er gode. Men samtidig giver det også lidt en udfordring i forhold til, at vi har en time, hvor jeg har det som om, vi kunne snakke betydeligt længere end en time. Så en stor ros til dig for det og for de bøger. De er mega gode.
Bjørn
Når det så er sagt, så tænkte jeg, det kunne være interessant at prøve at springe i gang med et lidt mere måske ‘foundational’ spørgsmål, hvis man kan sige det. Først og fremmest for at tage mig og lytterne med på basen af det. Jeg læste, at hele ideen for den her rejse, du har været på i snart 20 år med mindfulness osv, at det egentlig var noget, du kom op med under et møde, dengang du arbejdede på Sony. Er det rigtigt forstået, eller hvordan er hele indgangen til det? Hvad var det for erkendelse, der kom der? Hvad var det for en oplevelse, der gjorde det?
Rasmus
Ja, altså, der er jo altid mange ting, der leder til de beslutninger og de retninger, vi tager i livet. Og ja, min tid i Sony var helt klart en afgørende faktor. Men det gik også længere tilbage. Der er faktisk tre ‘touchpoints’. Det sidste af dem, det er Sony, hvor beslutningen blev truffet. De to andre er nok endnu mere vigtige. Den første det var, da jeg var 18 år. Jeg oplevede at hele den vestlige model med at få en uddannelse, få et job, få et hus og at få en bil – det gav ikke mening. Jeg spekulerede meget over, hvad er det at være menneske, og hvad er det livet, det egentlig handler om, som man jo gør i den alder, og jeg synes ikke, jeg kunne finde de svar, som jeg kiggede efter og tænkte, så må jeg finde dem andre steder. Jeg endte med at tage til Nepal og Indien og boede dér et stykke tid og mødte nogle buddhistiske lærere, som gav mig en helt anden forståelse af virkeligheden, en helt anden forståelse af mig selv og en helt anden forståelse af andre mennesker.Det var enormt dyrebart for mig. De lærte mig også at meditere dengang, og det havde jeg med mig i mange år. Det var det første ‘touchpoint’. Det var ligesom at komme ud af den danske kontekst, at komme ud af den vestlige kontekst og opleve en helt anden måde at leve på og tænke på; buddhismen.
Rasmus
Så skete der så en del år senere det, at min bror døde. Det var et meget stort slag for mig selvfølgelig. Vi var tæt på hinanden, og vi havde købt et hus sammen. Jeg blev anbefalet at tage hen og mødes med Dalai Lama og endte med at bruge fem dage sammen med Dalai Lama til noget undervisning, hvor at det, der skete, var dybest set en dyb erkendelse af, at alle de problemer og alle de udfordringer, vi møder her i livet, at selvom mange af dem ser ud som om, de kommer udefra, så er det faktisk vores måde at relatere til dem på, der skaber problemerne. Det gav mig den dybe erkendelse af, at vi allesammen har et kæmpe potentiale. Et potentiale til at være super meget for hinanden og virkelig at være til gavn for andre. Også et potentiale til at være dybt lykkelige, altså at have et super godt liv. Sådan rigtigt dybtgående godt liv. Og vi har ikke evnerne til det, vi har ikke metoderne til det. Det var ligesom det, jeg fik ud af at sidde med Dalai Lama i de dage.
Rasmus
Dengang, hvor jeg ‘researchede’, og jeg stoppede med at ‘researche’ og arbejdede i Sony, som du snakkede om, så kom det der famøse møde, hvor jeg sad med min chef og med en andre gruppe folk. Det der skete, det var, at jeg bare sad og oplevede, at folk var dybt ufokuseret. Folk var stressede. Folk var distraherede. Og jeg tænkte bare, at det her er en total spild af deres liv. Det er en total spild af Sony’s penge. Jeg har folk, der sidder i et møderum og ikke er tilstedeværende og fokuserede. Dér besluttede jeg, at med al den viden, jeg havde omkring sindet, og hvad man kan med sindet og alt det, jeg selv havde oplevet igennem godt 10-15 års meditation dengang, at det måtte jeg kunne give videre til andre. At det var lidt kyllinge-agtigt af mig at sidde og have det godt selv i Sony, imens min chef brændte ud og mine kollegaer havde det dårligt. Det føltes forkert. Det var dér, jeg besluttede at tage et års retræte.
Rasmus
Retræte det vil sige, så siger man sit job op og flytter et sted hen, hvor der ikke er nogen distraktioner. Så jeg flyttede med min lille familie til Holland. Jeg boede i et lille hus i en skov og brugte et år på at overveje, hvordan jeg kan bruge det her korte liv på en måde, der giver mest gavn for andre mennesker. Det var det simple spørgsmål. Svaret, der kom ud af det, og det kom efter et stykke tid, det var, at disse teknikker, som jeg har lært af Dalai Lama og andre, at de skulle gives videre til folk, der arbejder i virksomheder. Grunden til det er, fordi folk, der arbejder i virksomheder, tit er meget travle, meget stressede og tit lider deraf. Den anden grund det var, at vi ved jo, at virksomheder sidder på enormt meget magt i verden – på godt og ondt. Så jeg tænkte, at hvis vi skal gøre noget godt for verden, så skal vi have fat i verdens topledere fra virksomheder og lære dem dybest set at blive mere etiske, mere moralske, mere medfølende, mere patetiske og have en større sans for at gøre noget godt for andre. Så det var det, der var hele hele starten på det arbejde, som nu er en global organisation, der arbejder med omkring 600 store firmaer som Microsoft og Google og så videre over hele verden.
Bjørn
Det lyder som en helt fantastisk rejse. Der er så mange spørgsmål, jeg har lyst til at stille dig i forlængelse af det. Det første er, om det dengang, du var 18 og tog til Tibet, var en bevidst søgen efter at finde det her klarsyn? Eller var det mere som led i noget andet? Var det noget, du havde overvejet inden da?
Rasmus
Det var helt klart noget, jeg overvejede inden da, men jeg vidste ikke, hvad det var, jeg kiggede efter. Jeg vidste intet om buddhismen. Jeg var ikke interesseret i nogen form for spiritualitet. For mig der var det bare et større spørgsmål, om hvad pokker meningen med livet er, og hvordan får man et godt liv?
Bjørn
Det fik du så svaret på i en skov i Holland?
Rasmus
Ja, det fik jeg dér. Ej, det største vendepunkt, det var helt klart, da jeg mødte Dalai Lama. Det var virkelig ham, der hen over fem dage fik præsenteret på en måde, der gav virkelig logisk mening at jo mere, man er fokuseret på sig selv og sin egen lykke, jo mere ulykkelig bliver man. Og så simpelt er det, fordi jo mere vi er fokuseret på, at jeg selv skal have det godt, jo mere prøver vi at få en bedre løn og en bedre bil og et større hus og en bedre ny partner og alle de her ting, som i sidste ende bare gør os mere og mere ulykkelige. Vi kan se, at alle statistikkerne peger i den retning. Vi er rigere, end vi nogensinde har været, og vi spiser flere lykkepiller og er mere ulykkelige. Mere deprimerede. Større rater af selvmord. Så hele den her ‘pursuit of hapiness’, den her jagt på lykke, vores egen lykke, den er misforstået. Fordi vi som mennesker ikke helt forstår, hvad det er, der gør os lykkelige. Og det er ultimativt, når vi gør noget godt for andre.
Rasmus
Og det kan godt være, det lyder sådan prædikende, og det er det overhovedet ikke. Det er bare ren psykologi, at når vi fokuserer på andre, som forskningen viser, så får vi det selv meget, meget bedre. Og selvfølgelig skal vi passe på os selv og selvfølgelig skal vi være opmærksomme på, at vi selv har det godt, og at vi har et sted, hvor vi kan bo, og at vi har mad på bordet. Men da er en ret lille grænse for, hvad vi har brug for og derefter, så bliver vi ikke gladere af at få mere. Vi bliver ikke gladere af at få en ekstra bil eller en større seng. Det gør vi altså bare ikke. Men vi bliver gladere, når vi giver til andre. Det har så været ledetråden i mit liv siden da.
Bjørn
Det må man sige det, at det er gået godt med Potential Project. Det er enormt spændende. Jeg hopper lige lidt tilbage. Jeg synes, det er enormt spændende, at I har taget det her retræte dig og din familie til Holland. Selvfølgelig har der været en indre søgning, hvor jeg går ud fra, hvor du har været på en form for rejse. Men hvordan har det været som familie og hive stikket så markant i så lang tid? Jeg antager, at din hustru og jeres børn på det tidspunkt også havde et liv og en hverdag.
Rasmus
Ja, det havde de. Min kone arbejdede i Danmark, og det gjorde jeg også selv og mine to sønner, som dengang var fire år, gik i børnehave. Så det var en stor beslutning at trække stikket på alt, sige to jobs op og tage børn ud af børnehaven og så flytte til Holland. Min kone er fra Holland, så det var ikke, fordi det var et stort skridt på den måde. Men det, at bo et sted, hvor man ikke har et arbejde, og der ikke er så mange mennesker omkring, og man bare har tid til at være sammen, det er en fantastisk ting at gøre. Fordi det får sat nogle ting i perspektiv og får givet noget klarsyn, fordi man ikke er så travlt med hele tiden at finde ud af, hvad man skal gøre ude i verden. Så det er helt klart det bedste år i mit liv. Og det tror jeg, det er for hele familien. Det kan jeg anbefale alle. At være lidt modige og tage de skridt, der skal tages for at få det bedre.
Bjørn
Jeg tror, jeg går hjem til min hustru og høre… *haha*. Hun er fra Lolland og ikke Holland. Det kan også være, at man kan få lidt ro dernede. Prøv at fortælle mig lidt om det her med Dalai Lama, fordi det jo, som du selv siger, har været en milepæl for dig. Han er jo en en enorm inspirerende karakter og på mange måder en superstjerne inden for sit felt, hvis man kan sige det. Det ved jeg ikke, om han selv vil anerkende. Men det er i hvert fald en person, som enormt mange mennesker ser op til, og som har haft en stor positiv forskel i mange menneskers liv. Hvordan var det at være omkring ham, og hvad var det, du tog med fra ham og lærte af de her fem dage, du havde sammen med ham dengang?
Rasmus
Først og fremmest er det hans tilstedeværelse, der er helt enorm. Han er en ældre mand, men hold op hvor en mental energi, han har. Det er meget fascinerende at bruge tid sammen med ham, fordi han er så skarp mentalt, og han er så tilstedeværende, og han er så omsorgsfuld for alle, der er i nærheden af ham. Og jeg tror, den sætning, som jeg tog med fra de første fem dage, var dybest set: “Her i livet, gør godt for andre, og hvis du ikke kan gøre godt for andre, så lad være med at gøre skade på andre. Det er hans helt grundlæggende læresætning i livet: “Gør godt for andre, og hvis ikke du kan det, så lad være med at skade andre”. Og det lyder så banalt og simpelt, men prøv engang at overveje, hvis du havde det som et mantra hele dagen, når du møder en anden person. Hvad kan du gøre for at give dem en bedre dag? Og hvis du er i et rigtig dårligt humør, eller hvis de er rigtig lede ved dig; hvad kan du gøre for i det mindste ikke at gøre deres dag og deres liv værre end det, det er i forvejen? Og det, synes jeg, er et super simpelt og super praktisk mantra her i livet. Så det er nok den helt overordnede, som som han gav mig med.
Bjørn
Ja. Lige præcis det her med venlighed, det er i hvert fald noget, som man ser ofte, at folk har en tendens til at glemme i et hektiskt og travlt liv. Mindfulness kommer vi ikke udenom. Det er noget, som du har snakket rigtig meget om, og som dine bøger selvfølgelig også handler om. Fortæl mig lidt om, hvordan vi kan hjælpe vores lyttere. Hvilke råd og hvilke konkrete ting kan hjælpe vores lyttere med at praktisere mindfulness mere som en del af måske et hektisk hverdag, som jeg kunne forestille mig mange af dem har?
Rasmus
Ja, jeg tror, at det første spørgsmål ikke er hvordan, men hvorfor. Når du sidder og lytter til det her, hvorfor skulle du være interesseret i mindfulness? Hvis ikke man har den motivation, hvorfor skal man så gøre det? Og der skal vi alle sammen kigge på, hvad der ikke fungerer i vores liv. Hvad er det, vi gerne vil have er anderledes? Og så se, om mindfulness kan hjælpe til det. Og min erfaring er, at det kan hjælpe til det meste. Tilbage til historien om ham direktøren, der oplevede, at han blev mere responsiv og mindre reaktiv.
Rasmus
Det han oplevede, det var, at han dermed fik evnen til at vælge hans handlinger og hans ord og hans tanker øjeblik efter øjeblik efter øjeblik at være mere opmærksom og vælge, hvad han skulle gøre, så han kunne vælge at mere omsorgsfuld. Han kunne vælge at være mere empatisk, han kunne vælge at mere tålmodig. Så hvis der er noget i vores liv, vi synes, der ikke er helt optimalt, så er mindfulness ikke svaret på det. Men det er det svar, der giver motoren, der kan skabe den forandring, som vi har brug for, fordi vi bliver responsive. Vi kan vælge, hvordan vi lever fra øjeblik til øjeblik.
Rasmus
Så det er det store “hvorfor” i mindfulness. Hvis man så tænker, at der er nogle ting, man ønsker, ændrer sig, og man vil gerne i gang med at praktisere mindfulness. Så er der nogle simple ting, man kan gøre. Den første er, at man kan downloade en app. Og der findes jo rigtig mange gode apps i verden. Headspace, Calm og der findes garanteret også en masse på dansk. Vi har også selv lavet en. Så det vil jeg anbefale som en ‘starting point’. Men det, som viser sig med de fleste apps, er, at folk bruger dem i en uge eller to og så kommer man væk fra det igen, fordi man ikke har en dybere, transformerende oplevelse. Så det, som der skal til, er at tage på retræte. Og man behøver ikke at tage på retræte et år, ligesom jeg gjorde. Men at tage på et weekend-retræte eller en uges retræte eller ti dage, hvor der er en underviser, der dybest set guider en rigtig masse mindfulness træning henover en række dage. Man skal være virkelig tykhovedet for ikke at gå derfra med et nyt perspektiv på livet. Så det er det, jeg vil anbefale alle dem, der er interesserede i det. Det er, at tage på retræte.
Bjørn
For tingen omkring mindfulness er vel dybest set, at det ikke er et ‘quick fix’. Det er i langt højere grad et meget ‘slow fix’, som der skal understøttes og ‘reinforces’. Jeg går ud fra, at selvom man har været på en rejse, der har været så lang, som du har, at det stadig noget, du er nødt til at vedligeholde gennem nogle praksisser. Rasmus, hvad gør du selv for at blive ved med at holde dig skarp og måske endda at være mere ‘mindful’ og være i nuet?
Rasmus
Jeg gør en del . Det gør jeg, fordi forskning viser, at jo ældre vi bliver, jo mindre skarp bliver vores sind. Så simpelt er det bare. Vi får færre grå celler oppe i hjernen. Det er det, der hedder vores præfrontale cortex. Den skrumper dybest set. Det vil jeg helst undgå det, og det viser forskning, at det kan undgås, hvis man praktiserer mindfulness. Og det jeg selv gør, det er, at jeg som minimum mediterer i 20 minutter hver morgen. Altså mindfulness meditation. Nogle gange i 40 minutter og nogen gange en time. Det afhænger lidt af, hvor travlt jeg har. Hvis jeg har meget travlt, så gør jeg det altid mere. Hvis jeg har mindre travlt som i weekenderne, så kan jeg bare gøre det i 20 minutter, det er fint. Og så om aftenen, inden jeg går i seng, sidder jeg også altid en 5 10, 15, 20 minutter. Og så tager jeg tit lige en enkelt lille session på et par minutter hist og her i løbet af dagen. Så jeg gør det en del gange i løbet af dagen. Jeg gør det, når jeg sidder i en taxa. Jeg gør det, når jeg sidder i en flyver. Jeg gør det, når jeg sidder i en bus. Jeg gør det, når jeg venter og ikke har andet at lave. Så i stedet for at kigge på min telefon, så sidder jeg og vender opmærksomhed indad. Det er den daglige praksis. Det, der er lidt vigtigere for mig, er at tage på retræte, og selvom jeg har praktiseret mindfulness i 30 år nu, så er det stadigvæk helt afgørende for mig at tage på retræte. Og de første mange år, de første 24 år, der var retræte, hvor jeg blev undervist andre. Men det, jeg gør i dag, er at jeg finder et sted i naturen, oppe i bjergene eller et andet sted, hvor jeg så bare er selv alene i et par dage eller en uge eller to. Og dybest set sidder og mediterer i, hvordan stedet end er.
Bjørn
Og når du gør det, er det så nogle guidede meditationer, du laver? Eller er det at sidde i komplet stilhed? Eller kan du prøve at fortælle, hvordan det foregår?
Rasmus
Det er i komplet stilhed. Det er altså i naturen, så der ikke er noget larm omkring. Og så guider jeg mig selv, for det har jeg jo heldigvis meget erfaring med. Så det vil sige, at jeg sætter et program for, hvad jeg laver i løbet af dagen, og det meste er at sidde i stilhed eller gå ture i stilhed. Og ja, det er det.
Bjørn
Det er sjovt, at intuitivt kan man godt forestille sig, hvor fantastisk det er. Men det er alligevel noget, der ligger så fjernt fra den måde, som moderne mennesker lever på. Kan du prøve at tage vores lytter lidt med på, hvordan det er, og hvordan det foregår, og hvordan du har det bagefter måske også i ligeså høj grad.
Rasmus
Jo. Altså, der er måske nogle, der tænker: “Nej, det lyder helt fantastisk. Og så sidder man bare dér i ren zen, og sindet bliver helt stille”, og det gør det bare overhovedet ikke. Når man tager et par dage ud, så er de første par dage altid enormt fantastiske, fordi man kommer fra en meget travl hverdag. Og derefter kommer altid dag 3 eller 4, som er helvede. Mildest talt, fordi man er vant til hele tiden at gøre ting. Og vi er allesammen totalt afhængige af at gøre ting hele tiden, fordi vi får en masse dopamin af det. Så sidder vi dér i to dage, og vi har det rart, og den tredje dag laver vi stadig ikke noget. Og så begynder hjernen at blive rigtig vred, fordi den der dopamin, den vil have action. Den vil have at vi gør noget, og vi gør ikke noget. Det kan være svært. Så for de fleste er der en oplevelse af op og nedture i løbet af en uges tid. Hvor der er øjeblikke, hvor man føler sig lykkeligere, end man har været i årevis. Og der er øjeblikke, hvor man bare føler: “Hold da op. Hvorfor gør jeg det her? Jeg vil hjem til mine børn. Jeg vil i gang med at arbejde. Gad vide, hvad der er sket i nyhederne”.
Rasmus
Alle de der ting sker, men det, som er det vigtige, er to ting. Det ene er, som du siger, hvordan man har det bagefter. Og det andet er, hvad man lærer i løbet af sådan nogle dage. Bagefter har man det rigtig godt. Man har det virkelig, virkelig godt, fordi man har givet sig selv en virkelig effektiv pause fra at skulle tænke hele tiden. Og det vil sige, at man kommer ud af sådan en uge med en meget stor ro og klarhed i hovedet. Det er den første ting. Det andet er, hvad man lærer. Det, der sker, når man sidder stille, er at sindet begynder helt automatisk at finde svaret på alle de problematikker, som vi går og bokser med, og som vi ikke får løst, fordi vi ikke giver vores sind roen til selv at finde ud af det. Det vil sige, at der er mange helt praktiske dagligdags, men også store eksistentielle problemer, som vi finder svar på, når vi sidder stille. Og det kommer helt af sig selv. Og det er jo fantastisk. Det, der også sker, som er afgørende for mig, fordi jeg leder en global organisation med rigtig mange ansatte og med en stor kundegruppe, der kræver meget af os, er at jeg får en helt klar strategisk orientering om, hvad der er vigtigt nu, og hvad der er vigtigt om et år, om to år. Så fra et rent forretnings-perspektiv, strategisk perspektiv. Der er det de her retræter, der gør, at vi er så succesfulde, som vi er som organisation. Det er simpelthen, at jeg tager tid, hvor jeg ikke laver noget. Det er helt klart fundamentet.
Bjørn
Det kan jeg virkelig godt se, Rasmus. Et spørgsmål måske i forlængelse deraf, hvis du har lyst til at snakke om det. For Potential Projects har det jo, og det er drevet fra New York. Men hvordan er det egentlig med dig og din livssituation? Hvis man kan sige det, fordi i hvert fald da vi har skulle arrangere det her interview, har du været ret meget rundt omkring. Og jeg har set dig i interviews i Australien. Hvordan er det egentlig?
Rasmus
Jamen, det er jo, som det er for folk, der rejser. Det er jo selvfølgelig en udfordring for en familie. Men jeg har faktisk for et halvt år siden, lige inden corona startede, opsagt vores sted ovre i New York. Så jeg bor ikke i New York længere. Jeg bor i København nu, hvilket er fantastisk. Og det sidste halve år, selvom det er svært for mange mennesker, så har det personligt været vidunderligt ikke at kunne rejse nogen steder.Jeg har ikke sovet bedre eller været gladere, end jeg har været det sidste halve år. Så tak til corona, personligt. Selvom jeg ved, det ikke er sjovt for alle.
Rasmus
Men selvfølgelig er det en udfordring at have en global virksomhed, hvor der er meget rejse. Jeg savner mine børn og omvendt. Og det er jo den pris, som jeg har valgt at betale, fordi jeg har en mission om at kunne gøre så meget i det her liv som muligt. Når det så er sagt, arbejder jeg hjemmefra. Det vil sige, at så snart arbejdsdagen er forbi, så er jeg sammen mine børn. Og nu er mine sønner også 20 begge to, og min datter er 16 år og bor i Spanien. Så det er ikke fordi, at har den store omkostning på familiefronten længere. Men der har da været år, hvor jeg ville ønske at have været mere hjemme. Og sådan er det. Der træffer vi nogle valg i livet, der er svære, men som jeg tror, vi bliver nødt til at gøre, hvis vi har et eller andet mål i livet, som vi vil give videre til verden.
Bjørn
Og det må man sige med den klientliste og med alle de store organisationer, hvor der er så mange individer i, som du har været med til at hjælpe og I har været med til at hjælpe sig. Så er det i den grad lykkedes. Stor cadeau for det, det er flot. Hvad er egentlig baggrunden for, at det lige blev New York? sidste ende, så er verden jo ret stor eller lille, om man vil. Hvordan kan det være, det var New York, I valgte at starte Potential Project og køre virksomheden fra?
Rasmus
Faktisk startede det oprindeligt i Danmark. New York kom faktisk først senere hen. Så det startede i Danmark og så til Sverige og Tyskland og Holland. Og så blev det Singapore. Så blev det Australien. Og så kom USA faktisk først derefter. Vi følte lige, vi skulle være klar til USA, fordi det er et kæmpe, kæmpe stort marked med en på mange måder anden kultur. Og det skulle vi være klar til, så vi skulle have nogle gode folk i USA, før vi var klar til at starte derover. Men det gjorde vi så for otte år siden, og der var det New York, der var centrum. For på vestkysten, altså i Californien specielt, er mindfulness totalt mainstream. Der var dybest set for stor konkurrence. Hvor på østkysten, som er finans-hovedsædet og de industrier, som normalt ikke tager så meget imod sådan noget som mindfulness, var det en meget større udfordring for os, og det var vi meget mere interesserede i. Det var derfor, at det var New York, og at jeg har brugt en del tid derovre de sidste otte år.
Bjørn
Ja. Man kan også næsten se det paradoks, der ligger i at tage for eksempel Wall Street eller alle de stereotype billeder, du har af, hvordan organisationer agerer dér, og set i kontrast til det mindfulness og det budskab, som I kommer med. Hvordan har det været? Altså det er noget af det, som jeg har tænkt mest over i forhold til det, I har hjulpet med, fordi I har jo hjulpet nogle kæmpestore organisationer. Og jeg har selv været i store organisationer og ved, hvordan kulturer og sådan noget gebærder sig dér. Et eller andet sted, så tænker jeg også, at der må være en eller anden form for ikke klasse, forstå mig ret, men I må komme med noget, som er meget ‘groundbreaking’ i forhold til den måde, tingene normalt foregår på. Hvordan har det været?
Rasmus
Jamen, altså der skulle en del uddannelse af markedet til, fordi, som du siger, stereotypen af mindfulness er at sidde stille og at være langsom. Og jeg håber da med de ting, jeg sagt nu, at det er lige præcis det modsatte. Det betyder, at man er knivskarp, og man er super fokuseret, mens man stadig er afslappet. Og hvis det er noget, man har brug for, som trader på Wall Street for eksempel, som forskningen også viser, så er det at kunne tage meget store beslutninger på meget kort tid og gøre det med en ro i sindet, der gør, at man træffer de rigtige beslutninger. Det, som forskning viser, er at tradere, der står på Wall Street og praktiserer mindfulness, faktisk tager bedre beslutninger end dem, der ikke praktiserer mindfulness, fordi man har et skarpere sind. Så uddannelsen af markedet er jo at hjælpe vores kunder med at se, at dette ikke bare er at være langsom, men det at være hurtig, men dér hvor den større konflikt kommer ind er, at når man begynder at praktiserer mindfulness, begynder man at tænke sig om på en anden måde. Man begynder at være mere opmærksom på, hvad man gør ved sig selv, og hvad man gør ved andre. Og der har vi jo set ledere og topledere, der har valgt at skifte karriere på grund af, at de begyndte at praktisere mindfulness, fordi de kunne se, at det de gjorde, ikke var ‘aligned’ med deres egen etiske eller moralske målestok. Og i nogle dele af finansverdenen og i nogle dele af Wall Street er der en lidt flosset etik, eller det har der i hvert fald været historisk, som vi arbejder meget med. Og vi arbejder med de største banker i USA om at få skabt en mere etisk måde at trade på og en mere etisk måde at lede på. Så der er et kæmpe potentiale, og det er vildt spændende.
Bjørn
Ja, det må det virkelig være. Det lyder som om, at I har jeres arbejde ‘cut out for you’. Nu snakker du selv om lederskab, og det er svært at komme udenom i forhold til dit virke og i forhold til “The Mind of the Leader”, som jo går meget på lederskab. Igen, jeg har rost bogen før. Jeg vil gerne rose den igen. Jeg synes, den er supergod. Kan vi prøve at snakke lidt om det? Og prøve at snakke lidt om, hvor du præsenterer de her tre søjler eller de tre vigtigste principper i forhold til det her, og lige præcis at kunne blive en god leder. Inden vi gør det, kunne det måske bare være ret interessant at høre lidt om en pointe, som jeg synes er mega fed, og som jeg godt kan lide og godt kunne tænke at få dig til at uddybe. Det her med at være leder i forhold til at kunne lede sig selv. Kan du prøve at snakke lidt om det med at lede andre og lede sig selv?
Rasmus
Jo. Vi lavede jo et forskningsprojekt. Måske lige konteksten.. Vi lavede en undersøgelse på 35.000 ledere, hvilket er en af største forskningsprojekter lavet på ledelse, og vi lavede det sammen med Harvard Business Review, og det er jo altid en fantastisk partner, fordi så er der meget høje standarder. Men den første ting, vi fandt, det er lige præcis, at selvledelse er helt afgørende. Meget ledelse-uddannelse handler om, hvordan man leder en organisation, og det er fint. Men hvis man ikke forstår, hvordan man leder sig selv, så kan man ikke lede andre og så kan man ikke lede en organisation. Så det er ligesom helt centralt i ledelse. Og så tænker man, “Jamen, jeg leder jo mig selv, for jeg gør jo de ting, jeg vil”. Men det gør vi faktisk ikke.
Rasmus
Og måske har du bidt mærke i, at der er et fantastisk forskningseksperiment, som er beskrevet i bogen, hvor man tager mennesker én efter én ind i et rum, hvor der ikke er nogen vinduer, og der er dybest set ikke noget, man kan lave. Og så er der en lille maskine på et bord, hvor de får et armbånd rundt om armen og en knap, som giver dem et elektrisk stød, hvis de trykker på den, som er rigtig ubehageligt, og som gør rigtig ondt. Folk bliver spurgt, hvor meget de vil give for ikke at få et chok en gang til. Og folk siger, at de vil give omkring 150 kroner for ikke at få en chok. Så siger forskerne: “Godt, nu har du det armbånd på, og der er den der knap. Det er det eneste, du kan lave herinde, men det ville være dumt at gøre, for det vil du betale for at undgå. Så nu beder vi dig om at sidde herinde i mellem 11 og 15 minutter og bare ikke gøre noget som helst”. Og man tænker selvfølgelig, at folk leder sig selv på en god måde, og derfor når de ved, at det gør ondt at få smerter, så vil de ikke gøre det igen, og så må de jo bare kigge rundt i rummet. Men det viser sig, at 87 procent af mænd trykker på knappen igen, når de sidder der alene. Der er ovenikøbet mand, der trykkede på den 115 gange inden for de minutter. Kvinder, der er detlavere nummer, men det er stadigvæk det samme. Vi har simpelthen svært ved bare at være. Og det, at vi har svært ved at være, gør at vi tager rigtig mange beslutninger og gør rigtig mange ting for at undgå at være lige der, hvor vi er. Og det vil sige, at vi dybest set ikke leder os selv særlig godt. Fordi vi ikke forstår vores sind og dermed ikke forstår at lede vores sind effektivt Så at kunne lede os selv, det er det, der gør, at vi forstår vores tanker først og fremmest. For når vi forstår vores tanker, så kan vi være sikker på, at vi siger de rigtige ting, og at vi gør de rigtige ting, og dermed kan vi engagere folk og være en dygtig leder. Men det starter med selvledelse.
Bjørn
Det er et helt vanvittigt projekt. Det er det, der er med forskning, der gør det så enormt spændende, at man kan afdække de her ting. Prøv at fortæl lidt om MMC. Vi har M’et, som er for mindfulness. Det har vi måske dækket ret godt, men de to andre er selvfølgelig enormt interessante at give til lytterne her også.
Rasmus
Så resultatet af hele det her forskningsprojekt, vi lavede, det var, at de tre vigtigste ting for ledere er først og fremmest at være mindful, at være ‘selfless’… Nu ved jeg ikke, hvad det hedder på dansk. Nåh, jeg kan lige definere det lige om lidt… Og så at være compassionate, som på dansk nu om dage bliver oversat med kompassion, som er et nyt ord i ordbogen. Så det vi fandt, det var, at de tre ting er helt afgørende i en moderne virksomhed eller i moderne ledelse, fordi ledelse handler om at kunne engagere andre og motivere andre, mere end det handler om at være dygtig til excelark og strategi, så er det helt afgørende, at vi forstår, hvad det er, der driver andre folks lyst til at gøre et godt stykke arbejde. Og der er mindfulness, ‘selflessness’ og kompassion helt, helt afgørende. Så mindfulness har vi snakket om. ‘Selflessness’ er evnen til ikke at lade vores ego komme i vejen for de beslutninger og de måder, vi tænker på. Så det vil sige at lede for ‘ the greater good’, altså at lede for det store perspektiv og lede langsigtet og ikke at være fokuseret på, hvad jeg får ud af det. Selvfølgelig skal man sørge for, at man får en god løn, og at alle de ting er i orden. Men derefter skal man holde op med at tænke på sig selv, for hvis man gør det, så bliver alle ens handlinger på den ene eller den anden måde ‘biased’, altså ledt i den forkerte retning. Og vi kan se, at de fleste af de erhvervsskandaler, der har været, både i Danmark men også ude i verden, kommer af, at der er ledere, der har tænkt på sig selv i stedet for at tænke på virksomheden og på samfundet. Så selflessness er helt afgørende, og det er rigtig, rigtig svært, for vores hjerne er programmeret til at tænke på os selv. Det er faktisk noget, der kræver opmærksomhed ikke at tænke på os selv og tænke på vores egne behov hele tiden.
Bjørn
I forhold til den del af det, er der i hvert fald noget, jeg har reflekteret over i alle de forskellige interviews, jeg efterhånden har haft i Rollemodellernes historie, så det var faktisk noget, der slog mig lidt. Fordi jeg har faktisk snakket en del om ego med en del mennesker og de fleste af de mennesker, hvor jeg har haft snakken her i podcasten har vi egentlig været ret enige om, at ego er en skidt ting. Samtidig har jeg for eksempel interviewet Martin Thorborg, iværksætteren. Men han havde også et kæmpe ‘drive’, og forstå mig ret, ego. Men han havde et drive, der blev skabt af, at han så noget, andre havde, som han selv ville have. Helt specifikt var det faktisk fordi, at han havde en schweizisk mor, og de var altid i Schweiz om vinteren, og der kunne de se, at de kørte rundt i nogle kæmpestore biler.
Bjørn
Men det er rigtig at ego, som du selv ridser op her, får folk til at træffe nogen ikke nødvendigvis særlig gode beslutninger. Det er der masser eksempler på. Samtidig så er ego jo også et drive, som får nogen til at gå efter nogle målsætninger og forsøge at komme et eller andet sted hen. Du har haft en passion med din virksomhed med at hjælpe verden. Så et eller andet sted er ego slemt. Men på den anden side er det også ego, der giver en noget rygstød. Hvad er dine tanker omkring det?
Rasmus
Der er ingen tvivl om, at ego kan give et enormt drive, og vi skal ikke kigge langt ud i verden efter store politikere nu om dage, som har et stort ego og har nået de positioner, de har, fordi de har et stort ego, der har drevet dem til det. Så det er der ingen tvivl om. Ego kan virkelig skabe resultater. Spørgsmålet er, hvad det er for nogle resultater. Og man kan lave en lille refleksion. Man kan kigge på folk, som man tænker har et stort ego. De ser altid glade ud. Hvordan har de det, når de kommer hjem onsdag aften sent og alene i deres hjem? Hvordan har de? Hvordan har de det, når de vågner op om morgenen? Hvordan har man det, når man har et stort ego? Jeg har ikke svaret på det, men jeg kan fortælle, at forskningen viser, at der er en simpel sammenhæng mellem, hvor stort et ego man har, og hvor meget man taler om sig selv. Og det er dybest set, at jo større ens ego er, jo mere siger man: “Jeg”, “mig”, “min” og “mit”. De ord, der taler om én selv. Og jo mere man bruger de ord, jo flere sygdomme har man og jo tidligere dør man. Det er bare rent faktuelt. Det vil sige, at der er en stærk sammenhæng mellem ego og død.
Rasmus
Hvorfor er der så det? Definitionen af ego eller egoets funktion, og jeg siger ikke, at et ego er dårligt, fordi vi har brug for et ego til ligesom at kunne stå op for os selv, og det er fint nok. Men det, der er egoets grundlæggende funktion, er ‘self preservation’, selvbeskyttelse. Det vil sige, at holde os selv i live. Det er det, egoet har til mål. Og der er tre ting, som egoet kigger efter. Berømthed, penge og magt. Det er helt grundlæggende de tre ting, som egoet prøver at finde hele tiden i alt det, vi gør. Og nu snakkede du om store biler i Schweiz, og det er jo penge delen, altså det at kunne købe sig til lykke eller købe sig til kærlighed. Men der skal ikke langt ind i psykologien for at se, at den går ikke. Vi kan ikke købe os til noget. Vi kan ikke købes os til lykke. Når vi har en årsindkomst på over 350.000. Derefter er det ikke pengene, der gør os lykkelige. Så er det, hvordan vi agerer i livet.
Rasmus
Så ja, ego kan drive os til nogle ting. Spørgsmålet er, om det er de ting, som vi gerne vil være forandringsagent for i verden. Jeg tror, at de spørgsmål, vi skal stille os selv, fremfor om vi skal bruge vores ego til at nå nogle resultater, er hvilke resultater vi gerne vil nå i livet. Vil vi gerne nå noget for os selv, eller vil vi gerne nå noget for andre, altså vil vi gerne skabe en bedre verden. Og hvis vi vil de, så er det okay at spænde egoet bagved det. Men bare sørg for, at der er noget positiv bag det. For ellers ender vi alle sammen med at være som visse verdensledere nu om dage, der gør det for deres egen skyld og ikke nødvendigvis for andres skyld. Og det er jo et problem.
Bjørn
Jeg ved ikke, hvem du snakker om. Er det nogen specifikt, du peger på? Ej, jokes aside. Det er et supergodt svar, og det giver rigtig god mening også i forhold til de tanker, jeg har haft. Og måske mere at bruge egoet som en drivkraft, men selvfølgelig sikre sig at drivkraften er den rigtige. Hvis vi skal prøve at kigge på kompassion. Prøv at fortælle lidt om det og lidt om, hvordan du som leder kan bruge det i din organisation, og hvorfor det er så enormt vigtigt.
Rasmus
Det bedste danske ord eller danske oversættelse er medfølelse, hvilket ikke er en rigtig oversættelse, fordi compassion dybest set er en intention om at gavne andre. En intention om, at i og med at jeg er sammen med dig nu, hvad kan jeg så gøre for, at du får en bedre dag. Tilbage til Dalai Lamas spørgsmål; hvad kan jeg gøre for at gøre andre lykkelige? Og hvis ikke jeg kan gøre dem lykkeligere, så lad være med at gøre noget, der skader dem. Det er dybest set det som compassion, det er. Det er meget anderledes end medfølelse, fordi medfølelse er tættere på empati. Hvor empati er, at man føler det, som andre føler. Når andre har det svært, har man det svært sammen med dem. Så det er meget vigtigt at lave en distinktion mellem de to. Så kompassion er at gøre noget godt for andre. Empati er at føle det, som andre føler, hvilket gør, at vi nogle gange bare får det svært. Som leder er det enormt vigtigt at have kompassion, fordi at det er det, der gør, at de føler, at vi vil beskytte folk. At hvis de folk, som vi leder, laver en fejl, så beskytter vi dem, og vi tager os af dem. At de har en fornemmelse af, at vi faktisk er oprigtigt interesserede i, at de har det godt.
Rasmus
Og når man tænker på de ledere, vi alle sammen har haft igennem vores karrierer, så er det jo mere dem, der har passet på os, dem der har været oprigtigt interesseret i vores velbefindende. Det er dem, vi respekterer. Det er dem, der er vores rollemodeller. Og det er dem, som vi virkelig har lært noget af. Så kompassion, som forskningen klart viser, er så afgørende for, at vi kan skabe en organisationskultur, hvor folk tør at arbejde hårdt, og de har det rigtigt godt med det, at de tør at fejle og lære af det og dermed kunne få innovation. Så kompassion er helt afgørende i moderne virksomheder for at ledere kan skabe de kulturer og dermed de resultater og den produktivitet, som man håber på.
Bjørn
Forskellen på empati og compassion er i hvert fald også det, som er interessant, fordi ajeg tror, du har fuldstændig ret i, som du også skriver i bogen, at folk forveksler de to ting. Jeg hørte et rigtig, rigtig godt interview med dig med en sød australsk kvinde på vej ind i bilen, og hun stillede faktisk et godt spørgsmål, som jeg vil tillade mig at tage med her også. Hvis vi har de her tre søjler, og at vi nu skal give vores lyttere et tip per søjle eller en øvelse eller en ting, som de kan gøre for at styrke den del af deres personlige lederskab. Hvilke tre tips, råd eller øvelser vil du så give dem?
Rasmus
Det kan jeg ikke huske det interview i Australien, så jeg ved heller ikke, hvad jeg svarede der, så nu svarer jeg sikkert noget andet. I forhold til mindfulness, så er der et simpelt mantra, som man kan adoptere og bruge i alt, hvad man laver. Det hedder ‘Be here now’. At være til stede lige nu, lige her. Og hvis man som leder eller menneske i det hele taget tager det som et mantra, så betyder det, at man er mere tilstedeværende med andre mennesker, at man er mere tilstedeværende, når man kører i bil og dermed kører bil sikrere, at man er mere tilstedeværende, når man sidder i et møde og dermed forstår mere af, hvad der bliver sagt. Det betyder, at man får mere liv, og man får mere kvalitet i alt det, man laver. ‘Be here now’ er det helt korte råd til at blive mere mindful. Hvis man vil være mere ‘selfless’, uselvisk tror jeg, det er oversat til på dansk, så skal man være opmærksom på, hvordan vi snakker. Fordi, som jeg sagde, hjernen er programmeret til at tænke på os selv, og den måde, vi snakker på, er dermed programmeret ud fra det. Så vi snakker ofte meget om os selv; “jeg”, “mig”, “min” og “mit” og så videre. Så bliv opmærksom på at tage nogle af de ord ud, når vi kan. At snakke om “os”, “vi”, “dem”, “I” og “jer”, mere end at snakke om “mig”, “min”, “mit” og så videre. Det er en simpel måde, et lille ‘brainhack’, til at kunne tænke mere på andre og tænke mindre på os selv. I forhold til kompassion, så er der jo ikke nogen bedre end Dalai Lamas råd. Altså hav sådan et mantra hver gang, du ser et andet menneske. Hvad kan jeg gøre for at gavne det menneske, og hvis ikke jeg kan gavne, så i hvert fald lad være med at gøre skade.
Bjørn
Det er jo super superstærke råd, og det taler måske meget godt ind i det her ‘servant leadership’, som jeg også synes er rigtig interessant at snakke om. Tiden flyver afsted, men det er, fordi vi snakker om noget, der er super spændende. Kan du sætte et par ord på det her? Altså, at man ikke ser lederens rolle som den dominerende, der skal skubbe andre rundt, men måske i højere grad være den, der skal tjene andre.
Rasmus
Heldigvis er Danmark et meget lavhierakisk land, og derfor er den måde, vi tænker ledelse på, og den måde, som jeg tænker ledelse på, og det som er i den her bogen, er på en eller anden måde sådan lidt urdansk. I USA er det virkelig noget, hvor de tænker “wauw, hold da op, det er nyt, det her”. Det gør vi jo ikke helt i Danmark, fordi det ligger mere til den danske kultur. Når det så er sagt, så sker der også lige nu en stor forandring i danske virksomheder, hvor det hierarki, der trods alt har været der i mange år, at det de sidste 10 år og de kommende år bliver nedbrudt mere og mere, organisationsstrukturen bliver fladere. Der bliver mindre magtforskel mellem CEO og medarbejdere. Det er en rigtig god ting, fordi det er det, der driver folks lyst og engagement til at gøre et godt stykke arbejde. Det er at føle, at man er i noget sammen. At der ikke er en leder, der leder for et ego, men der leder for noget noget større og bedre. Det taler til noget mening i alle os mennesker, og vi har alle sammen et drive for at leve et meningsfuldt liv og gøre en god forskel her i verden. Det er det, vi alle sammen dybest set ønsker at gøre godt for andre. Jeg tror for ledere, at kunne ‘tune’ sig mere ind på den her form for ledelse er helt afgørende for at være effektiv i fremtiden. Jeg interviewede engang er Tom Barkin, som er den tidligere global direktør i McKinsey, og han sagde: “Trust is the currency of influence”. Det betyder, at for ledere, som du sagde, handler det ikke om at skubbe folk rundt, men det handler om at influere folk til have visse adfærd og til at gøre og opnå visse ting. Og for at kunne nå det er tillid helt afgørende. Hvis jeg er din leder, og du har tillid til mig, jo større den tillid den er, jo mere kan jeg sige: “Hey, kunne du ikke gøre det der?”. Og fordi du har tillid til mig, så vil du gøre det uden at stille store spørgsmålstegn ved det, fordi du ved, at det kommer fra et godt sted. Så fremtidens ledelse er at rive alle hierarkier og ideer om magt ned, og i stedet for at lede ud fra tillid og værdier og en følelse af mening.
Bjørn
Jeg holder en lille pause for at folk lige får den med. Nogle gange er det meget godt lige at understrege en vigtig pointe. Jeg havde et spørgsmål, som jeg ikke rigtig kunne se, hvor den var faldet naturligt at snakke om. Men noget, som jeg faktisk synes, er enormt interessant, selvfølgelig også fordi vi sidder her i slutningen af 2020, hvor vi har haft et vanvittigt år. Corona har bragt dig hjem til Danmark og gud ske tak og lov for det. Men det har ændret meget, og det er en verden, der er i forandring lige nu på mange måder. Vi ved ikke, hvad der kommer til at ske på bagkanten af, at alt det her er overstået. Men en af de ting, som erhvervslivet har været nødt til at indstille sig på, er ‘remote working’ og generelt at skulle sætte sig selv foran et stykke elektronik mere, end at sidde face to face. Det er der selvfølgelig nogle fordele ved, men der er bestemt også nogle ulemper. Der kan jeg stort set kun tale af egen erfaring, og det er i hvert fald også noget, du nævner i dine bøger, at elektronik er en fjende eller kan være en fjende, for at du er til stede i nuet og for at være mindful dér. Hvis vi nu antager, at de digitale møder og zoommøder kommer til at blive ‘the new normal’, når det kommer til måden, vi kommer til at arbejde på. Hvordan ser du, at jeg som individ vil kunne blive mere eller bibeholde at være mindful i dét setting, som er så meget anderledes end dér, hvor vi for eksempel sidder nu?
Rasmus
Det er et super godt spørgsmål, som vi alle sammen skal stille os selv nu. Fordi det her er det ‘the new normal’, og det kommer ikke til at ændre sig væsentligt. Og af alle mulige grunde. Den første er selvfølgelig pandemien, og den har bare sat gang i forståelsen af, at vi arbejder lige så effektivt, når vi arbejder hjemmefra eller fra sommerhuset, som vi gør hvis vi tager ind på kontoret. Måske mere effektivt, er der en del forskning, der viser. Så hvorfor skal virksomheder have store kontorer, der er dyrere at have? Og hvorfor skal vi have den ekstra plads i det hele taget, der koster CO2? Så jeg tror, det er det ‘the new normal’. Jeg tror, det er kommet for at blive. Og så er spørgsmålet så, hvad man så kan gøre for at have det godt med at arbejde på den måde. Og der er et par ting, der er rigtig, rigtig vigtige. Den første er selvfølgelig, at hvis vi gerne vil være mere ‘mindfulle’, så skal vi lære at styre vores teknologi, så den ikke styrer os. Og det vil sige, at når vi sidder i de møder, som vi jo gør mange af os fra tidlig morgen til sen eftermiddag. At vi faktisk er til stede i de møder. Og at vi ikke lade os friste til lige at tjekke e-mails, sociale medier eller nyheder, mens vi sidder møderne. For det er nemt, og det gør bare, at vi bliver enormt distraherede. Og det gør at mødet tager længere tid, for hvis alle gør det, tager alting bare længere tid. Så det kræver en disciplin faktisk at være til stede med det, vi gør – også når det er online.
Rasmus
Det er den første ting, og den anden ting er, at det der smelter bort, og det som er dejligt ved at sidde her studiet som to personer, er at vi kan mærke, lugte, føle hinanden og man kan se kropssproget. Og det kan man ikke, når man sidder på zoom. Og dermed ryger en del af den tillid, som man ellers opbygger, når man er sammen face to face. Det vil sige, at der er noget tillid, der smuldrer lidt. Og der skal vi som ledere være meget opmærksomme på i møder at skabe mere plads til det uformelle, til det som ikke er agendaen. Så folk har mulighed for at sige de personlige ting, der sker for dem, som vi normalt siger, når vi er ude at hente kaffe, før vi går ind til mødet. Eller som vi siger, når vi mødes ved vandautomaten, for de steder mødes vi ikke længere. Derfor forsvinder alle de der små byggesten af tillid og connection fra os. Så det er rigtig vigtigt for os at være opmærksomme på.
Bjørn
Og så er der et spørgsmål, som ikke så meget kommer i forlængelse af det, men som jeg også synes er rigtig interessant. Fordi en stor del af de gæster, jeg tidligere har haft med her i Rollemodellerne, har jo været iværksættere. Vi har en masse lyttere, der er iværksættere. Du har arbejdet rigtig meget med cowboy, virksomheder, hvor der er en eksisterende kultur, som du prøver at gå ind og hjælpe med at ændre. Mange iværksættere er jo i den situation, at de først er i gang med at skabe en kultur. De er i gang med at bygge et fly, mens det flyver. Hvis man skal tage de her principper, som du praktiserer, og som du har hjulpet en masse cowboy med, at prøve at bage ind på en eller anden måde i en tidlig opstartsfase af sin virksomhed. Hvad ville dit råd så være til alle dem, der sidder i den situation?
Rasmus
Der er ikke et råd. Det store råd er det, du allerede giver nu. Nemlig, at jo tidligere, man begynder at forme en kultur, jo stærkere bliver den jo længere, man kommer hen, og jo nemmere bliver ting. Så vær opmærksom på, hvad det er for en kultur, du skaber helt fra starten. Og som iværksætter skal man aldrig undervurdere effekten af, hvordan man som den øverste leder opfører sig. Det er helt, helt afgørende på godt og ondt. Alt hvad du gør, har en meget stærk ‘impact’ på organisationen. Så vær opmærksom på, hvordan du selv gebærder dig som leder. Og så til, hvad det er for en kultur, man vil vil skabe. Altså det er jo nu i de tidlige år, at man virkelig kan skabe den kultur, man ønsker. Og hvis vores forskning er rigtig, hvilket jeg tror på, at den er, fordi den er så omfattende, så er det de kvaliteter, der skal ind i jeres kultur. Og det vil sige, at folk skal være tilstedeværende med hinanden. Altså ‘mindfulle’ folk skal være enige om, at de gør det sammen for et større hele og ikke bare for dem selv. Og folk skal have en oprigtig interesse i, at alle har det godt, altså kompassion. Så det er de tre ting, man skal sørge for at få ind tidligt. Og man kan selvfølgelig læse bogen eller gå ind og se på YouTube. Der er en masse dejlige små klip, der fortæller om det. Men det er det, jeg vil anbefale alle.
Bjørn
Igen, det lyder nemt, men det er svært at praktisere. Sådan er det gerne med de ting, Rasmus. Tiden flyver af sted. Vi har vendt enormt mange interessante emner, og vi kunne blive ved i rigtig lang tid. Det tillader tiden desværre ikke. Jeg plejer gerne at slutte podcasten af med en 3-4 relativt hurtige spørgsmål. Nu ved jeg ikke, om jeg kan få hurtige svar, men vi kan prøve. Det første er, om du har en specifik morgenrutine eller måde, du starter dagen på? Du har selv nævnt noget om noget mediation, men hvordan ser din morgenrutine ud?
Rasmus
Jeg står op klokken seks. Så mediterer jeg i 20 til 60 minutter. Så løber jeg en tur. Så hopper jeg i vandet. Det gør jeg hele året rundt. Og så går jeg i gang med at arbejde. Det med at hoppe i vandet, er det noget, du er startet med efter du er flyttet til Danmark?
Rasmus
Ja, i høj grad.
Bjørn
Det lyder fantastisk. Jeg tænker, det må have været lidt sværere i New York.
Rasmus
Ja, jeg boede godt nok ned til Hudson floden, men den er så beskidt, så det var ikke lige et sted, man hopper i.
Bjørn
Det gør man formodentligt kun en gang. Det næste spørgsmål, er et spørgsmål, der er bragt i samarbejde med Mofibo, som jo er sponsor på den her podcast. Har du en specifik bog, som du har anbefalet meget til andre eller måske ligefrem givet i gave?
Rasmus
Nu ved jeg ikke, om Mofibo har den, og derfor ved jeg ikke, om det er fed reklame for dem. Men en bog, som jeg vil anbefale, og jeg ved ikke engang, om den findes på dansk, men den hedder “In Love with the World”. En buddhistisk mester, der hedder Mingyur Rinpoche, som er den her unge, fantastiske gut, som tager ud på en rejse og beskriver den her rejse. “In Love with the World”, det er en fantastisk bog.
Bjørn
Hvad er det, der gør den så fantastisk?
Rasmus
Det er, at det er en meget høj, estimeret buddhistisk lama, som dybest set afklæder sig selv på den måde, at han viser, at han er et totalt menneske, alle de bekymringer og alle de udfordringer, han har, selvom han selv har brugt 13 år i retræte alene og derfor trænet sig selv i at være et robust menneske. Det, der også er fascinerende, er at han faktisk dør eller har en nærdødsoplevelse, som han beskriver som en, der har trænet i at dø. Så at høre hans beskrivelse af, hvad der virkelig foregår, altså helt ned i minutterne og sekunderne indtil man dør er, og hvad man oplever, når man så alligevel ikke dør og kommer tilbage til verden. Det er ret fascinerende!
Bjørn
Det lyder det godt nok til. Hvis ikke den første salgstale var god, så var den næste i hvert fald. Jeg ved heller ikke, om den er på Mofibo, men den kommer på min ‘to-read’ liste i hvert fald, det er helt sikkert. Rasmus, hvad er det bedste råd, du nogensinde har fået?
Rasmus
Men det er jo oplagt. Jeg bliver nødt til at komme tilbage til Dalai Lama. Jeg er glad for at kunne sige det for femte gang i den her podcast. Men det er: “Gør godt for andre, og hvis ikke du kan gøre dem godt, så lad være med at gøre dem ondt”.
Bjørn
Det er også gode ting til gentagelse.
Rasmus
Ja. Jeg håber at alle, der sidder derude, har lært lige præcis den sætning.
Bjørn
Jeg skal se, om jeg kan få det klippet ned til et klip, vi kan dele på de sociale medier. Jeg vil også sige, at der er noget i, at når man endelig skal kunne referere til et godt råd, er det trods alt noget, der kommer fra Dalai Lama. Der er lidt dualitet i det næste spørgsmål, fordi at der er noget i forhold til elektronik og deres påvirkning af, at vi ikke bliver slaver af dem, som du også beskriver i dine bøger. Men samtidig synes jeg, det er meget sjovt alligevel at tage det med. Hvis du nu havde mulighed for at sende en sms-besked til alle mennesker i hele verden.Hvad ville du så skrive den sms-besked? Og hvorfor?
Rasmus
Altså det mest oplagte er at skrive det, jeg lige har sagt. Men det vil jeg så lade være med at sige.
Rasmus
Alt hvad der kommer ind, er i den samme retning bare med andre ord. Overvej, hvad der gør dig lykkelig. Altså virkelig dybt overveje, reflektere over og tage dig tid til at finde ud af, hvad der gør dig lykkelig. Fordi at vi jager lykken de forkerte steder. Vi jager lykken derude. Vi jager lykken i alt det, vi kan købe, og det vi kan berige os selv med. Og det er både psykologi, det er neurologi og det er det er statistik. Det gør os ikke lykkelige. Vi bliver ikke lykkeligere af den større seng, det større hus, en bedre bil. Det gør vi bare ikke. Punktum. Så reflekter dybt over, hvad det er, der gør dig lykkelig. Hvad kan du gøre for andre? Hvad kan du gøre for dig selv for at få et godt liv? For du har det her ene liv. Det er kort. Et knips med fingrene, og så er det forbi. Sørg for, at få så meget ud af det som muligt. Og spørgsmålet er så, hvad det er, du bliver lykkelig af.
Bjørn
Det er en lang sms, men nonetheless så er det jo en enormt stærk og en enorm god måde at afslutte et rigtig, rigtig godt interview på, Rasmus. Tak!
Rasmus
Velbekomme, fornøjelse.
Bjørn
Hvis det nu er sådan, at vores lyttere har synes, det har været lige så fantastisk og inspirerende, som jeg har, udover selvfølgelig at læse dine bøger og følge Potential Projects hjemmeside, hvor finder de dig henne, sociale medier eller andet?
Rasmus
Sociale medier, så er det vel LinkedIn. Jeg har ikke selv de store sociale medier, men der er folk der styrer det for mig, må jeg indrømme. Men alle mine artikler og så videre kommer i hvert fald på LinkedIn og måske på Twitter, men det er jeg ikke sikker på. Måske på Facebook, men det er jeg heller ikke sikker på. LinkedIn er det bedste.
Bjørn
LinkedIn er det bedste. Og med de ord, så vil jeg sige tak for i dag og tak, fordi du kom.
https://i0.wp.com/barfoed.biz/wp-content/uploads/2020/11/Rollemodellerne-Ep47-Rasmus-Hougaard.jpg?fit=1200%2C630&ssl=16301200Bjørn Barfoed Vestergaardhttps://barfoed.biz/wp-content/uploads/2021/06/Rollemodellerne.jpgBjørn Barfoed Vestergaard2020-12-01 05:30:562021-10-21 07:34:51#47 – Rasmus Hougaard – Mental styrke: Få de vigtigste mindfulness værktøjer som Rasmus lærer topchefer i verdens største virksomheder
Hvorfor er der så mange mennesker der holder fast i et liv de ikke er glade i? Det kender Carla Mickelborg kun alt for godt, da hun levede drømmen som skuespiller, men ikke rigtigt var lykkelig. Derfor tog hun et markant valg: Hun droppede skuespillet for at kunne være sig selv. Her kan du høre hendes vigtigste erfaringer fra den rejse, og om hvordan du selv finder større livsglæde i dit liv.
Episode 46: Rollemodellerne podcast med Carla Mickelborg
Find din indre drivkraft: Find modet til at følge din intiution og til at stå ved dig selv
Sponsor
Rollemodellerne er sponsoreret af Danmarks største streamingtjeneste for bøger og lydbøger Mofibo. Hvis du vil have gratis adgang til mere end 250.000 forskellige bøger, og samtidig støtte Rollemodellerne, så kan du få 30 dage gratis som ny kunde på Mofibo. Du skal bare bruge bonuskoden ROLLEMODELLERNE når du opretter din konto.
Hvem er Carla Mickelborg?
Carla Mickelborg er tidligere skuespiller, influencer og iværksætter.
Som skuespiller er hun mest kendt som Søs i “Far til Fire”-filmene som hun medvirkede i fra 2006 til 2012, men hun stoppede karrieren over night. Nu er det især som iværksætter, coach og influencer at hun har fundet sin rette hylde.
Carla er bl.a. medstifter af Goal-setter.com, der producerer visualiserings kalendere med plads til at skrive sine mål ned. Desuden er hun podcaster og driver et online univers på hendes hjemmeside bl.a. med lyd meditationer.
På Instagram er der ikke mindre end 116.000 der følger Carlas opslag og hendes YouTube kanal har 64.000 abonnenter. Hun lever med andre ord af at være influencer.
I 2019 udkom hendes første bog og lydbog “#Jeg elsker mig selv” og hun arbejder i øjeblikket på en ny bog om forældrerelationer som kan forudbestilles her.
Hvorfor er Carla Mickelborg gæst i Rollemodellerne?
De rollemodeller jeg har mødt gennem årene har ofte truffet nogle markante valg og fravalg, og det gælder også Carla. Hun havde en etableret karriere som skuespiller og valgte, næsten fra dag til dag, at droppe den livsbane og gik fra at spille roller som andre til at kunne leve af at være sig selv.
Netop den rørende og inspirerende historie har hun fortalt i hendes bog “#Jeg elsker mig selv”, og hendes positive sind og kreativitet har gjort, at jeg har ønsket at få hende med i Rollemodellerne.
For mig er en rigtig rollemodel en som benytter sin platform til at gavne andre og hjælpe med at sprede et positivt budskab i verden og i min optik er det netop hvad Carla gør med sit virke. Derfor var hun et oplagt valg til podcasten
I denne episode vil du blandt andet høre om:
Carlas markante skift fra skuespiller til influencer
Hvordan du får færre bekymringer og mere glæde i dit liv
Hvorfor du ikke altid skal følge din drøm.
Hvorfor det kan være nødvendigt at træde tilbage som chef for sin egen virksomhed
Dagens stærkeste citat: “Når du står i lort til halsen, hvad skal du så? Holde hovedet højt!”
Nyd efteråret – og hør masser af podcasts!
Kh
Bjørn
Rollemodellerne Episode 46 – Carla Mickelborg
Notat og tidlinje:
00:45
Dagens første spørgsmål: Du har noget siddende på næsen – hvad er det?Jeg faldt i en brandert og brækkede næsen… og næsen står for intuition, som nu er brækket. Så den her uge prøver jeg at huske mig selv på, at huske på min intuition og ikke hele tiden være produktiv.
04:00 Hvordan har du håndteret det med at skulle i gang med at øve dig i intuition og prøve at gøre tingene på en anderledes måde?
Første step er at skabe noget ro omkring sig selv.
Andet step er at mærke efter – hvis jeg nu helt selv kunne bestemme, hvad vil jeg så rigtigt gerne gøre?
Det er så simpelt, men det jeg tror der er nøglen til et lykkeligt liv, det er, at vi simpelthen hele tiden skal holde op med at jage det næste øjeblik som det vigtige.
Det er rent faktisk NU vi kan nyde noget og være nærværende.
07:10 Jeg er lidt allergisk over for mindfulness – min essens dét er ren opmærksomhed.
Det er ikke noget godt eller dårligt, alle ideerne og tankerne om hvordan det skulle/burde være. I virkeligheden fjerner man muligheden for at være til stede og man kan blive helt handlingslammet.
09:50 Hvis nu vi forestiller os, at vi er skærmen i biografen, så er det jo lige meget hvilken film der vises – lærredet har det fint bagefter. Sådan er det også med os – vi kan tænke alt muligt… men tankerne og følelserne behøver ikke påvirke min dybe natur. Den kan ikke ødelægges.
14:30 Hvor stammer din refleksionsevne fra?
Fra min kloge mor. Hun har fra sin tidlige barndom meldt sig lidt ud af det her samfund.
Sandhed, klarhed og ærlighed har gennemsyret hele min barndom
Der er en stor modsætning ift. til et liv som skuespiller hvor status og udseende betyder noget.
Jeg elsker hende højt men jeg hader hende også på nogle punkter, og ville ønske hun var en normal mor. Min kommende bog handler om at slutte fred med sine forældre.
Tålmodighed og kærlighed er vejen frem.
20:20 Du har podcasten “Mor Mullen” og firmaet “Goal Setter” sammen med din mor – hvordan er det, at arbejde sammen med familien?
Goal bygger på min mors speciale i billedkommunikation. Jeg bruger det selv og jeg ved det virker – men alt det med at sælge kalendere og lave regnskab, styre hjemmeside osv. det hader jeg! Så jeg er en virkelig dårlig CEO og min mor har overtaget som direktør.
24:00 Du har selv indtalt lydbogs versionen af “#Jeg elsker mit liv”?
25:00 Hvordan har din egen rejse været i forhold til at finde ud af hvad du kan og ikke kan?
Jeg gik fra Søs i “Far til Fire” til SEO og ville gerne være businesswoman, og ville gerne lære at klæde mig mere “voksent”. Og det blev ligesom bare en ny rolle jeg tog på mig…
Og jeg fandt ud af, at jeg bare ikke var særlig kompetent!
I min egen virksomhed kan jeg være mig selv, og jeg elsker at skabe noget selv.
Nu kan jeg gå rundt hjemme i joggingtøj uden make-up.
29:15 Det at skrive en bog, eller lave det du gør som influencer, handler om at finde sit stemme. Hvad har du gjort for at finde din stemme?
Jeg fik nærmest et mental breakdown på den sidste Far til Fire-film. Jeg fik stress symptomer og kunne ikke trække vejret og løj lidt for mig selv.
Jeg ville ikke indse, at jeg ikke var glad for at være skuespiller – for det var jo min drøm!
Derfor siger jeg også at du ikke altid skal følge din drøm. Lad være med at klippe dine vinger af.
32:00 Da bloggen kom gik jeg i gang. Og så fik jeg en YouTube kanal der blev stor, og så kom Instagram og det blev stort.
Det at jeg turde slippe min drøm, blev coachet af min mor og fandt ud af hvad mine kerneværdier var, dét gjorde at jeg lige pludselig kunne tage nogle helt andre valg.
35:00 En undersøgelse på Harvard har vist, at dem der skriver deres mål ned de opnår deres mål i meget højere grad end dem der ikke gør. Når man skriver det ned så sker det næsten altid. Det handler om at skrive det rigtige – ikke luftkastels-tankerne om hvad der gør os glade, men hvad det i virkeligheden handler om, nemlig stemningsbilleder som ønsker.
36.45 En af dine grundværdier er kreativitet – og det er det du lever af. Kan du fortælle hvordan du arbejder med kreativitet og idégenerering?
Jeg gør noget om morgenen og ser verden. Det er først nu jeg er begyndt at sætte pris på naturen, og der kommer mange ideer. Kom udenfor i naturen!
Det hjælper også at jeg har gjort lidt rent, så der ikke er noget der forstyrrer øjet i forhold til kreativitet.
Når jeg får en tilskyndelse, så rykker jeg ret hurtigt på det.
Naturen er det modsatte af tyngdekraften.
44.50 For mange er det at være skuespiller den ultimative drøm. Du valgte næsten overnight at lægge den drøm på hylden. Kan du ikke prøve at fortælle mig om det livs skift og de refleksioner der lå bag? Hvordan var det for dig?
Der var én oplevelse som var et wake up call – jeg arbejdede som skuespiller i sommerferien og resten af året var det svært at finde et job. Jeg var træt af at gå til castings og hænge fast i Søs-rollen og så besluttede jeg at nu ville jeg lave noget business og tjene nogle penge.
Der er ikke så mange der laver livs skift når de er i deres comfort zone og alting kører. Men når man i lang tid har kæmpet for noget og det ikke går skide godt og man træder vande – så kan man blive ved med det, eller man kan hoppe op på en ny ponton og tage en ny retning ned af floden.
51:00 Det er blevet vigtigt at få et personligt brand, og som iværksætter kan det understøtte din forretning. Hvis du stod og ikke havde været på den her rejse før, og skulle give to-tre gode tips til dem der gerne vil styrke deres eget brand, hvad vil du så råde dem til?
Når jeg skal give råd og hjælpe nogen, så tænk “hvad er jeg så god til”? Tænk over hvad du giver til andre. Det fedeste er, hvis ens brand hænger sammen med hvordan man er i forvejen, så man ikke skal lave om på sig selv.
Det du går og prædiker – det er det vigtigt, at du som brand også selv efterlever. Du skal ikke have et brand du selv er.
Du skal vide hvad der driver dig. Tag dig sammen, mand! Få en coach der kan hjælpe dig.
58:00 Har du aktivt søgt mentorer eller rollemodeller eller er det kommet tilfældigt?
Start med at finde ud af hvad dine værdier er. Det er helt vildt godt at få sparring fra nogle man ikke nødvendigvis er i familie med.
01:00:00 Gør du nogle ting for at kultivere den her positivitet i dit liv?
Det handler om ikke at gå ind i de negative følelser. Jeg leder efter løsninger i stedet for at fortabe mig i den sure følelse.
01:05:00 Spørgsmålet her er stilles sammen med Mofibo, der er sponsor på Rollemodellerne. Har du en specifik bog, eller bøger, du ofte har anbefalet til andre eller givet i gave?
Ja Erlend Loes “Naiv Super” er fucking sjov. Grineren og god.
01:06:00 Har du en specifik morgenrutine eller måde du starter dagen på?
De fleste morgener er jeg ude og løbe med min løbemakker, så sætter jeg med min kaffe, checker mails og planlægger dagen. Skriver mine tre “to be” op på en post it. Dvs. det jeg vil være i dag, og ikke det jeg skal. Jeg vil være glad for…
Og så har jeg ikke flere faste rutiner resten af dagen. Alle dage er forskellige.
01:08:08 Carla, hvis du nu havde mulighed for at sende en sms besked til alle mennesker i hele verden. Hvad vil du så skrive og hvorfor?
Jeg håber for dig, du kan slippe de tanker der ikke gør dig glad…
01:10:30 Hvad er det bedste råd du nogensinde har fået? Og hvorfor?
01:12:30 Hvis nu lytterne gerne vil have mere af dig, hvor får de det så henne på sociale medier?
Jeg er mest aktiv på Instagram og profilen hedder carlachoe, og min hjemmeside hedder det samme www.carlachoe.dk – der er alle de ting jeg laver samlet: Nyheder, foredrag, online forløb osv.
https://i0.wp.com/barfoed.biz/wp-content/uploads/2020/11/Carla-episodebanner-100.jpg?fit=2209%2C1131&ssl=111312209Bjørn Barfoed Vestergaardhttps://barfoed.biz/wp-content/uploads/2021/06/Rollemodellerne.jpgBjørn Barfoed Vestergaard2020-11-11 05:30:042021-10-21 07:34:54#46 – Carla Mickelborg – Find din indre drivkraft: Find modet til at følge din intiution og til at stå ved dig selv
Kan man designe sig til at være heldig? Det mener den succesfulde serie-iværksætter Henrik Werdelin der gæster denne episode. I denne episode kan du lære det unikke system Henrik bruger til at skabe balance, og fremgang, i sit liv, og får nogle gode konkrete indsigter fra manden der har medstiftet flere milliardforretninger.
Episode 45: Rollemodellerne podcast med Henrik Werdelin
Design dig heldig: Lær Henriks 8+1 system til større produktivitet, bedre balance og mere lykke
Sponsor
Rollemodellerne er sponsoreret af Danmarks største streamingtjeneste for bøger og lydbøger Mofibo. Hvis du vil have gratis adgang til mere end 250.000 forskellige bøger, og samtidig støtte Rollemodellerne, så kan du få 30 dage gratis som ny kunde på Mofibo. Du skal bare bruge bonuskoden ROLLEMODELLERNE når du opretter din konto.
Hvem er Henrik Werdelin?
Henrik Werdelin er en New York bosat dansk serie-iværksætter, som er lykkes med at medstifte en række succesfulde forretninger bl.a. hundelegetøjsboksen BARK, healthtech firmaet RO og innovationsfabrikken Prehype, som hjælper en række store corporate firmaer med innovation. Derudover er han investor og business angel, som underviser i entrepreneurship til studerende.
Henrik har desuden netop skrevet sin første bog The Acorn Method, hvor han deler sine vigtigste erfaringer med den svære kunst at lykkes med corporate innovation.
Hvorfor er Henrik Wedelin gæst i Rollemodellerne?
Henrik var faktisk en af de allerførste personer jeg drømte om at interviewe, da jeg startede Rollemodellerne Podcast.
Jeg havde hørt hvordan Henrik var lykkedes med at skabe stor succes med BARK og RO (tidligere Roman) i USA, hvordan han havde startet karrieren som R&D chef på MTV og hvordan det var lykkedes ham at skabe et fantastisk innovations-setup i prehype, hvor han var omgivet af dygtige ”entrepreneurs-in-residence”
Når du kan lykkedes med nogle så beundringsværdige præstationer, så blev jeg temmelig imponeret. I mine øjne er Henrik en af de dygtigste danske iværksættere og samtidig en radikal anderledes tænker – en contrarian i ordets mest positive forstand – jeg vil gå så langt som at kalde ham en drømmegæst og derfor er det også en stor glæde endelig at kunne præsentere ham som gæst i Rollemodellerne 🤓
I denne episode vil du blandt andet høre om:
Det 8+1 system Henrik bruger til at skabe balance i sit liv
Hvorfor Henrik mener målsætninger er overvurderede
Hvordan du kan designe dig heldig
Hvordan du skaber et lykkeligere liv med “micro-doses of happiness”
Hvordan dit start-up tiltrækker store corporates som samarbejdspartner
Nyd efteråret
Bjørn
Rollemodellerne Episode 45 – Henrik Werdelin
Notat og tidlinje:
Hvordan er det at være hjemme i Danmark på sommerferie? [1-2]
Hvad er Henriks vigtigste læring fra at starte noget som han brænder for som Bark? [2-3]
Henrik landede på et tidspunkt et job som chef på MTV – hvad skyldes det? [3-6.30]
Hvilket kompas har Henrik brugt til at manøvrere hans karriere efter? [6.30-8.30]
Hvordan arbejder Henrik med strategisk at placere sig i områder, hvor han har højere sandsynlighed for at være heldig? [8.30-9.30]
Hør den sjove historie om hvordan Henrik mødte sin kone [9.30-12.30]
Hvorfor tror Henrik ikke helt på målsætninger? [12.30-15.30]
Derfor skal du lade være med at overfokusere på resultatet [15.30-18]
Derfor anskuer Henrik ikke en enkelt person som sine store rollemodeller? [18-22]
Hør om Henriks 8+1 system, som han bruger som det styrende princip i sit liv [22-27]
Hvordan arbejder Henrik med at evaluere og optimere hans system? [27-28]
Hvad er micro moments og hvordan arbejder Henrik med det? [28-31]
Hvordan spiller Henriks system sammen med hans ugentligt planlægning? [31-33]
Hvor selvbevidst er Henrik i forhold til at styre sin egen tid? [33.30-37.30]
Hvad gør Henrik for at holde sig skarp? [37.30-40]
Hvad gør Henrik for at give sine bedste værdier videre til sine børn [40-44]
Hør historien om den begejstrede skraldemand [44-47]
Hvordan definerer du success og hvad er en rollemodel egentlig? [47-49]
Hør hvad Henrik svarer på Peter Thiels berømte contarian spørgsmål [49-50]
Hvad er micro moments og hvordan arbejder Henrik med dem? [50-54.30]
Hvad er the Acorn Method og hvorfor har Henrik skrevet den? [54.30-56.50]
Hvordan er Prehype lykkes med den svære kunst at facilitere corporate innovation? [56.50-1.02.30]
Hvordan kan start-ups lykkes med at skabe hullet ind til de store corporate virksomheder? [1.02.30-1.07.00]
Hvad er Henriks morgenrutine? [1.07.00-1.09.30]
Hvad er Henriks favorit bog? [1.09.30-1.12.00]
Hvilken SMS ville Henrik sælge til alle mennesker i hele verden? [1.12.00-1.14.00]
Hvad er det bedste råd Henrik nogensinde har fået? [1.14.00-1.15.30]
Hvor er Henrik på social media? [1.16-]
https://i0.wp.com/barfoed.biz/wp-content/uploads/2020/10/Henrik-Werdelin-episodebanner-100.jpg?fit=2209%2C1131&ssl=111312209Bjørn Barfoed Vestergaardhttps://barfoed.biz/wp-content/uploads/2021/06/Rollemodellerne.jpgBjørn Barfoed Vestergaard2020-10-19 05:30:112021-10-21 07:34:58#45 – Henrik Werdelin: Design dig heldig: Lær Henriks 8+1 system til større produktivitet, bedre balance og mere lykke
I disse kaotiske tider efter corona, er der et større behov for mental robusthed end nogensinde før. Dagens gæst Lars Møller har arbejdet med mental robusthed og ultimativt lederskab gennem 25 år i Jægerkorpset. I dette afsnit får du hans bedste råd og erfaringer til at bevare roen og overblikket og skabe en vinderkultur.
Episode 44: Rollemodellerne podcast med Lars Møller
Hvad jeg lærte om ultimativ ledelse og personlig udvikling fra en af landets mest erfarne jægersoldater
Sponsor
Rollemodellerne er sponsoreret af Danmarks største streamingtjeneste for bøger og lydbøger Mofibo. Hvis du vil have gratis adgang til mere end 250.000 forskellige bøger, og samtidig støtte Rollemodellerne, så kan du få 30 dage gratis som ny kunde på Mofibo. Du skal bare bruge bonuskoden ROLLEMODELLERNE når du opretter din konto.
Hvem er Lars Møller?
Dagens gæst i Rollemodellerne er Lars Møller. Han er tidligere jægersoldat. Han er faktisk en af de personer der har været allerlængst i jægerkorpset.
Han var i jægerkorpset i mere end 25 år, og har udgivet bogen ”Jæger 200” om hans oplevelser, samt bogen “Tænk som en kriger” om det mindset oplevelserne har givet ham.
Og som om det ikke var nok, så har Lars faktisk også været på diverse landshold, i bl.a. triatlon. Det var åbenbart ikke vildt nok for ham at være Jægerkorpset. Han er også en af de få danskere der har været med i Adventure Race, bl.a. sammen med en af de tidligere gæster i Rollemodellerne: Nikolai Moltke-Leth.
Hvorfor er Lars Møller gæst i Rollemodellerne?
Lars har en masse erfaring fra hans tid i Jægerkorpset som er enormt brugbart for rigtigt mange mennesker, fordi Jægerkorpset er et struktureret forløb der tester dig på alle dine parametre og på alle dine svage sider.
Jægerkorpset er næsten et laboratorium for menneskelig performance. Det er et laboratorium, hvor man har mulighed for at teste menneskelige grænser af. Og på mange måder har han lært enormt mange ting om hvordan man laver ledelse i højt performende teams.
Det er en livsnødvendighed at performe rigtigt højt niveau hos Jægerne når de er i krig. De arbejder med nul tolerance for fejl, og det gør også at man får testet en masse ting af, i forhold til hvordan man bygger teams og løser opgaver.
I den her tid, der synes jeg det er meget vigtigt at man får fokus på mental robusthed, og det er noget af det som Lars Møller tidligere har skrevet en bog om – kriger-mindset’et.
Han er lige udkommet med en ny bog der hedder ”Ultimativ lederskab”, og grunden til at jeg har taget Lars med, er egentligt for at få nogle konkrete strategier til at håndtere de her meget urolige tider vi er i med Corona mv, men selvfølgelig også for at videregive nogle rigtigt gode og konkrete erfaringer om hvordan du skaber high performance i dit eget liv, men også i de teams du nu engang er en del af.
Tak for din tid
Bjørn
Rollemodellerne Episode 44 – Lars Møller
Notat og tidlinje:
00.00 Velkommen til Lars, midt i en Corona-tid
01.00 Du har været ansigt til ansigt med nogle virkeligt farlige og livstruende situationer, hvor man skal kunne forholde sig roligt.
Har du nogle konkrete råd til dem der er bange lige nu – hvordan kan man arbejde med sin frygt?
01.50 Danmark er et fantastisk land… og i kriser er det vigtigt at nogen sætter retningen.
02.30 To ting du skal skelne benhårdt mellem: Hvad kan du gøre noget ved, og hvad kan du ikke gøre noget ved
03.00 Dét du kan gøre noget ved, er din egen indstilling til tingene, og den måde du agerer i det. Hav en proaktiv tilgang, og tag action på krisen. Tag kontrol.
04.15 Historien om at træne i tortur… man får bank, og får ikke lov at sove og spise
06.20 De havde taget min krop, men de kunne ikke tage mine tanker. Jeg bestemte.
07.00 Affind dig med tingene og bevar den mentale kontrol.
07.20 Hvordan har du arbejdet videre med den indsigt siden, så du husker at blive i kontrol?
07.55 Det er vigtigt at skelne mellem hvad du har indflydelse på og hvad du ikke har. Dét vi har indflydelse på, skal vi gøre noget ved. Det er vores egen indsats.
08.30 Nogle mennesker tror de kun har en vis pulje af valg… jeg tror det er helt omvendt. Vi kan selv skabe vores omstændigheder ved at træffe nogle valg – og tage kontrol over vores liv.
09.30 Du kan selv bestemme! Det er ikke samfundets skyld… ærgelser er uproduktive.
10.30 Det handler om at være i dét – kan du fortælle om jægertræningen og jægermindsettet? Hvordan har det påvirket hvordan du agerer i nuet?
11.00 Det er svært at være væk fra familien, så der går tid inden man er inde i rytmen. Jo før opgaven er løst, jo før kan man komme hjem.
12.20 Naturen kan grounde os så vi kan komme ind til os selv og reflektere.
13.00 Når man kommer hjem sætter man pris på de små ting – og det er en gave. Og det kan du dagligt gå og øve sig i.
14.00 Træn din disciplin, få gjort det du lover dig selv.
14.30 Har du nogle specifikke ting du har gjort, når du skulle preppe dig selv? Specifikke vaner når du skulle skifte gear?
14.55 Jeg ville ikke være en stupid, perfid jægersoldat når jeg kom hjem… men en kærlig far og en god partner, og være til stede.
15.35 God performance er dét at kunne skifte fokus
17.00 I oplever at operere under radaren i rigtig lang tid – oplever man missionerne som et langt flow?
17.30 Man er totalt fokuseret hele tiden og i en slags flow, akkurat som når jeg skriver bøger. Lars Møller findes ikke og bliver opslugt.
19.00 Man skal være ekstremt fokuseret når det er nødvendigt. Det kræver træning og selvbevidsthed at skifte gear.
19.45 Den personlige udvikling i forhold til dig selv – hvordan kan man som ”normalt” menneske komme ind i det mindset med at arbejde med sig selv?
20.40 De første 10 år tænkte jeg slet ikke på mentale mekanismer, der var hierarki og jeg bestemmer fordi jeg ved mere. Og sådan kørte jeg også videre selv.
22.15 Jeg var en maskine der kun havde fokus på at være faglig
22.35 Men så opdagede jeg, at det jo ikke var dét der løste opgaverne – jeg var over-intens mens nogle af de mere erfarne godt kunne drikke en bajer ind imellem
24.00 En dag slog det mig at det var for vildt at vi kunne få mennesker til at gøre det her – hvad er det der sker her? Hvordan kan vi få almindelige sunde mennesker til at hoppe ud af det her fly? Og der skiftede jeg ledelsesform og syn på mig selv.
25.40 Kan du fortælle hvordan det har påvirket dig på og den måde du har ageret i korpset?
26.00 Vi skulle til Afghanistan og manglede folk, så vi sammensatte et team af gamle jægere. ”Gammelmandspatruljen” kørte bare af sig selv, og jeg vidste at alle mine teams fremover skulle være lige sådan.
27.45 Så skulle vi til Irak, og der havde jeg et ungt team – og der slap jeg tøjlerne. Og jeg fik et fantastisk team, jeg følte faktisk jeg blev arbejdsløs.
28.20 Rigtigt gode teams behøver ikke en leder. Men det kræver de får lov.
29.00 Kan du sætte et par ord på det med at være leder og turde at slukke for ego’et?
29.20 De fleste tænker at en leder er sådan en der står og peger i en retning, og så går alle derover. Ledelse er ikke noget man bare kan tage sig ret til, der skal opbygges tillid og relationer først. De skal stole på dig.
30.00 Der er forskel på ledelse og så kontrol, styring og administration.
30.40 Man skal flytte beslutningerne ud til hvor informationerne er. Det er meget mere agilt og beslutningerne er hurtigere.
31.30 Du blev så længe i Jægerkorpset fordi det var en integreret del af din identitet – hvordan har du oplevet skiftet fra jæger til at skulle finde dig selv på den anden side?
32.00 Jeg begyndte et par år inden jeg stoppede at sige at jeg stopper på min 25-års dag. Jeg havde prøvet det hele og jeg glædede mig til at prøve noget andet.
33.30 Da jeg stoppede måtte jeg spørge ”hvad er det lige du mister”? Ingenting!
34.25 Jeg har måske læst 100 bøger om ledelse for at finde ud af hvad der passer til Jægerkorpset, for de kan noget særligt.
35.15 Der er det her med, at rigtigt mange forsøger at balancere det at starte noget med f.eks. familieliv – kan du prøve at sætte et par ord på det med prøve at ville noget i én retning, samtidigt med at man ikke nødvendigvis er villig til at gå på kompromis med alt det andet?
36.30 Jeg tror ikke på at folk får succes kun med talent – alle mennesker der har haft succes i livet, de har knoklet for lortet. Man kan kun opnå noget stort med indsats. Man skal knokle! Man skal have passion og vedholdenhed.
38.00 Hvorfor bliver jeg ikke bedre, hvis jeg hele tiden måler mig mod de andre? Du bliver kun bedre hvis du træner mere end de andre. Kæmp for sagen, og bliv ved.
39.10 Der findes ikke nogen lækker balance, men man kan prøve at skabe den ved at forfølge drømme på skift.
40.10 Hvis man virkelig vil et eller andet, kan det være man skal tænke sig godt om – for det kommer til at koste tid. Dygtige iværksættere og erhvervsfolk de arbejder hele tiden.
41.00 Din nye bog, Ultimativ Lederskab, kan du fortælle om bevæggrunden for den? Og hvordan definerer du ultimativ lederskab?
41.10 Det er i virkeligheden den bog jeg altid har villet skrive. Men da jeg forlod Jægerkorpset var jeg ikke klog nok til at gøre det. Jeg satte mig for, at finde ud af hvordan lederskabet skal være for at skabe gode teams.
41.55 Ultimativt lederskab er at skabe virkelyst hos andre, ved at gå i samklang og pakke sit ego væk. Og være stærk til at sætte retning.
43.00 Der er forskellige trin, og i min bog er der en guide til hvordan man selv udvikler sig og hvordan man kan udvikle sit team.
43.55 Mange moderne ledere har ikke så definerede målsætninger, og mange ser jobbet som et middel til at tjene penge. Hvis du skal coache en leder der sidder med de udfordringer, hvad vil du så råde dem til?
44.35 Operationer går aldrig som man planlægger. Alt forandrer sig når først man går i gang, så er det de rigtige folk man har med ombord? Den dygtige leder kan få dem til at være der for andet end lønnens skyld.
46.15 Lederen er for dårlig, hvis ikke man kan få de ansatte til at gøre noget sammen.
47.00 Jægerkorpsets folk er trænbare – de skal ikke være fantastiske hele tiden, men man skal kunne udvikle sig. Indstillingen er vigtig.
47.50 Mit råd er at holde op med jobsamtaler og CV’er – det er bedre at tage teamet og den nye med på kanotur. Og der skal helst være hul i kanoen.
48.45 Vi tester det forkerte. Vi glemmer evnen til at gå efter et mål eller skabe synergi.
49.35 Hvis man som mindre virksomhedsejer skal prøve at skabe en kultur der rummer det ultimative lederskab, hvad vil du så rådgive dem til?
49.55 Problemet er ikke når man er 3-4 iværksættere sammen, for der ved alle hvad alle gør. Problemet kommer når man når 20-30 ansatte og man skal begynde at lede mennesker i samme retning. Det er en naturlig krise der kommer.
51.15 Enten skal man øve sig i at være leder, eller så skal man finde nogle ledere.
51.40 Kan man gøre nogle konkrete ting tidligt for at afhjælpe nogle af de her ting?
51.50 Snak om hvordan vi er sammen, hold værdimøder med gensidige forpligtelser. Man skal ikke bare snakke om salg og tal, men om hvordan vi taler sammen og hvordan vi virker sammen. Den operative sociale software.
54.00 Som god leder skal du kunne fralægge dig beslutningsansvaret. Har du nogle anbefalinger til hvordan man forandrer værdierne i organisationen hos iværksættere?
54.50 Hvis ikke man gør det fra starten, så ved folk ikke hvad vores teamkultur er. Når lederen ikke underviser i teamkulturen, så kender medarbejderne ikke retningen. Det svarer til ikke at opdrage sine børn – folk skal trænes. Vi skal vise det er okay at fejle, men der er berøringsangst rundt omkring. Man tør ikke, og så bitcher man i hjørnerne.
57.20 Hvordan kan man søge det her ultimative lederskab, hvis man ikke er leder?
57.45 Ledelse foregår alle steder. Ledelse er ikke en jobfunktion. Ledelse er en adfærd og en handling. Ledelse er at påvirke andre til at gå med.
59.30 Vi har alle mødt ledere der ikke er ledere af egenskab, men bare af position.
59.50 Afslutningsspørgsmål – det første er har du en specifik morgenrutine eller måde du starter dagen på?
60.00 Altså i virkeligheden starter min morgen ikke om morgenen, den starter om aftenen med en plan for morgendagen. Beslutningen foregår om aftenen, før vi går i seng.
61.45 Har du ellers nogle specifikke ting du skal lave dagligt?
62.40 De hemmelige timer tidligt om morgenen før andre står op
64.00 Har du en bog du specifikt har anbefalet andre?
64.10 Carole Dwegs ”Mindset” er nok en af de vigtigste bøger. Den er baseret på forskning, og den handler simpelt hen om at du har en dynamisk intelligens. Og så den gamle klassiker ”7 gode vaner” der handler om både personlig succes og succes med andre mennesker.
66.05 Hvis du skal nominere en anden til Rollemodellerne, hvem vil du så pege på?
66.30 Psykologen fra Aalborg Universitet – Brinkmann. Jeg synes han har nogle rigtigt gode pointer i forhold til lige at geare lidt ned og slappe af. Løvens Hule er jo Instagram på film. Det tegner et billede der er lidt for forjaget. Det er vigtigt at geare ned.
68.00 Hvis du havde mulighed for at sende én sms besked til alle mennesker i hele verden, hvad skal der så stå og hvorfor?
68.18 Jeg tror jeg vil sige ”stop op” – vi glemmer mennesket og os selv.
71.00 Lige nu er der mange unge mennesker med stress og angst, fordi de ikke kan følge med. Vi burde lytte lidt mere til naturen. Ro på – stop op!
71.20 Hvad er det bedste råd du nogensinde har fået?
71.30 Min far sagde at jeg bare skulle give mig lov til at dø, hvis det var nødvendigt.
72.15 Der er noget med et brev man skal skrive når man kommer ind som jæger?
73.00 Hvis nogle af lytterne gerne vil følge dig på sociale medier, hvor gør de det?
Jeg er på Facebook og LinkedIn under mit navn. Og så har jeg en hjemmeside der hedder www.lars-moller.dk
https://i0.wp.com/barfoed.biz/wp-content/uploads/2020/08/Lars-Møller-episodebanner-8.png?fit=2209%2C1131&ssl=111312209Bjørn Barfoed Vestergaardhttps://barfoed.biz/wp-content/uploads/2021/06/Rollemodellerne.jpgBjørn Barfoed Vestergaard2020-09-01 08:10:052021-10-21 07:35:02#44 – Lars Møller: Læringer om ultimativ ledelse fra en af landets mest erfarne jægersoldater
I dette afsnit af Rollemodellerne får du værktøjerne til at lykkes, lærer hemmeligheden til at sætte fart på din indlæring og nøglen til at skabe gode sunde vaner i dit liv. Imran Rashid er om nogen et multitalent og i denne vidtrækkende samtale får du en lang række strategier og annekdoter, til at styrke dit tankesæt og den rummer samtidig en masse gode råd til at få succes som iværksætter.
Episode 43: Rollemodellerne podcast med Imran Rashid
Den gode læring: Om at mestre indlæring, være i flow og lykkes med nye, gode vaner
Sponsor
Rollemodellerne er sponsoreret af Danmarks største streamingtjeneste for bøger og lydbøger Mofibo. Hvis du vil have gratis adgang til mere end 250.000 forskellige bøger, og samtidig støtte Rollemodellerne, så kan du få 30 dage gratis som ny kunde på Mofibo. Du skal bare bruge bonuskoden ROLLEMODELLERNE når du opretter din konto.
Hvem er Imran Rashid?
Dr. Imran Rashid er lidt af en tusindkunstner. Han er læge, forfatter, iværksætter og debattør. Han er uddannet speciallæge i almen medicin og tidligere direktør på Hamlet, men har forladt lægegerningen til fordel en karriere som forfatter og klummeskribent, rådgiver og iværksætter.
Tidligere har Imran været elitesportsudøver, da han har været mangeårig landsholdskæmper i Taekwondo.
Han er desuden “Network director” i F5, medlem af DJØFs TechDK Kommission og sundhedspartner og konsulent hos PFA. Han er også medstifter af kreakassen.dk og en lang række andre virksomheder – foruden en særdeles populær foredragsholder om bl.a. emnet digital forurening. Imran opnåede i 2020 den store hæder at blive optaget i “Den Blå Bog”
Han står bag flere bøger som “SLUK – kunsten at overleve i en digital verden”, “Off-line” og “Sunde vaner – skabt med vilje”.
Hvorfor er Imran Rashid gæst i Rollemodellerne?
Jeg føler at jeg kunne have lavet mindst 10 gode podcasts med Imran fordi hans faglighed spænder over alt fra psykologi og adfærdsdesign til konkret erfaring med at stifte en række forskellige virksomheder – det er altsammen kernen af Rollemodellernes DNA. Når du samtidig tilføjer hans erfaring som elitesportsudøver indenfor Taekwondo, så har Imran bare rigtigt meget visdom at dele med dig kære lytter.
Derfor var Imran også en oplagt gæst at invitere med i podcasten og da han samtidig er en markant personlighed med en vigtig agenda var det nemt for mig at invitere ham med.
Det kom der en rigtig god podcast ud af, som er spækket med erfaringer og guldkorn.
I denne episode vil du blandt andet høre om:
– Hvordan Imran kom til at lave en podcast
– Hvorfor det er så svært at at lære nye vaner – vi har to slags hjerne
– Hvorfor familien er den største rollemodel
– At som iværksætter er det bedst at være sin egen kunde og løse sit eget behov
– Hvorfor du ikke sælger gennem tanker, men gennem følelser
Nyd sommerferien – og hør masser af podcasts!
Bjørn
Rollemodellerne Episode 43 – Imran Rashid
Notat og tidlinje:
01:20 Hvordan en Corona-krise gik hen og blev til en podcast på 50 afsnit
04:10 Podcasten hedder “Lægens ord” – det er den måde jeg lærer ting på, ved at kaste mig ud i det
05:05 Den emoji der beskriver min mentale tilstand efter jeg har skrevet under på en bogkontrakt, er altid den der “facepalm” – ikke igen, Imram!!
05:30 Du var på Seedster i Spanien med Jesper Buch den 11. marts – hvordan reagerede en samling iværksættere i sådan en krise?
06:40 Iværksættere har nogle specielle gener – så fed stemning, trods bekymringerne
07:50 Jesper Buch har prøvet at stå i lort til halsen før… og deltagerne var meget langt fra mentaliteten på en DJØF-kongres!
08:40 Skillshaping – hvordan guider din nysgerrighed dig når du kaster dig ud på dybt vand?
Jeg opdagede at jeg er i stand til at påvirke mig selv – jo mere indsats jeg lægger, jo mere former jeg mig selv.
10:30 Mine brødre, der kom på landsholdet i taekwondo, var mine rollemodeller. Jeg kom selv på landsholdet i 9 år og var blandt de bedste i verden, men fandt ud af det ikke var det jeg ville bruge mit liv på.
12:20 Det vi skal lære vores børn er…
13:00 Ligger der nogen historie bag taekwondoen – hvordan blev 3 brødre så gode?
14:25 Det var det fedeste fællesskab og vennerne hænger ved, og dem der har det bedste liv er dem med nære og dybe relationer.
16:25 Du er din egen lykkes smed, men det er hårdt arbejde
17:00 Hvis du skulle fremhæve en rollemodel i dit eget liv, hvem vil du nævne?
Familien har vist hinanden at vi kan sprænge grænserne og ingen kan skal sætte grænser for os.
21:25 En rollemodel er en der ser dig i et andet lys end du ser dig selv i, og som kan få dig til at tro på det.
22:25 Har du altid været intellektuel på den måde, at du har ladet din nysgerrighed definere den vej du gik?
Det at få lov at “snacke” af et andet menneskes intellektuelle tankegods synes jeg er super fedt!
24:15 Min næste bog handler om, at prøve at få en forståelse af hvad der foregår i verden i dag.
25:45 Har du taget nogle af de ting med fra hele elitesporten som du har overført til andre felter?
27:20 At give mennesker tiltroen til sig selv er en sindssyg vigtig komponent, som f.eks. eliteidræt handler om. Der er fire elementer der spiller ind: Feedback (ros er bedre bedre end ris), at man kan spejle sig i andre, erfaringer og at man bliver guidet.
30:20 Hvad betyder flow for dig?
Flow bliver en slags medie hvor dine samlede kompetencer de strømmer ud og skaber en forandring i verden.
Flow handler om at være i proces hvor jeg er i sync med det jeg kan.
34:10 Vi er to slags mennesker – homo sapiens og homo habitus, altså vanemennesket.
36:25 Sunde Vaner, din seneste bog, er fundamentet for et godt liv? Hvornår har du sidst “installeret” en sund vane og hvad vil du råde andre til?
Man kan skillshape sig selv virkeligt effektivt ved at bygge sin adfærd op ved at lære sin krop at man godt kan. Der er fire trin til at implementere nye vaner – bum, så har man en ny vane!
48:25 Hvordan har din rejse været, fra 9. klasse og til nu?
Spændende – for mig handler det om at forstå mennesker bedst muligt, hvorfor gør vi som vi gør, hvorfor gør vi ikke det vi burde og hvordan ændrer vi på de strukturer?
52:50 Det, der går galt for mange iværksættere er, at de ser perspektivet ud fra deres eget synspunkt. Sælger du løsninger eller løser du problemer?
55:50 Hvis du nu skulle hoppe tilbage Imran, da han skulle starte sin første virksomhed, og give ham et par gode råd – hvad ville du så sige?
Jeg har lavet mange fuck up’s, men jeg har lært af det hele og brugt det til noget.
Mærk folks problemer på din egen krop før du i gang, ellers er det ikke sikkert du kan løse problemet på den rigtige måde. Selvom det kan være svært når man er mand og laver en app til p-piller!
01:02:30 Du sælger ikke igennem tanker, du sælger gennem følelser. Så hvis din virksomhed løser dit eget problem er du allerede nået langt.
01:05:25 Har du selv en morgenrutine?
Nærvær er noget man skal kæmpe for. Man er benhårdt nødt til at være opmærksom på de mennesker der betyder mest for dig: Ved de godt, at du elsker dem, eller kan de mærke det? Hvis ikke de kan mærke det, så er det ligegyldigt om de ved det.
01:07:20 Spørgsmål fra Mofibo: Har du en speciel bog som du ofte har givet i gave eller anbefalet?
01:09:55 Hvis du har mulighed for at sende en sms til alle mennesker i hele verden, hvad skal der så stå?
01:13:57 Hvad er det bedste råd du nogensinde har fået? Man skal gå efter at gøre andre mennesker til en succes, på en autentisk måde. Lad være med at sælg noget til nogen, men prøv at forstå hvad de har brug for – og hjælp dem med at finde en løsning.
https://i0.wp.com/barfoed.biz/wp-content/uploads/2020/07/Imran-Rashid-episodebanner-8.png?fit=2209%2C1131&ssl=111312209Bjørn Barfoed Vestergaardhttps://barfoed.biz/wp-content/uploads/2021/06/Rollemodellerne.jpgBjørn Barfoed Vestergaard2020-07-30 07:30:472021-10-21 07:35:05#43 Dr. Imran Rashid: Den gode læring: Om at mestre indlæring, være i flow og lykkes med nye gode vaner
Tue Mantoni er kendt for sin kometkariere, hvilket betød han allerede som 28 årig blev topchef i Triumph og CEO i B&O som 36 årig. Bag succesen ligger der dog også en en historie, der handler om at gribe de muligheder der kommer og at lære at kunne lede virksomheder igennem modgang. Hvis du vil høre de vigtigste erfaringer fra den rejse, hvilke chancer han tog på vejen, samt om Tues nye bog Samfundskontrakten – så lyt til dette afsnit.
Episode 42: Rollemodellerne podcast med Tue Mantoni
Grib de karrieredefinerende chancer: Tue Mantoni om stoiske principper og Samfundskontrakten
Sponsor
Rollemodellerne er sponsoreret af Danmarks største streamingtjeneste for bøger og lydbøger Mofibo. Hvis du vil have gratis adgang til mere end 250.000 forskellige bøger, og samtidig støtte Rollemodellerne, så kan du få 30 dage gratis som ny kunde på Mofibo. Du skal bare bruge bonuskoden ROLLEMODELLERNE når du opretter din konto.
Hvem er Tue Mantoni?
Tue Mantoni er en erfaren mand i det danske erhvervsliv. Han har tidligere haft en karriere som konsulent i McKinsey og han blev CEO for Triumph – i en alder af blot 28, og været bosat i USA, England og Frankrig. Han kom hjem til Danmark og blev administrerende direktør hos B&O. I dag rådgiver og udvikler han unge iværksættere. Tue sidder i en lang række bestyrelser, eksempelvis hos Lakrids by Bülow, Joe & the Juice og Soundboks. Han får også tid til at være bestyrelsesmedlem i Vækstfonden.
Derudover er Tue en flittig brugt foredragsholder, og han har netop skrevet bogen “Samfundskontrakten – en danmarksrejse på jagt efter fremtiden”. Bogens kapitler foregår gennem en række besøg hos danske iværksættere. For de er, siger han selv, vores helte.
Hvorfor er Tue gæst i Rollemodellerne?
For mig er Tue en helt oplagt deltager i Rollemodellerne. Alene det faktum at han har haft en kometkarriere i erhvervslivet gør ham i min optik til en rollemodel. Det er de færreste der klarer at blive topchef for Triumph som 28 årige, og efterfølgende blive CEO for hæderkronede B&O inden han fyldte 40, og på den post modtog en masse tæsk – de erfaringer, og læringer, som han har fået på den rejse, vidste jeg ville kunne være materiale nok til en hel podcast..
Dernæst er Tue netop udkommet med sin seneste bog Samfundskontrakten, som debatterer et enormt vigtigt emne, der måske er endnu mere relevant end nogensinde før efter corona-krisen: Hvor vigtigt det synergiske forhold er mellem samfundet og erhvervslivet, og hvordan begge er gensidige afhængige af at skabe de rigtige forudsætninger for hinanden.
Det kom der en rigtig god podcast ud af.
I denne episode vil du blandt andet høre om:
– Hvorfor du er nødt til at geare ned for at kunne løbe hurtigere
– Hvorfor en konsulent ikke er et “rigtigt job”
– Hvorfor det er spændende at være med i frontlinjen og produktionen
– At mit arbejde er som et spil, hvor den hånd man har fået tildelt skal spilles rigtigt
– At hvis du skal blive god til noget, så skal du knokle – så vælg noget du synes er sjovt
Nyd sommerferien – og hør masser af podcasts!
Bjørn
Rollemodellerne Episode 42 – Tue Mantoni
Notat og tidlinje:
04:00 Velkomst og intro – tillykke med den nye bog! 6 stjerner i Børsen, og den er god!
05.15 De to måneders tur til New Zealand – hvad var baggrunden for turen. Og hvorfor tog du sådan et hårdt “mobilstop”?
06:00 Farvel til Triumph motorcyckles – det var 8 ret hårde år, og vi havde barn nr 3 på vej. Så vi skulle flytte hjem til Danmark, men der var lige plads til en time out og så kørte vi…
07:55 Det kræver tilvænning at slippe mobiltelefonen! Man slapper bedst af når man får lov at slå helt fra.
08:27 Det fede ved at være i en autocamper i New Zealand er…
10:21 Hvem har været de vigtigste rollemodeller i dit eget liv?
11:05 John, der ejer Triumphs motorcycles, kommer fra en fattig minearbejder familie – i dag er han blandt de 50 rigeste i England.
12:21 Jeg kom ind i Triumph som konsulent for McKinsey i London, men det at være konsulent var ikke et “rigtigt” arbejde, mente John
13:35 Han lærte mig nogle ting jeg aldrig kunne have lært af andre mennesker, for eksempel…
14.20 Der er noget med en abe? De gyldne ord fra John “The higher the monkey climbs in the tree, the more people can see its ass”
15:25 Når man gør det rigtigt godt, kigger folk efter bagsiden af medaljen – men man skal stadigt stikke hovedet frem
16:49 Hvis du arbejder for noget og synes du gør det godt, så fortæl det til hele verden! Fortæl om succeserne og sæt ansigter på dem i erhvervslivet.
19:17 Der er mange tidligere ansatte hos McKinsey der har succes med iværksætteri – hvad er din holdning til at din karriere i det firma har haft indflydelse på hvor du er endt der i dag?
19.45 McKinsey arbejder man ikke med “rigtige” mennesker der ikke alle sammen har tårnhøje ambitioner – man er heller ikke vant til at arbejde på den lange bane. Det tog mig et helt år at blive en rigtig “almindelig leder” af en organisation.
20:36 Typen af iværksættere i Danmark har ændret sig – det er gået fra opfinderen i kælderrummet til at det nu er iværksættere, som er trænede i at bygge en forretning, kan se hvor markedet er på vej hen osv. Vi er på vej til at have et stærkt øko-system af iværksættere.
22:14 Du blev lidt udråbt som “golden boy” i Triumph – men da du kom i B&O så vendte offentligheden – hvordan var den proces?
23:35 Nu kan jeg jo grine af at blive kaldt “fra raket til fuser” – men der svært, når man er midt i det. Heldigvis pakker man jo fisk ind i de her aviser i morgen!
25:41 Dem der bliver udsat for dårlig omtale, dem skal man hjælpe videre og fokusere på opgaven. Den første ridse gør ondt, men man bliver mere afslappet bagefter.
26:50 Hvordan holder man sig i ro når man er midt i det?
27:11 Der var en situation hvor vi havde fået tæsk af aktiemarkedet… det er nødvendigt at holde humøret højt. Tine hun elsker mig, mine børn de er sunde og raske, og alle de andre problemer dem løser vi sammen!
28:41 Mit arbejde er som et spil: Der skal optimeres, få flest point og få salget til at stige. Men det er ikke det vigtigste i livet! Din hånd skal spilles så godt som muligt. Ens liv og arbejde smelter sammen, men det er et spil det her.
30.05 Hvis ikke du gør det, så bliver du ædt op af det… hvis ikke du kan stille dig lidt udenfor, så brænder du ud.
32:15 Jeg råder iværksættere til at falde tilbage til deres gamle venner, glemme arbejdet og lad som om det er et spil.
33:00 Er der andre ting du råder de virksomheder til?
En virksomhed kan forsvinde mellem hænderne – den lukker, den bliver solgt og man skal finde balancen – hvor godt er det for virksomheden i forhold til hvad der er godt for mig?
33:15 Vækstfonden har lavet en stor analyse – hvad er det for nogle virksomheder der bliver succesfulde i Danmark? Og det vigtigste kriterium er at iværksætteren har selvindsigt. Det betyder ikke bare at kigge på firmaet men også på sit eget liv.
34:11 En artikel i Børsen beskriver dig som god til timing og tilrettelæggelse?
Hvilke gode råd vil du give til dine børn?
35:55 Slap mere af end jeg selv har gjort – jeg var ekstremt drevet, og hvis jeg skulle gøre det om ville jeg slappe mere af. Gå efter hjertet og passionen – fremtiden er alligevel usikker. Passionen gør tit at man bliver god til det. Det starter med at man synes det er sjovt, men man skal knokle.
37:02 Hvis du vil blive god til noget, så skal du også knokle. Sådan er det bare! Så find noget du elsker og brænder for.
37.47 Det er tilfældigheder der har gjort hvor jeg er endt… man kan altid vælge en anden retning. Få det bedste ud af den situation du er i. Spil din hånd så godt du kan!
40:12 Et af de bedste leveråd er at fokusere på de ting man har indflydelse på, og så slip resten. Man kan ikke ændre på alt, så fokuser på det du har indflydelse på. Det betyder ikke at man lader stå til. Brug energien effektivt? Corona-krisens vindere er dem der bruger energien positivt.
43:04 Er du dygtig til at lave en plan og følge den – er det rigtigt? Og hvordan er det lykkedes? Jeg var god til at planlægge min karriere i starten, men så kom der en motorcykel forbi.
45:05 Det var lidt af en chance jeg tog, så der røg forudsigeligheden – og B&O var også impulsivt. Men hvis du får en mulighed, så hop på den!
46:55 Jeg savnede fleksibiliteten med at kunne hente børn og løbe en tur i skoven. Fleksibiliteten med selv at kunne bestemme hvor og hvornår jeg kan arbejde har jeg skullet vænne mig til. Jeg fik næsten dårlig samvittighed over at løbe en onsdag formiddag.
48:28 Forhåbentligt har Coronaen fået rusket godt og grundigt op i det med faste tider – og nu måler vi vores medarbejdere på det de leverer, og ikke på om de er på arbejde.
48:54 Din nye bog Samfundskontrakten er skrevet på baggrund af en snak med verdens rigeste mænd, Jack Ma, stifter af Alibaba.
50:54 Danmark er et af de lande i verden der har den bedste balance – de uskrevne regler og dynamik der er mellem erhvervslivet og samfundet, levering af værdi fra erhvervslivet hvor samfundet så leverer talent, en offentligt sektor der supporterer virksomhederne osv.Men vi har set nogle lande hvor det går galt, Brexit er et godt eksempel. Samfund og virksomheder har arbejdet sammen under Corona i Danmark – men på et tidspunkt skal regningen betales. Der er den gensidige forståelse vigtig.
52:45 Hvad er tanken bag at det skulle være en debatbog?
53.50 Et begreb som “samfundskontrakten” er et diffust begreb, så jeg valgte vinklen hvor jeg kigger gennem nogle af de virksomheder der er blevet succesfulde. Iværksættervirksomheder der er blevet store – jobskabelsen, værdiskabelsen, finansieringen af vores velfærdssamfund.
55:23 Danmark har ændret sig ekstremt meget. Der er bygget nogle virksomheder som forlod landet tidligere, men vi forsøger trods alt at sørge for at de kan blive i Danmark, og vokse i Danmark.
57:00 Vi skal kigge på at skaffe kapital til dem, og dygtige til at få det rigtige talent. Vi har ikke så mange der har det kommercielle skaleringstalent, så måske vi skal importere.
57:50 Har du en specifik morgenrutine? Jeg står op kl. 5:30 og så arbejder eller løber jeg – og så spiser vi sammen kl. 7.
59:10 Jeg vil gerne, sammen med vores sponsor Mofibo, spørge om der er en speciel bog du har anbefalet meget til andre?
1:00 En ny bog om de stoiske principper – Niels Overgård har skrevet en bog “Det hele handler ikke om dig” er fabelagtig!
01:00:55 Hvis du havde mulighed for at sende en sms til hele verden, hvad skal der så stå?01:02:35 Hvad er det bedste råd du nogensinde har fået?
https://i0.wp.com/barfoed.biz/wp-content/uploads/2020/06/Tue-Mantoni-afsnit-42-1.png?fit=796%2C408&ssl=1408796Bjørn Barfoed Vestergaardhttps://barfoed.biz/wp-content/uploads/2021/06/Rollemodellerne.jpgBjørn Barfoed Vestergaard2020-06-30 06:45:382021-10-21 07:36:48#42 Tue Mantoni: Grib de karrieredefinerende chancer: Om stoisk filosofi og Samfundskontrakten
Rollemodellerne Episode 51 – En kort intro til stoicisme feat Niels Overgaard
Rollemodellerne Episode 51 – En kort intro til stoicisme feat Niels Overgaard
Rollemodellerne Episode 50 – David Heinemeier Hansson
Rollemodellerne Episode 49 – Christian Arnstedt
Rollemodellerne Episode 48 – Frederikke Schmidt
Rollemodellerne Episode 47 – Rasmus Hougaard
Rollemodellerne Episode 46 – Carla Mickelborg
Rollemodellerne Episode 45 – Henrik Werdelin
Rollemodellerne Episode 44 – Lars Møller
Rollemodellerne Episode 43 – Imran Rashid
Rollemodellerne Episode 42 – Tue Mantoni
på Android
Apple Podcast
på Stitcher
på Spotify